Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Nykøbing Falster
Ring 46 14 59 00

Nygade 2,
4800 Nykøbing F
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Nykøbing Falster

Gør din boligudlejning til en god forretning

Der kan være mange gode grunde til at leje sin bolig ud. Det kan være, at du har fået et nyt job og skal udstationeres i den anden ende af landet, eller skal i længere periode arbejde i udlandet. Det kan også være at du ønsker at sælge dit hus, men vælger at satse på bedre tider på boligmarkedet. I nogle tilfælde bliver du også pålagt af Boligreguleringsloven at lade ejendom være beboet, når du ikke selv anvender den. Du kan gøre din boligudlejning til en god forretning, hvis du formår at sætte dig ind i en række forhold omkring udlejning.

Har du husket lejeaftalen?

Der er ikke lovkrav om, at du skal indgår en skriftlig aftale med lejer. Men det er altid en god idé at gøre det alligevel.

Det er Lejeloven, som regulerer lejeforholdet mellem udlejer og lejer. Da Lejeloven giver lejer vidtgående rettigheder, bør du som udlejer indgå en skriftlig aftale med din lejer, hvor du får mulighed for at fravige Lejeloven på flere områder.
Som udlejer skal du sætte dig grundigt ind i, hvad der står i Lejeloven, fordi der er regler for, hvad du kan skrive ind i kontrakten.

Hos ADVODAN Lolland Falster kan vi hjælpe dig med udformning og gennemgang af lejekontrakter, så du er sikker på at du overholder Lejelovens regler. 

Skal udlejningsperiode være tidsbegrænset?

Når du lejer en bolig ud, sker det typisk for en nærmere bestemt periode, f.eks. to år. Den begrænsede udlejningsperiode skal ”være begrundet i parternes forhold på udlejningstidspunktet”. Det betyder, at du skal have en ret god grund for at gøre boligudlejning tidsbegrænset. Det, at du f.eks. ønsker at sælge dit hus, er ikke en god grund, og du kan risikere at ”hænge” på en lejer på ubestemt tid på grund af uklare formuleringer i lejekontrakten.

Som dine advokater kan vi hjælpe dig med at formulere et klart aftalegrundlag, så du sikrer dig imod ubehagelige overraskelser.

Hvor meget må du tage i husleje?

Som udlejere kan man blive fristet til at sætte huslejen højere for at tjene lidt ekstra på udlejningen. Du skal dog være opmærksom på at hvis lejer, uanset hvad I måtte have aftalt i lejeaftale, bliver utilfreds med lejens størrelse, kan han/hun altid søge Huslejenævnet vurdering af, om lejen er rimmelig.

Hos ADVODAN Lolland Falster kan vi rådgive dig omkring lejeniveauet i det konkrete område.

Er du opmærksom på tidsfrister?

Der gælder forskellige tidsfrister for flytteafregning, afhængig af om du lejer et eller flere lejemål ud. Hvis du kun udlejer et lejemål, skal du huske, at gøre din lejer bekendt med dine krav til istandsættelse inden to uger fra fraflytningsdagen. Går der mere end to uger, kan du ikke kræve, at lejer skal betale for eventuel istandsættelse af boligen, og du risikerer derfor at skulle betale hele depositummet tilbage til lejer og betale for istandsættelsen selv. Der gælder andre tidsfrister, hvis du udlejer flere lejemål.

Du er altid velkommen til at kontakte ADVODAN Lolland Falster og får en professionel hjælp omkring boligudlejning. 

 

 

Irina Rasmussen
VIL DU VIDE MERE?

Irina Rasmussen

Advokatfuldmægtig Vis faglig profil
Tina Høpfner
VIL DU VIDE MERE?

Tina Høpfner

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.732 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.732 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.