Om Damian
Mit navn er Damian, og jeg arbejder som advokatfuldmægtig hos Advodan Sønderjylland, hvor jeg startede i 2025. Jeg hjælper både erhvervsklienter og private med en bred vifte af juridiske udfordringer.
Til virksomheder
Driver du en lille eller mellemstor virksomhed, kan juridiske udfordringer opstå i mange sammenhænge. Det kan være tvister, kontrakter, ansættelsesforhold, inddrivelse af tilgodehavender eller insolvens. Jeg tilbyder praktisk og handlingsorienteret rådgivning, som hjælper dig videre og skaber klarhed i situationen.
Til private
Når livet kræver juridisk overblik – for eksempel i forbindelse med kontrakter, nabotvister, ansættelsesforhold, fogedsager eller andre personlige sager – hjælper jeg dig med at skabe klarhed og tryghed. Vi gennemgår mulighederne sammen, så du forstår processen og kan træffe de rigtige beslutninger.
Retssager og tvister
Hvis en sag ender i retten, bistår og repræsenterer jeg dig gennem hele forløbet. Du får løbende opdateringer i et sprog, der er til at forstå, så du altid ved, hvad der sker, og hvorfor.
For mig handler god juridisk rådgivning om mere end paragraffer. Du skal føle dig tryg, hørt og godt klædt på til at træffe beslutninger – også når tingene bliver komplekse. Jeg forklarer juraen klart og jordnært. Målet er altid at give dig et realistisk overblik og konkrete løsninger, der passer til din situation.
Har du en sag, du gerne vil drøfte, er du meget velkommen til at kontakte mig på mail eller telefon.
Jeg ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig videre.