Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Slagelse
Ring 57 86 46 00

Ndr. Ringgade 70C,
4200 Slagelse
Tlf: 57 86 46 00
slagelse@advodan.dk

Se kort

Advodan Slagelse

Skærpede krav til forbrugslånsvirksomheder

I et nyt lovforslag stilles der strengere krav til forbrugslånsvirksomheder. Hvis forslaget vedtages, vil du fremover være bedre beskyttet som forbruger.

”Formålet med lovforslaget er blandt andet at forhindre virksomheder i at låne penge til forbrugere, som ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet. Det vil man sikre sig ved kun at lade virksomheder udbyde lån, hvis de kan gøre det på en kompetent og forsvarlig måde,” forklarer advokat Malene Løkkegaard fra ADVODAN Slagelse og fortæller, at det derfor vil kræve en tilladelse fra Finanstilsynet, for at forbrugslånsvirksomheder kan udbyde forbrugslån.

Hensyn til forbrugerne

”Et af de mest interessante krav i lovforslaget er kravet om kreditværdighedsvurdering. Det betyder, at en forbrugslånsvirksomhed skal vurdere, om du som potentiel kunde vil være i stand til at betale dit lån tilbage, inden en aftale indgås,” fortæller Malene Løkkegaard. På den måde mindskes risikoen altså for, at du ender med en uhensigtsmæssig gæld, du ikke vil kunne indfri.

Derudover skal forbrugslånsvirksomhederne kunne identificere deres målgrupper, hvilket skal medvirke til at beskytte dig som forbruger. Det vil nemlig betyde, at udlånsprodukterne kan og skal tilpasses disse målgrupper. Virksomhederne skal også kunne se, hvilke forbrugere produktet ikke vil være hensigtsmæssigt for.

Retvisende reklamer  

”Fremover skal virksomhederne kunne dokumentere påstandene i deres markedsføring, herunder reklamer på TV. På den måde forhindres det, at du kan blive snydt ved, at den markedsførte og den faktiske ydelse ikke stemmer overens,” forklarer advokaten. Dette vil sandsynligvis også medføre en ændring i reglerne om, hvordan priser skal oplyses i forbindelse med virksomhedens markedsføring.

Et sidste vigtigt krav, der kan følge med lovforslaget, er kravet om at forbrugslånsvirksomheder skal indberette oplysninger om de kreditaftaler, de indgår. På den måde bliver det lettere at kontrollere, om loven bliver overholdt, og derved sørge for, at du kun kan optage lån hos kompetente virksomheder i fremtiden.

Forslaget blev fremsat i starten af februar og forventes at træde i kraft den 1. juli 2019.

Malene Løkkegaard
VIL DU VIDE MERE?

Malene Løkkegaard

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.710 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.710 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.