Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Advodan Thisted
Ring 97 92 28 88

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Se kort Kundeoplysninger

Advodan Thisted

Advodan Thisted

Frederiksgade 14,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 28 88
thisted@advodan.dk

Kundeoplysninger

Menu

Ny dom åbner op for erstatning efter sportsskade

Er du kommet slemt til skade på løbeturen eller ved en anden form for motion, har du nu mulighed for at få skaden erstattet igennem din ulykkesforsikring. Det fastslår ny dom fra Højesteret.

En kvindelig motionsløber fra Nordjylland fik i september 2017 Højesterets ord for, at hun har krav på en kvart million i erstatning for en alvorlige knæskade, som hun pådrog sig under en løbetur i Italien tilbage i 2013.

”Der er tale om en principiel dom, som kan bane vejen for andre, der har fået lignende sportsskader”, vurderer advokatfuldmægtig Shawbo Palani-Jafi fra ADVODAN Thisted.

Hun råder derfor til, at du får din sag vurderet igen, hvis du tidligere er kommet alvorligt til skade i forbindelse med sport og har fået din erstatningssag afvist af dit forsikringsselskab. Du skal dog være opmærksom på, at der er en forældelsesfrist på tre år, så hvis din skade er afvist før september 2014, har du ikke mulighed for at få den genvurderet.

Ulykke var ”pludselig hændelse”
I den konkrete sag gav Højesteret motionsløberen medhold i, at der var tale om et ulykkestilfælde, da hun fik en alvorlig knæskade under en løbetur.

Løberen forklarede, at skaden opstod efter cirka 10 minutters løb, hvor hun pludselig fik stærke smerter i sit højre knæ. Smerterne opstod ikke, fordi der var sket noget uventet eller usædvanlig på løbeturen.

Forsikringsselskaberne definerer netop et ulykkestilfælde som en pludselig hændelse, der forårsager personskade – og det var netop det, som Højesteret vurderede, var sket under den aktuelle løbetur. Derfor var løberen berettiget til erstatning.

Anmeld din sportsskade til din forsikring
Ifølge Shawbo Palani-Jafi åbner dommen fra Højesteret op for, at flere kan få erstatning for skader, som opstår i forbindelse med motionsløb eller andre sportsaktiviteter.

Hvis du får en sportsskade, er det en god idé at anmelde skaden til din ulykkesforsikring, også selvom du ikke opfatter det som en decideret ulykke.

Det er også en god idé, at du opsøger din læge eller en skadestue inden for 72 timer, hvis du får en sportsskade. Det er vigtigt, at skaden er dokumenteret i din journal kort efter, det er sket, da det kan have betydning i en erstatningssag. 

Louise Brandt Rosenkilde
VIL DU VIDE MERE?

Louise Brandt Rosenkilde

Advokat Vis faglig profil
GØR SOM 12.531 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.531 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.