Hvad er et værgemål?
Personer under 18 år er ifølge lovgivningen automatisk under værgemål. De er umyndige og kan som udgangspunkt ikke indgå økonomiske forpligtelser eller råde over deres egen formue.
For personer over 18 år kan det blive nødvendigt at oprette et værgemål, hvis vedkommende har eller mister evnen til at varetage sine personlige eller økonomiske forhold, fx på grund af psykisk handicap, demens eller som følge af en ulykke. I disse tilfælde kan der udpeges en værge til at handle på personens vegne.
Hvilke typer af værgemål findes der?
Der findes forskellige typer af værgemål, og hvilken type af værgemål en person får tildelt, afhænger af det konkrete behov. Et værgemål kan omfatte:
- Økonomiske forhold: Et økonomisk værgemål omfatter alene økonomiske forhold, herunder fx forvaltning af en formue, salg af en fast ejendom mv.
- Personlige forhold: Et personligt værgemål omfatter personlige forhold, herunder fx flytning eller kontakt til offentlige myndigheder.
- Fratagelse af den retlige handleevne: I særlige tilfælde kan et værgemål omfatte, at personen helt eller delvist bliver frataget sin retlige handleevne - det der tidligere hed umyndiggjort. Ofte begrænser man fratagelsen til bestemte forhold, fx hvis personen ikke selv kan håndtere sin økonomi eller risikerer at blive økonomisk udnyttet.
Et værgemål skal altid laves, så det er mindst muligt indgribende, og det skal ophøre, når der ikke længere er behov for det.
Et værgemål skal altid laves, så det er mindst muligt indgribende, og det skal ophøre, når der ikke længere er behov for det. For at sikre dette skal et værgemål tilpasses den enkelte persons konkrete situation og behov.
Hvad er et samværgemål?
Et samværgemål er en mindre indgribende værgemålsform, der kun omfatter økonomiske forhold, og som den pågældende selv skal søge. Et samværgemål kan være relevant for en person, der på grund af økonomisk uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende situation har behov for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske beslutninger. Det kan fx være hvis en ung voksen pludselig arver en stor formue og mangler erfaring med at administrere formuen.
Et økonomisk samværgemål forudsætter, at personen er i stand til at samarbejde med sin samværge om de økonomiske forhold.
Hvornår er der behov for et værgemål?
Behovet for et værgemål kan opstå i flere forskelle situationer, fx hvis:
- En person pga. demens eller anden sygdom ikke får betalt sine regninger.
- En person skal flytte i plejebolig, men ikke selv er i stand til at give et samtykke til flytningen.
- Et ægtepar ønsker at sælge deres hus, men den ene ægtefælle ikke er i stand til at underskrive købsaftalen, fx pga. demens.
- Der er tvivl om økonomisk udnyttelse, eller der er tegn på fx købemani, ludomani eller lignende.
- Et bosted eller en af de pårørende administrerer en persons økonomi, og de andrepårørende er uenige i måden, det sker på.
Hvem kan blive værge?
Når Familieretshuset godkender en ansøgning om værgemål, beskikkes der en værge. Det vil typisk være et familiemedlem, eller en anden, der står personen nær. Der kan kun udpeges én værge, og ingen kan udpeges som værge, hvis de ikke ønsker det.
Hvis der ikke er en egnet person, eller de pårørende ikke kan blive enige om, hvem der skal være værge, kan Familieretshuset udpege en fast værge. En fast værge er en professionel værge, der modtager betaling for sit arbejde, som regel betalt af den værgede.
Hvordan ansøger man om et værgemål?
Du ansøger om værgemål hos Familieretshuset. Det er muligt at søge om værgemål for sig selv, men det er ofte familie, nærtstående og visse myndigheder, der ansøger på vegne af en person.
Når der indsendes en ansøgning om værgemål, skal der som regel vedlægges en lægeerklæring. Der skal også vedlægges en udtalelse fra et botilbud eller plejehjem, hvis personen har adresse der.
Den person, der søges værgemål for, har ret til at blive hørt og gøre indsigelse, inden der træffes en endelig beslutning om værgemål. Hvis vedkommende ikke ønsker en værge, vil indsigelsen blive vurderet af Familieretshuset. Hvis der er uenighed om værgemål, eller hvis der søges om hel eller delvis fratagelse af personens retlige handleevne, henvises sagen til domstolene.
Når Familieretshuset har truffet afgørelse om værgemål, beskikkes værgen som udgangspunkt inden for fire uger.
Uden en fremtidsfuldmagt eller et værgemål har pårørende dog som udgangspunkt ikke ret til at handle på andres vegne.
Hvad er forskellen på et værgemål og en fremtidsfuldmagt?
Mange tror, at pårørende automatisk kan træffe beslutninger, hvis et familiemedlem bliver syg eller ikke længere kan tage vare på sig selv. Uden en fremtidsfuldmagt eller et værgemål har pårørende dog som udgangspunkt ikke ret til at handle på andres vegne.
Derfor kan det være en god idé at oprette en fremtidsfuldmagt, mens du stadig er i stand til selv at træffe beslutninger. I en fremtidsfuldmagt kan du vælge en eller flere personer, du har tillid til, som kan varetage dine interesser, hvis du en dag mister evnen til selv at kunne gøre det. På den måde kan en fremtidsfuldmagt ofte forebygge behovet for værgemål. Hvis der allerede er en fremtidsfuldmagt, er der som regel ikke behov for et værgemål.
Et værgemål bliver først relevant, hvis der ikke er oprettet en fremtidsfuldmagt, eller hvis fremtidsfuldmagten ikke dækker den nødvendige hjælp. I den situation kan du som pårørende søge om værgemål på vegne af personen. Det er dog Familieretshuset, der træffer beslutningen om, hvorvidt der skal oprettes et værgemål, og hvem der skal beskikkes som værge.
Ændringer eller ophævelse af værgemål
Selvom der er oprettet et værgemål, kan det ændres eller helt ophæves. Der kan være opstået nye forhold, som gør, at værgen ikke længere kan varetage opgaven, eller at værgemålet er mere omfattende end nødvendigt, og der derfor bør oprettes et mindre indgribende værgemål. I nogle tilfælde kan værgemålet helt ophæves, hvis betingelserne for værgemål ikke længere er opfyldt.
Trin-for-trin guide til ophævelse af værgemål
- Start med at vurdere, om der er behov for værgemålet. Et værgemål kan ophæves, hvis personen igen selv kan varetage sine personlige eller økonomiske forhold. Hvis behovet for værgemålet er blevet mindre, end da værgemålet blev oprettet, kan værgemålet ændres i stedet for helt at ophæves.
- Anmodning om ophævelse af værgemål kan indgives af den person, værgemålet vedrører, af værgen selv eller af en nær pårørende.
- For at ændre eller ophæve et værgemål, skal du udfylde Familieretshusets ansøgningsskema.
- I ansøgningsskemaet skal du vise, hvorfor værgemålet ikke længere er nødvendigt. Det kan fx være en lægefaglig vurdering med nyere oplysninger om helbred.
- Når ansøgningen er underskrevet, sendes den til Familieretshuset, som træffer en beslutning om hvorvidt værgemålet skal ændres eller ophæves.
Har du brug for rådgivning?
Hos Advodan kan vi rådgive om alle typer af værgemål og hjælpe med at afklare, om et værgemål vil være det rigtige for dig eller din pårørende. Vi kan desuden hjælpe dig med kontakten med Familieretshuset i forbindelse med ansøgning om oprettelse, ændring eller ophævelse af et værgemål.
Skal vi hjælpe dig med din sag?