Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Nykøbing Falster
Ring 46 14 59 00

Nygade 2,
4800 Nykøbing F
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Nykøbing Falster

IVS til ApS

Alle iværksætterselskaber (IVS) skal lade sig omregistrere til et anpartspartsselskab (ApS) eller opløse senest den 15. april 2021.

Iværksætterselskaber, der ikke overholder denne frist, risikerer at blive tvangsopløst.

Hvad kræves for at blive omdannet fra et IVS til et ApS?

  1. Der skal ske en ændring af selskabets vedtægter.
  2. Beslutning om omregistrering skal træffes på en generalforsamling. Der skal derfor udarbejdes et generalforsamlingsreferat, hvori de nødvendige selskabsændringer foretages.
  3. Der skal udarbejdes en erklæring fra en godkendt revisor om, at kapitalen er til stede, eller
  4. Der skal udarbejdes en ledelseserklæring fra det centrale ledelsesorgan (i praksis oftest direktionen) om, at selskabskapitalen er til stede på tidspunktet for beslutningen af omregistrering, hvis selskabets seneste årsregnskab er revideret.

Det er værd at bemærke, at hvis et iværksætterselskab får revideret sit regnskab, f.eks. for regnskabsår 2019, der skal indleveres senest 31. maj 2020, så er det ikke nødvendigt at få udarbejdet en erklæring fra en godkendt revisor om selskabskapitalen.

Kapitalkravet for et ApS er kr. 40.000,00. Det betyder samtidig, at selskabskapitalen i et IVS skal være kr. 40.000,00 for at kunne blive omregistreret.

Dette kan medføre vanskeligheder for de iværksætterselskaber, der har en negativ egenkapital. For at kunne omregistreres til et ApS kræves det nemlig, at den negative egenkapital dækkes, og derudover, at der skal være kr. 40.000,00 i selskabskapital. Har iværksætterselskabet en negativ egenkapital på kr. 100.000,00, skal der således findes kr. 140.000,00, førend der kan ske omregistrering.

Hvis dette ikke er muligt, skal iværksætterselskabet lukkes. Men et iværksætterselskab kan ikke lukkes med en negativ egenkapital. Et sådan iværksætterselskab kan kun lukkes gennem en konkurs – eller ved at Skifteretten tvangsopløser selskabet.

Ifølge tal fra Experian har ca. 8.000 ud af i alt ca. 35.000 iværksætterselskaber en negativ egenkapital.

En redningskrans på vej til trængte IVS’er?

Det ser dog ud til, at regeringen med flere partier i ryggen, nu lægger op til at komme trængte iværksætterselskaber til undsætning.

Det skulle ifølge flere medier være foreslået af Erhvervsministeren, at man vil give iværksætterselskaber med negativ egenkapital mulighed for ”kun” at indbetale det, som mangles for at nå kapitalkravet på kr. 40.000,00. Med andre ord skal man ikke dække den negative egenkapital ind.

En anden mulighed, som ligeledes er foreslået, skulle være, at iværksætterselskabet kan få en revisor til at skrive under på en solvenserklæring, hvorefter aktiviteterne kan overføres til et ApS. Dette kan være særligt relevant i en situation, hvor iværksætterselskabet eksempelvis har bundet sin egenkapital op i et varelager.

 

Rasmus Lindsten
VIL DU VIDE MERE?

Rasmus Lindsten

Advokat Vis faglig profil
Simon Mortensen
VIL DU VIDE MERE?

Simon Mortensen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.722 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.722 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.