Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Lyngby
Ring 45 88 05 55

Toftebæksvej 2,
2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 45 88 05 55
lyngby@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Lyngby

Forældrekøb

Et forældrekøb betyder, at du som forælder køber en ejerlejlighed, lejer den ud til dine børn og på den måde sikrer dem fast bolig under studietiden.

FORÆLDREKØB AF EJERLEJLIGHED

Et forældrekøb foregår som et almindeligt boligkøb, men du skal undersøge, om ejerforeningen tillader forældrekøb. Desuden skal du overveje, om du selv har råd til at betale for lejligheden, om du selv har ønske om at bo i lejligheden senere hen og undersøge skatteforholdene ved forældrekøb.

LEJEKONTRAKT OG BOLIGSIKRING

Selvom du lejer en bolig ud til egne børn, er du omfattet af lejeloven, hvilket er grunden til, at vi anbefaler at udforme en formel lejekontrakt.

En formel lejekontrakt er også en forudsætning for, at dit barn kan søge om boligsikring. Om dit barn er berettiget til boligsikring afhænger af huslejen, boligens størrelse, personlige indkomst- og formueforhold, og om der er børn i husstanden. Boligsikring er skattefrit.

NÅR STUDIEBOLIGEN SKAL SÆLGES

Når du sælger lejligheden, vil du blive beskattet af fortjenesten. Sælges lejligheden med et tab, kan dette fradrages i andre skattepligtige gevinster, men du bør også overveje, om du selv ønsker at flytte ind i boligen.

Der kan være skattemæssige fordele ved at lade dit barn købe ejerlejligheden efter studietiden, og da prisen ikke behøver at være markedsprisen, er der mulighed for at sikre dit barn en billig ejerlejlighed.

I henhold til skattereglerne kan du sælge ejerlejligheden til dit barn til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering på handletidspunktet minus 15 procent.

SKAT OG FORÆLDREKØB

Hvis du har et overskud på udlejningen, skal dette beskattes.

  • Ejendomsskatter, vand, kloak- og renoveringsafgifter og udgifter til forsikring af boligen kan dog trækkes fra i lejeindtægten.
  • Overvej virksomhedsskatteordningen, som giver dig fordele, hvis du betaler topskat og samtidig finansierer købet af lejligheden ved lån.
  • Ejendomsværdiskat bortfalder, da der er tale om en udlejningsejendom.
  • Huslejen må ikke sættes for billigt, da du ved en meget lav husleje kan risikere at blive beskattet af differencen mellem den satte leje og markedsværdien. Huslejenævnet kan afgøre, om en husleje er fejlagtig sat.

ANDELSBOLIG SOM FORÆLDREKØB

Langt de fleste forældre vælger at købe en ejerlejlighed som forældrekøb. Overvejer du i stedet at købe en andelsbolig, skal du være særligt opmærksom på, at du ikke opnår de samme skattemæssige fordele som ved forældrekøb af ejerlejlighed. Det er heller ikke sikkert, at andelsboligforeningen tillader forældrekøb. Derfor er det vigtigt at tjekke foreningens vedtægter på forhånd.

 

GØR SOM 12.774 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.774 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.