Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Maribo
Ring 46 14 59 00

C.E. Christiansens vej 2,
4930 Maribo
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Maribo

Guide: Dine pligter som grundejer på offentlig og privat vej

Har du styr på hvilken type vej, du bor på? Der er nemlig forskel på, hvor meget af vedligeholdelsesarbejdet du selv skal stå for, alt efter hvilken slags vej du bor på. Bliv klogere på dine forpligtelser her.

På de fleste kommuners hjemmeside har du mulighed for at se, hvilken type klassificering lige netop din vej har. Kommunen bestemmer, hvordan en vej skal klassificeres.

Her giver advokat Simon Mortensen fra ADVODAN Maribo overblik over dine forpligtelser som grundejer:

Offentlig vej
En offentlig vej er en vej, som kommunen er ansvarlig for. Vejen er åben for offentlig færdsel. At vejen er offentlig betyder, at kommunen er ansvarlig for, at selve vejen bliver fejet, ryddet for sne og vedligeholdt. Som grundejer står du ikke for vedligeholdelse af vejens stand. Du skal dog stadigvæk feje og fjerne ukrudt ud til fortovskanten, rydde fortovet for sne og salte/gruse, så fortovet ikke er glat.

Privat fællesvej
Private fællesveje er veje, som ejes af grundejerne. Det er en vej, som alle har adgang til. Til forskel fra en offentlig vej, er det her grundejernes ansvar at vedligeholde fortov, rabat og vej. Du har konkret ansvaret for at:

  • Fjerne ukrudt
  • Fjerne affald og andet, som kan genere færdslen på vejen
  • Beskære hække og træer, så de ikke generer forbipasserende
  • Feje fortov og vej, både flise-, brobelagt og asfalteret vej
  • Holde rendesten, nedløbsrister og afløbsrender rene, så vandet kan løbe frit
  • Rydde for sne og gruse eller salte hurtigst muligt, så der ikke er glat
  • Istandsætte og udbedre skader som fx. huller i vejen, knækkede fliser og løse chaussesten

Privatvej
En privat vej ejes af én eller flere grundejere. Det er typisk små vejarealer. I modsætningen til en privat fællesvej er en privatvej ikke underlagt kommunens myndighed, så den er ikke åben for offentlig færdsel. Du bestemmer som grundejer, hvem der har adgang til vejen. Vedligeholdelsen står du ligesom ved en privat fællesvej også for.

Hvis din vej går fra offentlig vej til privat fællesvej
Kommuner kan vælge at ændre en offentlig vej til en privat fællesvej. Hvis det er tilfældet med din vej, skal kommunen både offentligt og direkte meddele det til dig. Ændringen sker ofte i forbindelse med besparelser. Kommuner kan dog ikke nedklassificere en offentlig vej, der er i dårlig stand, til privat fællesvej og dernæst kræve, at grundejerne sætter den i stand. Vejen skal være i ’god og forsvarlig’ stand inden ændringen, som dokumenteres i en tilstandsrapport.

Du kan klage til Vejdirektoratet, hvis du ikke er enig med kommunens vurdering af vejen og ikke mener, at vejen lever op til lovkravene. Fra afgørelsen er meddelt, har du fire uger til at klage. 

Simon Mortensen
VIL DU VIDE MERE?

Simon Mortensen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.774 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.774 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.