Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Maribo
Ring 46 14 59 00

C.E. Christiansens vej 2,
4930 Maribo
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Maribo

Maskinforretning: Ny ejendom var en del af strategien

Maskinforretningen Karl Mertz A/S købte i sensommeren 2015 en ny erhvervsejendom i Rønnede på Sydsjælland. Købet understøtter strategien om at udvide virksomhedens markedsområde.

Karl Mertz bygning

Karl Mertz A/S er en veletableret maskinforretning, der har haft fast base på Lolland-Falster siden 1919. Ud over den nye butik og det nye værksted i Rønnede har virksomheden hovedsæde i Sakskøbing samt to yderligere filialer i Horreby og Nakskov.

Administrerende direktør Anders Hansen har været i virksomheden siden 2012. Sammen med ADVODAN-advokat og bestyrelsesmedlem Lars Stuckert og den øvrige bestyrelse i Karl Mertz A/S har han været med til at lægge en ny forretningsstrategi, der blandt andet går ud på at udvide virksomhedens markedsområde til også at omfatte store dele af Sydsjælland.

Der var derfor også helt bevidst, at Karl Mertz A/S i 2013 overtog Vordingborg Maskincenter med 10 ansatte. Som led i overtagelsen overtog man også virksomhedens lejemål i Vordingborg – dog velvidende at lokalerne var får små, og at et nyt domicil skulle findes. Dette faktum var en del af lejekontrakten, så det var nemt at komme videre, når mulighederne kom.

På jagt efter nye bygninger
Jagten efter et nyt sted på Sydsjælland var dermed indledt. Kravet var en god og stor bygning, hvor der var plads til alle medarbejdere og maskiner under samme tag.

”Vi ønskede jo at øge vores markedsområde, og derfor kiggede vi i 3-4 forskellige byer, hvor vi kunne se os selv fremadrettet, ” fortæller Anders Hansen og fortsætter:

”Vi overvejede både at købe og bygge selv. Vi nåede faktisk at indhente nogle priser på et såkaldt ”bar-mark-projekt”, men vi kom dog hurtigt til den konklusion, at det ville blive for dyrt og for voldsomt for vores forretning at gå i gang med et større byggeprojekt”.

Hurtigt køb
Anders Hansen kiggede derfor videre og endte til sidst med at finde ønskeplaceringen i Rønnede. Det var en mægler, der fortalte Anders Hansen om en egnet ejendom, inden den blev sat til salg.

”Vi tog kontakt til ejeren, inden den var blevet sat til salg. Det er måske ikke altid det smarteste at gøre af hensyn til prisen, men vi fik alligevel en god og fair handel. Det gik ret hurtigt, og der var et godt samspil mellem den forrige ejer, mægleren og jeg. Vi er i hvert fald meget tilfredse med handlen og den måde, den forløb på, ” fastslår Anders Hansen.

Karl Mertz A/S overtog bygningen, som tidligere husede en produktionsvirksomhed, i sensommeren 2015. Efterfølgende har man lavet en større renovering og flyttede ind den 7. marts i år.

Fordele ved ny placering
For Karl Mertz A/S er beliggenheden i Rønnede primært vigtig i forhold til kunderne og markedsområdet, forklarer Anders Hansen.

”De fleste af vores kunder er landmænd, og de ved godt, hvem vi er. Derfor er synlighed heller ikke specielt vigtig for os. Vi kiggede derimod på rammerne omkring grunden og bygningen, og de var heldigvis i orden og passede til vores behov. Nu ligger vi i et industriområde, hvor der er gode adgangsforhold, og det er nemt at komme til og fra med store maskiner, ” siger han.

Fremtidssikring
Fremtiden for afdelingen i Rønnede er også tænkt ind i den nye placering.

”Ejendommen er fremtidssikret, da der er taget højde for en eventuel udvidelse. Vi kunne fx godt bruge en ny lagerhal, og det er der plads til på grunden. Vi har også fået lavet en ny vaskeplads til vores store maskiner. Den har vi bevidst placeret så langt ude, at der er plads til, at vi kan udvide vores nuværende værksted, hvis der på et tidspunkt opstår behov for det, ” siger Anders Hansen.

Leje ikke en mulighed
Anders Hansen vil ikke afvise, at man kunne have valgt at leje sig ind i en bygning i stedet for at købe, hvis muligheden havde været der.

”Vi havde svært ved overhovedet at finde et sted, der passede til os, så muligheden for at bo til leje var simpelthen ikke til stede for os. Heldigvis har vi en god og stabil forretning, hvor handlen passede ind i vores strategi. Hvis man er mere usikker på sin forretning, er det nok bedre at være lejer, ” vurderer han.  

 

Om Karl Mertz A/S

  • Sælger nye og brugte landbrugs- og entreprenørmaskiner
  • Laver serviceeftersyn og reparationer
  • Hovedsæde i Sakskøbing samt filialer i Horreby, Nakskov og Rønnede
  • Beskæftiger 48 medarbejdere
  • Etableret i 1919
Lars Stuckert
VIL DU VIDE MERE?

Lars Stuckert

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.744 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.744 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.