Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Slagelse
Ring 57 86 46 00

Ndr. Ringgade 70C,
4200 Slagelse
Tlf: 57 86 46 00
slagelse@advodan.dk

Se kort

Advodan Slagelse

3 ting du bør få styr på, inden din ægtefælle skal på plejehjem

Inden du eller din ægtefælle når en vis alder og måske skal på plejehjem, er der en række ting, som I bør få bragt i orden. Ellers kan den anden part risikere at blive økonomisk lammet eller stå uden reelt råderum over ejendom og andre aktiver.

”I de fleste tilfælde har ældre behov for at komme på plejehjem, fordi de er demente eller syge. Derfor er det vigtigt at stoppe op og gøre sig nogle overvejelser om ens alderdom, allerede inden det kommer så vidt,” siger Mie Rahbek Thomsen, der er advokat og partner i ADVODAN Slagelse.

I det følgende anbefaler hun tre juridiske områder, som du og din ægtefælle bør tage stilling til, så I er bedst muligt sikrede i jeres alderdom.

1. Skal der ændres i testamentet?

Først og fremmest anbefaler advokaten, at I har lavet et testamente, hvor I fastlægger, hvordan arven skal fordeles, når en af jer går bort. Testamente er særligt vigtigt, hvis I ikke er gift, da I så ikke automatisk arver hinanden.

”Har I allerede skrevet testamente, bør I overveje, om testamentet skal ændres, hvis en af jer skal på plejehjem. Måske er det relevant, at den fælles ejendom eller andre fælles aktiver overføres til den, der ikke skal på plejehjem, da det sandsynligvis bliver den længstlevende part i ægteskabet,” forklarer Mie Rahbek Thomsen.

2. Har I en ægtepagt?

Det kan også være relevant at lave en ægtepagt, hvor et eller flere aktiver kan gøres til særeje for den raske ægtefælle, sådan at eksempelvis den faste ejendom ikke er omfattet af parrets formuefællesskab. 

”Normalvis har ægtefæller såkaldt formuefællesskab, og derfor skal alle aktiver deles lige ved dødsfald, så den efterladte ægtefælle og eventuelle børn arver lige meget efter afdøde. Men det kan stille ægtefællen økonomisk dårligt. Derfor kan det være en fordel at give den ene ægtefælle særeje over fx ejendommen eller formuen, når den anden ægtefælle skal på plejehjem,” siger Mie Rahbek Thomsen.

3. Overvej en fremtidsfuldmagt

Endelig anbefaler advokaten, at I i god tid udarbejder en såkaldt fremtidsfuldmagt. Det giver jer hver især mulighed for at råde over fx fælles hus, formue og andre aktiver samt tage helbredsmæssige beslutninger, hvis den anden part fx får demens og ikke længere er mentalt habil.

”Det er vigtigt at udarbejde fremtidsfuldmagten, mens begge parter stadig er mentalt raske. Uden en gyldig fuldmagt kan den raske ægtefælle på et senere tidspunkt risikere at stå uden adgang til den fælles konto eller uden mulighed for at sælge huset, fordi det kræver den anden ægtefælles samtykke – et samtykke, der måske ikke kan gives på grund af sygdom. Så kræver det i stedet en længere proces på mange måneder, hvor den raske ægtefælle skal opnå et værgemål gennem Statsforvaltningen – og det er bestemt ikke fordelagtigt i akutte situationer,” forklarer Mie Rahbek Thomsen.

Mie Rahbek Thomsen
VIL DU VIDE MERE?

Mie Rahbek Thomsen

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.524 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.524 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.