Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Næstved
Ring 55 75 85 00

Nygade 9,
4700 Næstved
Tlf: 55 75 85 00
naestved@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Næstved

Guide til flykompensation: Sådan klager du

Uvejr, overbooking eller strejker – der kan være mange årsager til, at dit fly bliver forsinket eller endda helt aflyst. Nogle grunde er bedre end andre, og i mange tilfælde kan du søge kompensation, hvis flyet ikke afgår som planlagt. Læs her hvordan.

”Det er faktisk ret nemt at klage, hvis man mener, man er berettiget til kompensation for et forsinket eller aflyst fly. Enten har flyselskabets hjemmeside et skema, du kan udfylde, eller også skal du bare sende en mail til selskabets hoved-mailadresse,” fortæller advokatfuldmægtig Mikkel Hansen fra ADVODAN Næstved, som her giver dig en guide til, hvordan du søger flykompensation.

Er du i tvivl om, hvornår du er berettiget til kompensation, kan du læse mere om dine rettigheder her.

Hvilke dokumenter skal jeg fremvise, når jeg klager?

Det er en udbredt misforståelse, at man skal have et boardingkort for at indsende en klage over forsinket eller aflyst fly. I virkeligheden skal du kun have bookingnummer og bookingbekræftelse – og ofte kan du nøjes med at oplyse bookingnummer i den mail, du sender til flyselskabet.

”Hvis dit fly er aflyst eller meget forsinket, har du ret til kompensation for måltider og overnatning i lufthavnen. Ofte får du et tilgodebevis fra flyselskabet på 20-40 euros pr. måltid. Gør du ikke det, er det altså i det prisleje, du kan tillade dig at købe mad og drikkevarer for selv. Så skal du bare gemme kvitteringerne, så du kan fremvise dem, når du søger kompensation,” fortæller Mikkel Hansen.

Hvad hvis flyselskabet undlader at svare eller afviser klagen?

Hvis dit fly er blevet aflyst, får du normalt svar på klagen indenfor 2-4 uger, fordi selskabet ofte kender årsagen til aflysningen. Ved forsinkelse kan det tage lidt længere tid, fordi flyselskabet måske skal grave lidt efter grunden til forsinkelsen. Her kan svarfristen godt løbe op i 4-5 uger.

Modtager du imidlertid ikke svar indenfor 5 uger, betyder det ofte, at du har et gyldigt krav på kompensation, som flyselskabet måske forsøger at besværliggøre ved ikke at besvare din henvendelse. Mikkel Hansen forklarer, hvad du kan gøre i sådan et tilfælde:

”Hvis flyselskabet afviser din klage eller undlader at svare, kan du gå én af to veje. Du kan gå direkte til et civilt søgsmål, hvor du anlægger sag mod flyselskabet. Mange vil dog foretrække den anden vej, som består i en henvendelse til Trafikstyrelsen, der så tager kontakt til flyselskabet. Her er ventetiden imidlertid oppe på 4-6 måneder, og man kan risikere, at flyselskabet selv her undlader at svare. Så er der ingen vej uden om en retssag, hvis man er fast besluttet på at få kompensation.”

Kan jeg klage, hvis der er en gyldig grund til forsinkelsen?

Hvis flyafgangen må udskydes pga. situationer, som flyselskabet ikke har kontrol over, har du generelt ikke ret til kompensation.

”Hvad mange dog ikke ved er, at du i visse tilfælde stadig kan have ret til kompensation, selvom flyselskabet afviser med en gyldig grund,” fortæller Mikkel Hansen og uddyber:

”Man kan fx forestille sig et fly, som er fløjet ind i en fugl. En efterfølgende inspektion af motoren fører til 20 timers forsinkelse. Her er grunden til forsinkelsen sådan set gyldig, men hvis det kan påvises, at situationen kunne være afhjulpet tre timer hurtigere – i dette tilfælde på 17 timer – er man alligevel berettiget til kompensation fra flyselskabet. Hvis dit fly er forsinket med mange timer, kan det altså godt betale sig at klage trods en gyldig grund for forsinkelsen.”

Selvom det måske er længe siden, at du havde problemer med dit fly, så kan du klage helt indtil tre år efter forsinkelsen/aflysningen.

Mikkel  Hansen
VIL DU VIDE MERE?

Mikkel Hansen

Advokatfuldmægtig Vis faglig profil
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.