Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Nykøbing Falster
Ring 46 14 59 00

Nygade 2,
4800 Nykøbing F
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Nykøbing Falster

Skal du vælge familielån eller pengegave?

Familielån og pengegaver er meget udbredt, da det blandt andet er en lovlige måde at undgå at betale boafgift (tidligere kaldet arveafgift). Om du skal vælge familielån eller pengegave kommer helt an på formålet - og derfor skal du være opmærksom på flere ting, inden du beslutter dig.

Moenter Og Sedler

“I udgangspunktet er familielån ikke anderledes end et banklån. Her aftaler man også vilkårene for lånet. Men hvis formålet med et familielån er at overføre værdi, som eksempelvis et sommerhus, så er det tæt forbundet med gaver. Fordi det er den måde, man årligt kan nedskrive gælden,” fortæller Tina Høpfner, advokat hos ADVODAN Lolland-Falster.

FORDELE VED ET FAMILIELÅN

Alle familiemedlemmer kan yde hinanden lån. Men det er kun familiemedlemmer i lige linje, der kan nedskrive gælden via det årlige gavebeløb. Det vil sige, at du som forælder både kan låne og afskrive via gavebeløb til børn, børnebørn og oldebørn - og som barn, barnebarn eller oldebarn kan du det samme. Men søskende kan ikke give skattefrie gavebeløb, og kan derfor kun låne og ikke nedskrive gælden via gavebeløb, uden at det bliver beskattet.

“Hvis man ønsker at lave et familielån, bør det ske som anfordringslån. Det indebærer, at långiver kan forlange lånet tilbagebetalt. På den måde kan man hvert år nedskrive gælden. Dette er normal praksis ved eksempelvis overdragelse af sommerhuse fra forældre til børn. Anfordringslån er krav, hvis man skal undgå problemer med kursfastsættelse.” siger Tina Høpfner.

Der er flere situationer, hvor et familielån er god idé fremfor en pengegave. “For mange mennesker er det vigtigt, at børn behandles ligeligt og derfor skal arve lige. Derfor kan det i sådanne situationer være en god idé at yde et lån i stedet for at give beløbet som gave. For på den måde kan børnene arve ligeligt i sidste ende,” forklarer advokaten.

Tina Høpfner fortæller, at familielån kombineret med pengegaver også er en god måde at overdrage sommerhuse og familievirksomheder. Hun uddyber: “I stedet for at sælge sommerhuset eller familievirksomheden til børnene, kan man bruge familielån som en del af købesummen, og så nedskrive gælden årligt med det tilladte gavebeløb. På den måde kan sommerhuset eller virksomheden overdrages til arvingerne over en årrække uden at der skal betales arveafgift - eller køberne skal låne penge i banken for at købe huset eller virksomheden.”

Hvis du ønsker at overdrage dit hus eller sommerhus på denne måde, skal du tage udgangspunkt i seneste offentlige vurdering, hvor du må sælge til dine børn 15 % under den. Det vil sige, at det beløb, du kan overdrage ejendommen for til dine børn, er 15 % under den offentlige vurdering, og det er det beløb, som familielånet skal være på. Forudsætningen for at bruge den offentlige vurdering er, at den er baseret på de rigtige forhold. Hvis en ejerlejlighed eksempelvis er vurderet som udlejet, kan vurderingen ikke benyttes. Grænsen på de 15 % ændres, når de nye ejendomsvurderinger kommer. 

DET SKAL DU VÆRE OPMÆRKSOM PÅ VED ET FAMILIELÅN

Hvis du vælger at lave et familielån, også kaldet et anfordringslån, er der flere ting, du skal være opmærksom på:

  • Gælden i lånet forældes efter 10 år. Derfor skal du huske at forny lånet inden det udløber, da restgælden ellers vil blive beskattet, ligesom der vil opstå utilsigtede forhold ved fordeling på et skifte.
  • Långiver skal hvert år skrive under på det originale gældsbrev, at gælden er blevet nedskrevet med det gavebeløb, der er gældende for afgiftsfrie gaver.
  • Hvis gavegivelse skal fortsætte efter långiver er blevet dement, skal långiver have oprettet fremtidsfuldmagt med indhold herom.
  • Du kan ikke skrive i gældsbrevet, at det bare nedskrives hvert år. Hvis du gør det, vil hele lånet anses som gave, og der skal derfor betales gaveafgift på 15 % på det resterende beløb.
  • I praksis kan du selv udfærdige et gældsbrev i forbindelse med et familielån, da et sådan hverken skal tinglyses eller opgives til Skat. Men det anbefales at få hjælp af en advokat, så du er sikker på, at det bliver gjort rigtigt, og der ikke opstår ubehagelige overraskelser.
  • Det kan overvejes at kombinere lån med pant i f.eks. sommerhuset.
  • Hvis gaver skal være særeje for modtager, skal låntager skriver under på gavebrev eller påtegning på gældsbrev.
  • Når huset bliver erstattet af gældsbrev, kan det få betydning for sociale ydelser til långiver, idet gældsbrevet er likvid kapital.

Pengegaver medregnes ikke, når gavegiver dør og der skal beregnes boafgift. Det skal lånet til gengæld, da en af betingelserne for at oprette lånet er, at långiver kan forlange beløbet tilbage uden varsel. Det betyder i praksis, at det skal betales tilbage, hvis långiver dør. Dette kan der dog tages højde for i et testamente.

I 2020 ER BELØBSGRÆNSEN FOR PENGEGAVER 67.100 KR. FOR FAMILIEMEDLEMMER I LIGE LINJE

Familiemedlemmer i lige linje er:

  • Børn, stedbørn og deres børn, herunder adoptivbørn
  • Forældre
  • Stedforældre
  • Bedsteforældre

Derudover gælder samme beløbsgrænse for personer med fælles bopæl i mindst to år, eksempelvis en samlever. For svigerbørn er beløbet 23.500 kr. Ægtefæller kan hver yde afgiftsfri gaver.

Giver du mere end 67.100 kr. er gaveafgiften 15 % på beløb over. Giver du gave til andre, herunder søskende, er beløbet almindelig skattepligtigt, og skal oplyses som anden indkomst (kapitalindkomst).

Det er en god idé, at tage fat i en advokat, hvis du overvejer et familielån. På den måde sikrer du, at der er taget højde for alle juridiske forhold.

 

Tina Høpfner
VIL DU VIDE MERE?

Tina Høpfner

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.714 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.714 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.