Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Nykøbing Falster
Ring 46 14 59 00

Nygade 2,
4800 Nykøbing F
Tlf: 46 14 59 00
SEND OS EN E-MAIL

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Nykøbing Falster

Jeg vil gerne ringes op

Udfyld formularen og vi kontakter dig

Når du udfylder formularen og klikker ”Send”, bliver der automatisk sendt en e-mail med dine indtastede oplysninger til ADVODAN-kontoret. Herefter vil du blive kontaktet af en medarbejder. Dine data bliver ikke gemt på advodan.dk, men ligger kun i den e-mail, som bliver sendt til ADVODAN kontoret. Alle ADVODAN-kontorer overholder ADVODANs persondatapolitik, herunder reglerne for opbevaring og sletning af e-mails med personoplysninger. Her kan du bl.a. læse, hvordan vi håndterer dine data og hvor længe.

Testamente og Arv

Du behøver ikke at oprette testamente, hvis du ønsker, at arv efter dig skal fordeles efter arvelovens regler. Har du derimod andre ønsker til fordeling, og til hvem der skal arve, bør du oprette et testamente. Hvorfor skal du oprette et testamente? Du kan læse mere om det på siden her.

Testamenteogarv

Du bør oprette testamente, hvis du:

  •  Ønsker at bestemme, hvem der skal arve efter dig
  •  Har børn fra tidligere forhold
  •  Ikke er gift, men ønsker at sikre dig, at din samlever arver efter dig
  •  Ønsker at arven efter dig, skal være en form for særeje
  •  Vil undgå, at arven tilfalder statskassen
  •  Ønsker, at bestemte personer eller foreninger skal arve
  •  Ønsker at begrænse dine børn til tvangsarv.

Arvelovens tre arveklasser

  1. arveklasse: Ægtefælle og børn
  2. arveklasse: Forældre og søskende
  3. arveklasse: Bedsteforældre, onkler og tanter

Ægtefælle og børn

Efterlader du dig både en ægtefælle og børn, arver din ægtefælle halvdelen, og dine børn arver tilsammen den anden halvdel, som de skal dele lige mellem dem. Er et af børnene døde, arver vedkommendes børn andelen.

Har du ingen børn, børnebørn, oldebørn eller tipoldebørn (livsarvinger), arver længstlevende ægtefælle det hele.

Er du ikke gift, men efterlader dig livsarvinger, arver børnene til lige deling. Er et af børnene døde, er det afdøde barns børn, der arver i det døde barns sted.

Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven. Ønsker du, at dine svigerbørn eller stedbørn skal arve efter dig, skal du oprette et testamente.

 Forældre og søskende

Efterlader du dig hverken ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver dine forældre halvdelen hver. Er en af forældrene døde, arver vedkommendes eventuelle øvrige børn – det vil sige dine søskende og halvsøskende. Lever en af dine søskende ikke længere, arver vedkommendes efterkommer – det vil sige dine nevøer og niecer (søskendebørn).

 Bedsteforældre, onkler og tanter

Efterlader du dig heller ikke forældre, søskende eller søskendebørn, arver de fire bedsteforældre hver sin fjerdedel. Er en af bedsteforældrene døde, arver vedkommendes børn.

 Testamente

Du kan oprette testamente, hvis du er gift eller fyldt 18 år og er i stand til at handle fornuftigt. Hvis dit testamente skal være juridisk bindende, er der nogle formelle regler, der skal følges. Du bør derfor kontakte en advokat til at hjælpe dig med at oprette et testamente. På den måde sikrer du dig, at testamentet opfylder lovens krav, samt at det kommer frem, når du går bort.

 Testamente for ”papirløst” samliv

Det er specielt en god ide at oprette testamente, hvis du lever sammen med en partner uden at I har ”papir” på hinanden. Når I ikke er gift, betragtes I hverken som ægtefæller eller registrerede partnere, uanset hvor længe I har boet sammen. Som samlevende har I ikke arveret efter hinanden, så hvis I vil sikre hinanden ved den enes dødsfald, skal I oprette et testamente. I kan f.eks. oprette et gensidigt testamente, hvor I indsætter hinanden som arvinger. Dog skal testamentet respektere eventuelle tvangsarvingers ret til arv. I kan også oprette et udvidet samlevertestamente, hvor der bestemmes at I skal arve hinanden som ægtefæller med fuldstændigt særeje.

Testamente for gifte par

Når I er gift, arver I automatisk hinanden, og arven efter jer bliver fordelt efter reglerne i arveloven.

Ægtefæller, børn, børnebørn og oldebørn er det, som i loven hedder tvangsarvinger. Dine tvangsarvinger kan ikke gøres arveløse med et testamente. Hvis du har tvangsarvinger, kan du bestemme over ¾ af din formue ved at oprette et testamente. Hvis du har en større formue, har du dog mulighed ved testamente at bestemme, at arven til dine børn skal begrænses til kr. 1.290.000 (2019-sats).

 Testamente for ugifte og barnløse

Er du f.eks. enebarn, ugift og barnløs, kan du i princippet frit bestemme over alle dine ejendele, da du ikke efterlader dig nogen tvangsarvinger. I testamentet kan du bestemme at en bestemt person eller foreninger skal arve et beløb, og på den måde undgå, at arven tilfalder statskassen som ”herreløs gods”.

 Andre gode grunde for at oprette testamente

Oprettelse af testamente er også en god ide, hvis du har børn fra tidligere forhold, som du vil tilgodese, eller hvis du ønsker at bestemte personer eller foreninger skal arve et beløb.

I testamentet kan du gøre det klart, hvem der arver hvad. På den måde er de efterladte ikke i tvivl om, hvordan du har ønsket din arv fordelt, og dermed er der mindre risiko for konflikter. 

I testamentet kan du endvidere bestemme, at arven fra dig skal være en form for særeje, f.eks. skilsmissen eller fuldstændig særeje.

Det er også en god ide at oprette testamente, hvis du ønsker at sikre din ægtefælle yderligere, f. eks. ved at begrænse dine børn til deres tvangsarv, sådan at din ægtefælle ikke risikerer at skulle sælge boligen.

 

Hos ADVODAN Lolland Falster har vi dygtige advokater inden for arv, testamente og dødsbobehandling. Hos os får du den mest kvalificerede og professionelle rådgivning inden for:

  • Arv
  • Testamente
  • Pensioner og forsikringer
  • Dødsbobehandling
GØR SOM 12.695 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.695 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.