Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Thisted
Ring 97 92 28 88

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Thisted

Mundtlige aftaler kan koste dyrt i byggebranchen

Som entreprenør eller håndværker bør du undgå at læne dig op ad mundtlige aftaler med bygherre og underentreprenør. Det kan være vanskeligt at bevise, hvad der er aftalt, hvis aftalerne ikke er på skrift. Og det kan betyde, at din virksomhed mister penge.

"Mange små entreprenører og håndværkere arbejder efter devisen "et ord er et ord", og de tænker ikke på at få alle aftaler på skrift, når de går i gang med et byggeprojekt". Det fortæller Jacob Schousgaard, advokat i ADVODAN Thisted.

Han oplever, at mange virksomheder først søger hjælp, når der er opstået konflikter i et byggeprojekt. Men i virkeligheden kan mange problemer undgås, hvis der er orden i de skriftlige aftaler med bygherre og underentreprenører.

Mange små entreprenører og håndværkere arbejder efter devisen "et ord er et ord", og de tænker ikke på at få alle aftaler på skrift, når de går i gang med et byggeprojekt.

Overensstemmelse mellem alle aftaler
"For det første skal du sørge for, at der er overensstemmelse mellem din aftale med bygherren og din aftale med underentreprenørerne. Særligt skal du være opmærksom på, om du er pålagt at betale dagbøder til bygherren.

Hvis det er tilfældet, skal du sikre, at dine underentreprenører bliver pålagt lignende dagbøder over for dig, hvis de ikke leverer til tiden, og det skal fremgå i en skriftlig aftale allerede fra starten. Gør det ikke det, risikerer du i værste fald, at du selv skal betale dagbøder til bygherren, uden at du kan videreføre dem til underentreprenørerne, selvom det er dem, der er skyld i forsinkelsen."

Ændringer af aftaler på skrift
"Herudover er det vigtigt, at du gør din bygherre opmærksom på det, hvis der undervejs i byggeprojektet opstår grund til forsinkelser, som kræver, at tidsfristen bliver forlænget. Det er problematisk først at kræve forlængelse mod slutningen af projektet, hvis ikke du har oplyst om årsagen undervejs. Får du forlænget tidsfristen, skal den nye frist fremgå skriftligt, evt. af et byggemødereferat."

Ifølge Jacob Schousgaard er det ikke unormalt, at der i løbet af et byggeprojekt opstår behov for ekstraarbejder. Hvis det er tilfældet, skal det også fremgå skriftligt, typisk i form af en såkaldt aftaleseddel. Ellers kan det være vanskeligt at bevise, at du skal have ekstra betaling i forhold til den oprindelige entrepriseaftale.

Fakta

  • Din entrepriseaftale kan tage udgangspunkt i AB92, men det er en god idé at tilpasse aftalen til det enkelte byggeprojekt.
  • Få din advokat til at gennemgå dine aftaler, så du bedst muligt undgår konflikter. Som regel er det billigere at lade en advokat rådgive om entrepriseaftalen, end det er at få hjælp til at løse en konflikt senere.
Jacob Schousgaard
VIL DU VIDE MERE?

Jacob Schousgaard

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.