<iframe src="https://ss.advodan.dk/ns.html?id=GTM-PPS3F3" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe>
Jylland
Sjælland
Bornholm

Hvad er særbørn?

Særbørn er en betegnelse for børn, som kun den ene ægtefælle eller samlever er biologisk eller juridisk forælder til – fx i sammenbragte familier. Hvis én af jer går bort, kan særbørn komme til at spille en særlig rolle i forhold til fordeling af arv og muligheden for at sidde i uskiftet bo.

Juridisk adskiller særbørn sig fra fællesbørn.

Hvad er særbørn?

Et særbarn er et barn, som kun den ene part i et parforhold er forælder til – enten biologisk eller juridisk. Det er typisk i sammenbragte familier, hvor den ene ægtefælle eller samlever har børn fra tidligere forhold.

Juridisk adskiller særbørn sig fra fællesbørn. Hvor fællesbørn automatisk arver efter begge forældre, har særbørn kun ret til arv efter deres egen biologiske eller juridiske forælder – ikke efter en stedforælder. Det kan have afgørende betydning, hvis man ikke har taget stilling til fordeling af arv i et testamente.

Særbørn og arv

Når en person går bort, fordeles arven efter arvelovens regler, medmindre der er oprettet et testamente. Her kan det have stor betydning, om afdøde havde særbørn.

Et eksempel kan illustrere forskellen:

  • Hvis Hans har to børn fra et tidligere forhold og et fælles barn med Grethe, vil særbørnene ikke arve efter Grethe. De arver kun efter Hans.
  • Hvis Hans går bort først uden testamente, vil halvdelen af arven blive fordelt mellem hans tre børn, mens den anden halvdel går til Grethe. Når Grethe senere går bort, er det kun fællesbarnet, der arver efter hende.
  • Hvis det omvendt er Grethe, der går bort først, arver Hans halvdelen og fællesbarnet den anden halvdel. Når Hans går bort, deles arven mellem alle hans tre børn.

Det betyder, at særbørnenes arv kan variere betydeligt alt efter, hvem af forældrene der går bort først. For at undgå denne form for “lotteri”, kan det være en fordel at oprette et testamente, hvor man kan bestemme, at alle børn skal arve lige meget efter begge forældre – uanset om de er fælles- eller særbørn.

Efter arveloven har særbørn – ligesom fællesbørn – altid krav på deres tvangsarv. Tvangsarven udgør 25 procent af arvelodden, mens de resterende 75 procent kan fordeles frit i et testamente. Dermed kan man aldrig helt udelukke et særbarn fra arv, men man kan regulere, hvordan arven fordeles mellem børn og ægtefælle.

Særbørn og uskiftet bo

Et andet område, hvor særbørn i et parforhold kan spille en vigtig rolle, er i forhold til uskiftet bo. Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle kan vente med at dele arven med børnene, indtil vedkommende selv går bort. Det kan fx have betydning for, om den længstlevende ægtefælle kan blive boende i huset.

Hvis afdøde har særbørn, kan den længstlevende ægtefælle som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo uden særbørnenes samtykke. Det betyder, at boet som hovedregel skal skiftes, medmindre særbørnene aktivt accepterer uskiftet bo.

Alle børn har ret til at kræve deres arv udbetalt med det samme. Forskellen er, at mens fællesbørn ikke kan modsætte sig, at den længstlevende sidder i uskiftet bo, kan særbørn derimod modsætte sig det.

I eksemplet med Hans og Grethe betyder det:

  • Hvis Hans går bort først, kan Grethe kun sidde i uskiftet bo, hvis Hans’ to særbørn giver samtykke. Hvis de ikke gør, skal arven udbetales med det samme – og Grethe kan blive nødt til at skifte boet og måske sælge fælles ejendom for at udbetale arven.
  • Hvis Grethe går bort først, er situationen anderledes. Hendes eneste barn er parrets fællesbarn, og derfor kan Hans uden videre sidde i uskiftet bo. Han behøver altså ikke indhente samtykke, men kan vente med at skifte, til han selv går bort.

For at undgå usikkerhed kan man indhente samtykke fra særbørnene på forhånd, mens begge ægtefæller stadig er i live. Det kan gøres gennem et testamente, hvor særbørnene giver forhåndssamtykke. På den måde ved man, hvad der gælder, og man kan undgå ubehagelige overraskelser i en svær situation.

Hvis du lever i en sammenbragt familie, kan det være klogt at tage stilling til arv og uskiftet bo på forhånd.

Sådan kan du sikre dine særbørn – og din ægtefælle

Hvis du lever i en sammenbragt familie, kan det være klogt at tage stilling til arv og uskiftet bo på forhånd. Der findes flere måder at skabe tryghed på:

  • Testamente: Her kan du bestemme, at alle børn – både fælles- og særbørn – skal arve lige meget. Du kan også sikre, at særbørns arv bliver særeje, så de ikke skal dele den med en ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.
  • Forhåndssamtykke til uskiftet bo: Det er muligt at aftale med særbørnene, at længstlevende må sidde i uskiftet bo. Samtykket kan skrives ind i et testamente, så der er klarhed fra starten.

Har du brug for rådgivning?

Hos Advodan kan vi hjælpe dig med at få overblik over, hvordan arven fordeles, hvis der ikke er oprettet et testamente. Vi kan udarbejde et testamente, der tager højde for netop jeres familiesituation, og vi kan bistå med samtykkeerklæringer om uskiftet bo.