Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Næstved
Ring 55 75 85 00

Nygade 9,
4700 Næstved
Tlf: 55 75 85 00
naestved@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Næstved

Nye regler om iværksætterselskaber samt anpartsselskaber

Fremover er det ikke længere muligt at stifte IVS’er, iværksætterselskaber. Dette blev den 9. april 2019 ved forslag til ændring af selskabsloven vedtaget ved 3. behandling i folketinget.

Ændringer for iværksætterselskaber

Fra og med den 9. april 2019 kan der ikke længere stiftes iværksætterselskaber(IVS). Derudover er der også foretaget ændringer i årsregnskabsloven, som direkte regulerer kapitalen i de nuværende iværksætterselskab.                                                                                                                  

Hvad betyder ændringen?

For dig, som driver dit nuværende selskab i selskabsformen iværksætterselskab, har den nye lovændring væsentlig betydning.

Senest den 9. april 2021 skal dit iværksætterselskab være omdannet til et anpartsselskab, og dit iværksætterselskab skal både opfylde minimumskravet til selskabskapitalen for et anpartsselskab(ApS), som nu er på kr. 40.000, samt ændre selskabets vedtægter og betegnelse, således at det er svarende til et anpartsselskab.

Konsekvensen ved ikke at overholde den gældende frist for omdannelse af dit iværksætterselskab er, at Erhvervsstyrelsen kan sende iværksætterselskabet til tvangsopløsning.

Samtidig er der foretaget ændringer i årsregnskabsloven, som gør at der ikke foretages udbetaling af udbytte fra iværksætterselskaber før selskabskapitalen i selskabet udgør kr. 40.000.

Ændring for anpartsselskaber

Som et plaster på såret for afskaffelse af iværksætterselskaber er kapitalkravet for anpartsselskaber nu nedsat fra kr. 50.000 til kr. 40.000.  Det lavere kapitalkrav gælder både de nye, men også eksisterende anpartsselskaber.

Hvad betyder ændringen?

For dig som i forvejen har et anpartsselskab betyder ændringen, at der fremover er et mindre minimumskrav i forhold til ledelsens pligt til at opretholde selskabskapitalen, hvilket gør det lettere rent økonomisk at opretholde et forsvarligt kapitalberedskab.

For dig som går med tanken om at oprette et selskab betyder ændringen, at du ikke længere for én krone kan oprette et kapitalselskab, herunder iværksætterselskab. I stedet er billigste alternativ for oprettelse af en kapitalselskab nu et anpartsselskab for kr. 40.000. 

Selskabet kan enten stiftes ved indskydelse af kr. 40.000, hvori du har mulighed for at anvende en del af den indskudte kapital til stiftelsesomkostninger, herunder bistand til stiftelse af selskabet samt registreringsgebyr ved Erhvervsstyrelsen. Ellers har du mulighed for at stifte selskabet ved at indskyde aktiver af værdi på minimum kr. 40.000 i selskabet.

Står du med et iværksætterselskab og er omfattet af de nye ændringer i selskabsloven, hvorfor du nu skal foretage omdannelse af dit iværksætterselskab, eller skal du stifte et nyt kapitalselskab, er vi i begge tilfælde behjælpelige og kan kontaktes på nedenstående oplysninger.

Thomas Colstrup
VIL DU VIDE MERE?

Thomas Colstrup

Advokat Vis faglig profil
Mikkel  Hansen
VIL DU VIDE MERE?

Mikkel Hansen

Advokatfuldmægtig Vis faglig profil
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.