PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Opsagt under graviditet eller barsel

09. May 2025
09. May 2025

Er du gravid eller på barsel og i tvivl om, hvorvidt du er beskyttet mod opsigelse? Få et overblik over reglerne og dine rettigheder, når du er gravid eller på barsel.

Kan man blive fyret, hvis man er gravid eller på barsel?  

Ifølge ligebehandlingsreglerne er det ikke tilladt for en arbejdsgiver at opsige dig på baggrund af graviditet eller barsel, uanset om du er fastansat, ansat i en tidsbegrænset stilling eller arbejder som vikar.

Hvis du bliver opsagt, mens du er gravid eller på barsel, er det op til arbejdsgiveren at bevise, at årsagen til opsigelsen ikke er relateret til din graviditet eller barsel. Fx kan omstruktureringer og nedskæringer, afhængigt af situationen, udgøre gyldige grunde til en opsigelse.

Hvis din arbejdsgiver ikke er informeret om orloven, kan de opsige dig uden at overtræde ligebehandlingsloven.

Hvis du er far eller medmor

Som far eller medmor er du beskyttet mod opsigelse, når du har informeret din arbejdsgiver, om at du planlægger at tage barselsorlov. Beskyttelsen gælder, uanset om du allerede er på orlov, eller blot har informeret om den kommende familieforøgelse. Hvis din arbejdsgiver ikke er informeret om orloven, kan de opsige dig uden at overtræde ligebehandlingsloven.

Hvis du bliver opsagt, og din arbejdsgiver er informeret, skal din arbejdsgiver bevise, at din barsel ikke er årsag til opsigelsen.

Hvis du efter endt orlov ønsker ændrede vilkår, som fx deltid, fleksible arbejdstider eller nye arbejdsområder, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at imødekomme ønskerne, men har heller ikke ret til at opsige dig af den grund.

Hvis du er i fertilitetsbehandling

Din arbejdsgiver må ikke opsige dig på grund af graviditet, og den beskyttelse er også gældende, hvis du er i fertilitetsbehandling. Hvis du bliver opsagt, mens du er i fertilitetsbehandling, og du har informeret din arbejdsgiver, er det din arbejdsgivers pligt at bevise, at det ikke er sket grundet fertilitetsbehandlingen. Naturligt forsøg på graviditet giver derimod ikke beskyttelse gennem ligebehandlingsloven.

Sygdom under graviditet

Under din graviditet og barsel er du omfattet af særlige beskyttelsesregler, der omfatter alle områder, der kan relateres til din graviditet eller barsel, herunder fx sygdom og lægebesøg. Det betyder, at din arbejdsgiver som hovedregel ikke har ret til at opsige dig på grund af graviditetsbetinget sygdom eller fravær. Dette gælder også selvom 120-sygedagesreglen er aftalt.

Få hjælp af en advokat fra Advodan

Er du gravid eller på barsel, og er du blevet opsagt af din arbejdsgiver, så skal du sikre dig, at opsigelsen ikke skyldes din graviditet eller barsel. Det er din arbejdsgivers ansvar at godtgøre, at opsigelsen ikke er relateret til graviditet og barsel, og skal derfor kunne bevise, hvilke konkrete og saglige årsager, der ligger til grund for opsigelsen.

Er du blevet opsagt uden saglig grund, eller har du mistanke om, at din opsigelse er relatereret til din graviditet eller barselsorlov, kan vi hjælpe dig med at sikre, at du får det, du er berettiget til.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning?