Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Thisted
Ring 97 92 28 88

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Thisted

Få styr på dine feriepenge med den nye ferielov

I september 2020 træder den nye ferielov i kraft, der ændrer måden, hvorpå du optjener ferie. Men allerede nu er overgangsordningen trådt i kraft, hvilket betyder, at den ferie du optjener nu, bliver indefrosset.

“Den nye ferielov træder sådan set først i kraft til september næste år, men på grund af overgangsordningen, hvor optjent ferie indefryses, kan lønmodtagere allerede blive påvirket af, hvor meget ferie de kan afholde, inden den nye ordning træder i kraft,” fortæller Louise Brandt Rosenkilde, advokat hos ADVODAN Thisted.

Overgangsperiode giver færre feriedage til sommerferien

Meningen med den nye ferielov er at undgå det problem, som nye på arbejdsmarkedet har, når de kommer i job; at der kan gå et år, nogle gange mere, før de har optjent ferie. I stedet for at optjene ferie over et år, som så kan afholdes det efterfølgende år, vil man med den nye ferielov både kunne optjene og afholde løbende med sin ansættelse. Det vil sige, at de 2,08 dage, du optjener pr. måned, kan afholdes med det samme, når de er optjent (og efter aftale med arbejdsgiver).

Men fordi der er indført en overgangsordning, hvor nogle af feriepengene indefryses, vil du i 2020 have færre feriedage til afholdelse.

“Den ferie, man kan afholde i 2020 frem til 31. august, er feriedage, man har optjent i 2019. Men forskellen er, at det kun er feriedage optjent fra 1. januar til 31. august 2019, man kan afholde ferie for i perioden 1. maj til 31. august 2020, fordi overgangsordningen trådte i kraft 1. september 2019. Derfor har man kun optjent 16,64 dages ferie, der kan afholdes i perioden fra 1. maj til 31. august 2020,” siger Louise Brandt Rosenkilde.

Du mister ikke den ferie, du har optjent i overgangsordningen, men den bliver indefrosset og bliver først udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.

“Derfor skal man som lønmodtager forberede sig på, at man måske ikke kan holde lige så meget ferie til næste år, som man er vant til, hvis man eksempelvis plejer at holde 4 ugers sommerferie. For med overgangsordningen optjener man maksimalt 16,64 dage til afholdelse fra 1. maj og indtil man begynder at optjene på den nye ordning fra 1. september,” siger Louise Brandt Rosenkilde.

Alle bliver nulstillet 1. september 2020

Når den nye ferielov træder i kraft, ændrer det ikke på, hvor meget ferie du optjener, men på hvornår du kan afholde den. Fra 1. september 2020 starter alle på nul. Dermed optjener du nu ferie til løbende afholdelse i din ansættelse. Det betyder, at du stadig optjener 2,08 dage om måneden, som du har ret til at bruge løbende.

Således udgår det gamle ferieår fra 1. maj til 30. april, som feriedagene tidligere har fulgt.

“Når vi alle starter på nul 1. september, har det også betydning for afholdelse af ferie i resten af 2020. Hvis man fx vil holde efterårsferie, kan det for nogen godt blive udfordrende at holde en hel uge uden selv, at skulle betale noget. Det er fordi vi til den tid, kun har det, man måske har tilbage af de 16,64 feriedage efter sommerferieafvikling – plus de 2,08 feriedage, som er optjent i september måned” siger Louise Brandt Rosenkilde.

Den ferie du har optjent fra 1. januar 2020 til 31. august 2020 bliver indefrosset, og bliver først udbetalt, når du forlader arbejdsmarkedet.

Til gengæld omfatter den nye ferielov ikke de såkaldte feriefridage eller 6. Ferieuge, som nogen også kalder det, da de er overenskomstbestemt eller individuelt aftalt, og dermed ikke er omfattet af ferieloven. Så hvis du har ret til feriefridage i din ansættelse, vil det være en god idé at bruge dem til at afvikle ferie i 2020. For den nye ferielov og overgangsordningen ændrer heller ikke på, hvor meget ferie du har ret til at afholde. Den er uændret, men overgangsordningen kan gøre det svært, at holde lige så meget betalt ferie.

Louise Brandt Rosenkilde
VIL DU VIDE MERE?

Louise Brandt Rosenkilde

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.