Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Thisted
Ring 97 92 28 88

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Thisted

Hvordan køber man bolig på tvangsauktion?

I december 2010 røg 430 danske boligejere på tvangsaktion. 2010 var dermed året, hvor flest danskere ufrivilligt mistede deres hjem siden 1995. Det viser nye tal fra Danmarks statistik. Ofte er der gode penge at spare på en tvangsauktion, men hvordan bærer man sig egentlig ad som køber?

Advokat Carsten Lyngs fra ADVODAN Thisted har stor erfaring med tvangsauktioner, og han har derfor også indgående kendskab til alle de regler, procedurer og krav, der knytter sig til hele processen omkring en tvangsauktion.

"Generelt kan du gøre en rigtig god handel ved at købe en bolig på tvangsauktion. Men det kræver også grundige forberedelser, så du undgår ubehagelige og dyre overraskelser," fortæller Carsten Lyngs.

Lav købspris, men ingen tilstandsrapport
"Når en bolig er på tvangsauktion, skal den sælges, uanset størrelsen på de bud, der bliver givet. Det er selvfølgelig til købers fordel. På anden side findes der også en række fælder, du som køber skal være opmærksom på," siger han og fortsætter.

"Der bliver ikke lavet tilstandsrapporter på boliger på tvangsauktion, og derfor kan du heller ikke tegne en ejerskifteforsikring. Det betyder, at du som køber selv hænger på eventuelle fejl og mangler.

Derudover er det meget vigtigt, at du har fuldt overblik over ejendommens reelle pris. Mange tror, at det beløb man byder på tvangsauktionen, er det beløb, man faktisk skal betale. Sådan hænger det dog langt fra sammen, fastslår advokaten.

"Der er altid et større beløb, der skal betales, fordi du bl.a. skal lægge det såkaldte "størstebeløb" oven i købssummen. Størstebeløbet er en ekstra udgift, som dækker over eksempelvis restancer på ejendomsskatter samt forskellige afgifter og salærer. Herudover skal du også tage højde for, at nogle af de lån, der skal indfries, måske kun kan indfries til overkurs."

Du kan her læse mere om tvangsauktion

Fakta

  • En tvangsauktion offentliggøres i dagspressen. Du kan få en salgsopstilling for ejendommen hos den part, der har annonceret auktionen, eller du kan downloade salgsopstillinger på www.tvangsauktioner.dk
  • Typisk får du kun lov til at se og gennemgå ejendommen én gang - her kan det være en god idé at alliere sig med en byggesagkyndig.
  • Gennemgå alle økonomiske aspekter med en advokat. Advokaten kan også kontakte din bank ang. sikkerhedsstillelse og sørge for indeståelse i forbindelse med sikkerhedsstillelse.
  • Du eller din advokat afgiver et bud på auktionen i fogedretten. Begæres der en ny auktion, skal du også møde op til den for at afgive dit bud.
  • Ender du med at købe ejendommen, kan din advokat hjælpe dig med at hjemtage skødet og fordele budsummen korrekt til panthavere og andre rettighedshavere.
Carsten Lyngs
VIL DU VIDE MERE?

Carsten Lyngs

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.