Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Maribo
Ring 46 14 59 00

C.E. Christiansens vej 2,
4930 Maribo
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Maribo

Det skal du vide, hvis du bliver offer for hævnporno

Er du blevet udsat for hævnporno, er det vigtigt, at du reagerer hurtigt. Her er en guide til de ting, du skal gøre, så snart du opdager det.

Hævnporno er efterhånden blevet et udbredt samfundsproblem herhjemme, og gennem de senere år er internettet blevet et gerningssted for flere og flere digitale sexkrænkelser.

”Hævnporno defineres som en offentliggørelse og spredning af private og fortrolige billeder eller videoer, med et ønske om at opnå hævn over en bestemt person. Det kan fx være en ekskæreste, der har fået tilsendt nøgenbilleder, og som efter forholdet er slut, hævner sig på sin tidligere kæreste ved fx at sprede billederne ud til venner eller Facebook-grupper,” fortæller advokatfuldmægtig Nina Munk Andersen fra ADVODAN Lolland-Falster og fortsætter.
 
”Men hvis den person, der er på billedet eller videoen, ikke har givet sin tilladelse til, at de private billeder må deles med andre, er det ulovligt. Det er derfor vigtigt, at man som offer reagerer hurtigt for at få stoppet spredningen og slettet billederne eller videoerne.”

Her gennemgår hun fire vigtige steps man skal igennem, hvis man er offer for hævnporno:

Step 1. Gem dokumentation på spredningen
Det er vigtigt, at du gemmer så meget dokumentation for krænkelsen som muligt. Det kan fx være screenshots af hjemmesider, Facebook, Instagram, Snapchat mv., hvor der ligger billeder eller videoer. Denne dokumentation skal bruges, når du laver en anmeldelse til politiet, eller når du kontakter en advokat.

Har du modtaget e-mails, SMS’er eller andre digitale beskeder med trusler, som relaterer sig til krænkelsen, skal du også gemme dem. De kan nemlig være med til identificere krænkeren bag delingen.

Step 2. Stop spredningen
Det er afgørende, at du reagerer hurtigt, så snart du opdager, at der er krænkende billeder eller videoer af dig på nettet. Deling på nettet kan gå stærkt, og jo før du får stoppet delingen, des mindre bliver spredningen. Du skal derfor hurtigst muligt tage kontakt til de forskellige medier eller hjemmesider, hvor billederne eller videoerne er blevet spredt, for at få dem fjernet.

Google har en politik om fjernelse af hævnporno, som giver dig ret til at få fjernet billeder eller videoer fra deres søgeresultater. Facebook har også en politik om fjernelse af krænkende billeder eller videoer. Under fanen ”Politikker og anmeldelse” kan du anmelde et billede eller en video, som krænker dit eller dit barns privatliv, hvorefter Facebook vil fjerne det krænkende materiale fra deres digitale platform.

Hvis det sociale medie eller hjemmesiden ikke vil fjerne billederne eller videoerne, kan du anmelde mediet til Datatilsynet. Desværre kan det godt tage lang tid at få en afgørelse fra Datatilsynet. Derfor kan det være en fordel at få professionel hjælp fra eksempelvis en advokat, som kan kontakte det sociale medie eller hjemmesidens ejer for hurtigt at få stoppet krænkelsen.

Step 3. Meld det til politiet
For at den person, der har krænket dig, kan blive straffet, er det vigtigt, at du anmelder krænkelsen til politiet. Hvis der ikke er sket noget i din sag tre måneder efter din politianmeldelse, skal du klage til politiet over deres sagsbehandling. Du skal oplyse så meget om sagen som muligt i din klage, så politiet hurtigere kan tage stilling til din klage.

En politianmeldelse er også vigtig, fordi den bliver også brugt til at synliggøre omfanget af sager om hævnporno og dermed kan være med til at klarlægge behovet for en målrettet indsats fra myndighedernes side.

Step 4. Kontakt en advokat
Du kan som før nævnt få en advokat til at hjælpe dig med at stoppe delingen. Men advokaten kan også hjælpe dig med at vurdere, om du har en erstatningssag, og om du har en sag, som kan anlægges uden om politiet. Det sker blandt andet ved, at advokaten vurderer, om der er tilstrækkelig dokumentation for krænkelsen. 

Nina Munk Andersen
VIL DU VIDE MERE?

Nina Munk Andersen

Advokatfuldmægtig Vis faglig profil
GØR SOM 12.377 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.377 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder og gode råd om jura. Vi sender ud to gange hver måned.

* Din tilmelding afgives til ADVODAN A/S
– CVR nr.: 2979 5185