Hvad er injurier?
I Danmark har vi ytringsfrihed, men der er alligevel grænser for, hvad man må udtale om andre i det offentlige rum. Ytringsfriheden er nemlig begrænset af reglerne om injurier, hvilket betyder, at det er ulovligt at fremsætte eller udbrede injurierende eller ærekrænkende udsagn om andre. En persons ære handler både om æresfølelse og omdømme.
Injurier i to kategorier
Overordnet deler man injurier op i to kategorier: beskyldninger og ”værdidomme”. ”Beskyldninger” er udtalelser om, at man har begået et bestemt (normalt strafbart) forhold (fx ”du har stjålet min cykel”). De plejede at hedde ”sigtelser”, men har fået nyt navn på grund af en ændring af straffeloven. ”Værdidomme” er udtalelser, som indeholder en vurdering af, hvordan en anden person er, og de kan ikke bevises (fx ”du er en idiot”). Værdidomme plejede at hedde ”ringeagtsytringer”.
Bagvaskelse
Bagvaskelse bliver ofte anvendt som synonym for injurier, men det er det faktisk ikke. Bagvaskelse i straffelovens forstand er særligt krænkende/alvorlige beskyldninger, som enten er fremsat i et massemedie, eller som er fremsat, selvom man udmærket ved, at de ikke passer. Der skal ret meget til, før en udtalelse bliver til bagvaskelse, men til gengæld er strafferammen også helt op til to års fængsel.
Hvornår kan man straffes for injurier?
Domstolene kan straffe en person for at udtale beskyldninger, hvis de er egnet til at fornærme en anden i offentlighedens øjne generelt. Det ser man normalt i tilfælde, hvor udtalelserne handler om noget ulovligt eller om noget, som samfundet generelt ser ned på. Det kan fx være uberettigede beskyldninger om pædofili eller bedrageri.
I dag skal der rigtig meget til for at blive dømt for værdidomme.
En person kan også blive straffet for værdidomme, hvis de alvorlige nok. Man plejede at sige, at de skal gå ud over ”den almindelige tålegrænse”. Denne tålegrænse har med de sociale mediers indtog flyttet sig rigtig meget gennem de senere år. I dag skal der rigtig meget til for at blive dømt for værdidomme, men det sker altså, hvis udtalelserne er alvorlige nok.
Hvad er ”alvorligt nok”?
Både for beskyldninger og værdidomme spiller der mange hensyn ind, når domstolene skal vurdere, om en udtalelse er ”alvorlig nok” til at dømme. De vigtigste er:
- Om der er tale om beskyldninger eller værdidomme
- Udtalelsens emne og formål
- Hvem har udtalt sig, og hvem har man udtalt sig om
- Hvor/hvordan er udtalelsen fremsat, og har den anden kunnet svare igen
- Udtalelsens form og kontekst
Ironiske udtalelser eller gentagelser af andre injurierende udtalelser betegnes også som injurier.
Fængsel eller bødestraf
Hvis man bliver dømt for injurier, kan man blive straffet med op til et års fængsel. ”Almindelige” injurier medfører dog normalt en bøde. Er der tale om bagvaskelse, er straffen helt op til to års fængsel.
Rigtig mange injuriesager kan dog løses, før de overhovedet kommer i gang. Det lille ord ”undskyld” er ofte nok til at give den æresrejsning, den krænkede leder efter. Men hvis krænkeren ikke vil sige undskyld eller indgå et forlig uden om domstolene, kan det være nødvendigt at anlægge retssag.
Indhold i en injuriesag
Hvis en injuriesag når så langt, at den skal i retten, vil dommeren tage stilling til, om udtalelsen var ulovlig eller ej.
Hvis udtalelsen er alvorlig nok – uanset om det er en usand beskyldning eller en grov værdidom – kan retten dømme krænkeren til at skulle betale en økonomisk godtgørelse til den krænkede part. Godtgørelsens størrelse afhænger af, hvor alvorlig udtalelsen er, og hvor mange den er blevet spredt til. Domstolene tager også stilling til, om injuriedommen for den fremsatte udtalelse skal offentliggøres, og om den krænkede part skal have et beløb til at offentliggøre den.
Forældelsesfrist og opstart af injuriesag
Hvis man vil anlægge en injuriesag ved domstolene, skal det som udgangspunkt gøres inden seks måneder efter, at man blev bekendt med injurierne. Man kan normalt ikke politianmelde nogen for injurier, og man skal normalt selv anlægge sag, når der er tale om en injuriesag. I særlige tilfælde kan man dog anmelde bagvaskelse til politiet, som så vurderer, om det er en sag, de ønsker at føre.
Injuriesagens forløb
Retssagen anlægges med en stævning, og når modparten har haft mulighed for at svare på stævningen, følger et eller flere processkrifter. Hvis ikke der opnås forlig undervejs i retssagen, slutter sagen med en hovedforhandling (retsmøde), hvor parterne hver især afgiver forklaring. Derefter afsiges der dom. Byrettens domme kan ankes til landsretten, hvis man er uenig i udfaldet.
Det skal du gøre, hvis du er udsat for injurierende udtalelser:
- Sørg for at samle dokumentation for de injurierende udtalelser. Du kan fx tage screendumps fra sociale medier eller nettet. Sørg for at man kan se datoen.
- Undgå at gå til genmæle og give tilbage af samme skuffe. Din modpart vil dermed kunne anklage dig for injurier.
- Henvend dig til en advokat med speciale i injurier tidligt i forløbet for at få vurderet dine muligheder. Hos Advodan kan vi hjælpe dig med din sag.
- Hvis du anlægger en retssag mod din modpart, skal du være klar over, at retssagen kan få debatten til at blusse op igen.
- Det er normalt den tabende part i retssagen, der betaler omkostningerne ved sagen.
- Har du retshjælpsforsikring som en del af din indbo- eller familieforsikring, kan du bruge den. Men forsikringen dækker kun, hvis du får 100 procent medhold i alle påstande i sagen.
Har du brug for rådgivning?
305 kommentar
Henrik
Mia
Ulrik Vindberg
Dennis
Ulrik Vindberg
Hanne
Ulrik Vindberg
Hans
Ulrik Vindberg
Martin
Ulrik Vindberg
Anette
Ulrik Vindberg
Morten
Ulrik Vindberg
Stine
Ulrik Vindberg
Kim
Ulrik Vindberg
Thomas
Ulrik Vindberg
Zita
Ulrik Vindberg
Kristine
Ulrik Vindberg
Karina
Ulrik Vindberg
Sisse
Ulrik Vindberg
Jane
Ulrik Vindberg
Sune
Ulrik Vindberg
Pernille
Ulrik Vindberg
Susanne
Ulrik Vindberg
Elin
Ulrik Vindberg
Jacob
Ulrik Vindberg
Henrik
Ulrik Vindberg
Charlotte
Ulrik Vindberg
FF
Ulrik Vindberg
Carina
Ulrik Vindberg
Marianne
Ulrik Vindberg
Ida
Ulrik Vindberg
L.K.C
Ulrik Vindberg
Tina
Ulrik Vindberg
Michael
Ulrik Vindberg
Nicole
Ulrik Vindberg
Anders
Ulrik Vindberg
Søren
Ulrik Vindberg
Ann
Ulrik Vindberg
Pia
Ulrik Vindberg
Christina
Ulrik Vindberg
Lene
Ulrik Vindberg
Steffen
Ulrik Vindberg
Janne
Ulrik Vindberg
Jens
Louise Brandt Rosenkilde
Therese
Ulrik Vindberg
Thomas
Ulrik Vindberg
Mia
Ulrik Vindberg
Andreas
Ulrik Vindberg
Benny
Ulrik Vindberg
Lena
Ulrik Vindberg
Søren
Ulrik Vindberg
Henrik
Ulrik Vindberg
Jan
Ulrik Vindberg
Michael
Ulrik Vindberg
Anonym
Ulrik Vindberg
Maiken
Ulrik Vindberg
Kaj
Ulrik Vindberg
Lene
Ulrik Vindberg
Mette
Ulrik Vindberg
Peter
Ulrik Vindberg
Pia
Ulrik Vindberg
Pia
Ulrik Vindberg
Anja
Ulrik Vindberg
Anders
Ulrik Vindberg
Helle
Ulrik Vindberg
Ulla
Ulrik Vindberg
Jeppe
Ulrik Vindberg
David
Ulrik Vindberg
Elin
Ulrik Vindberg
Vivi
Ulrik Vindberg
SP
Ulrik Vindberg
Pia
Ulrik Vindberg
Marianne
Ulrik Vindberg
Gyrithe
Ulrik Vindberg
T.s.s
Ulrik Vindberg
Anne
Ulrik Vindberg
Torben
Ulrik Vindberg
Dorte
Ulrik Vindberg
Lars
Ulrik Vindberg
Sofie
Ulrik Vindberg
Kristina
Ulrik Vindberg
Mille
Ulrik Vindberg
Peter
Ulrik Vindberg
Ulrik Vindberg
Carl
Ulrik Vindberg
Søren H
Niels Peder
Tommy
Rikke
Ulrik Vindberg
Elsa Rasmussen
Ulrik Vindberg
charlotte
Ulrik Vindberg
Sebastian
Ulrik Vindberg
Erik
Ulrik Vindberg
Heidi
Ulrik Vindberg
K. Jensen
Ulrik Vindberg
Anders
Ulrik Vindberg
Molly
Ulrik Vindberg
Sarah
Ulrik Vindberg
Christian Andersen
Ulrik Vindberg
Kitty
Ulrik Vindberg
Jakob
Ulrik Vindberg
Rasmus Michaelsen
Ulrik Vindberg
Maria
Ulrik Vindberg
Ulrik Vindberg
Margrethe Swensson
Kim
Ulrik Vindberg
Anne Sølvig
Ulrik Vindberg
Lise Melvin
Ulrik Vindberg
Camilla
Ulrik Vindberg
Per
Ulrik Vindberg
Thomas
Ulrik Vindberg
Mette
Ulrik Vindberg
Mette Pedersen
stina buchhave
Ulrik Vindberg
Pernille
Ulrik Vindberg
Victoria
Ulrik Vindberg
sandra
Ulrik Vindberg
Mette Hansen
Ulrik Vindberg
Ulla
Ulrik Vindberg
Per Gudmann
Ulrik Vindberg
Anonym
Ulrik Vindberg
Rasmus
Ulrik Vindberg
Bjarke Holm-Rubeksen
Ulrik Vindberg
Ulrik Vindberg
Frank
Susanne
Ulrik Vindberg
Merethe