Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Nykøbing Falster
Ring 46 14 59 00

Nygade 2,
4800 Nykøbing F
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Nykøbing Falster

Bortvisning for tyveri af to coladåser var berettiget

Ved en kendelse fra 11. september 2019 har retten slået fast, at det var berettiget at bortvise en servicemedarbejder, som uberettiget havde taget to dåsecolaer fra et aflåst depotrum.

Sagen kort

Servicemedarbejderen var ansat på et gymnasium og havde gennem sin stilling nøgle til et aflåst depotrum, hvor et cefé- og festudvalg, og dermed ikke gymnasiet selv, havde drikkevarer opbevaret.

Det var en serviceleder på gymnasiet, der fattede mistanke til servicemedarbejderen. En dag tog servicelederen derfor et billede af en uåbnet ramme coladåser, som var i depotrummet.

Senere samme dag kunne servicelederen konstatere, at der var fjernet to coladåser, som han tog billede af.

Videoovervågning på gymnasiet viste, at servicemedarbejderen var gået ned i kælderen – i tidsrummet mellem servicelederen tog billederne – og kom kort tid efter op fra kælderen igen med en dåsecola i hånden.

Servicemedarbejderen forklarede i retten, at han havde haft dåsecolaen i sin jakkelomme, da han gik ned i kælderen.

I perioden havde alene servicelederen, servicemedarbejderen samt én anden medarbejder været nede i kælderen.

Resultatet

Dommeren fandt det bevist, at det var servicemedarbejderen, der havde taget de to colaer fra kælderdepotet.

Herefter var spørgsmålet, om det var tilstrækkeligt til at berettige en bortvisning af servicemedarbejderen.

Dommeren udtalte, at den beskedne værdi af colaerne talte imod at bortvisningen var berettiget.

På den anden side udtalte dommeren, at servicemedarbejderen måtte have været klar over, at dåsecolaerne ikke tilhørte gymnasiet, men derimod café- og festudvalget.

Herudover lagde dommeren vægt på, at dåsecolaerne var taget fra et aflåst lokale, hvortil servicemedarbejderen alene havde nøgle til pga. hans (betroede) stilling.

Efter en samlet vurdering fandt dommeren, at tyveriet var et så groft tillidsbrud overfor arbejdsgiveren (gymnasiet), at bortvisningen var berettiget.

Hvad viser kendelsen?

I tråd med tidligere kendelser, så viser denne kendelse, at en medarbejders uberettigede tilegnelse af en genstand fra arbejdsgiver som udgangspunkt udgør en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Der gælder ikke en økonomisk bagatelgrænse, når det kommer til tyveri fra en arbejdsgiver.

En uberettiget tilegnelse (tyveri) fra arbejdsgiver vil derfor som udgangspunkt udgøre et groft tillidsbrud, som afhængig af konkrete omstændigheder vil kunne berettige en bortvisning.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at en bortvisning skal ske, hurtigst muligt efter arbejdsgiver konstaterer det forhold, der ligger til grund for bortvisningen.

Simon Mortensen
VIL DU VIDE MERE?

Simon Mortensen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.731 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.731 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.