Et ordsprog siger, at hunden er menneskets bedste ven, og mange danskere har i de senere års debat om den danske hundelov forsvaret de firbenede venner. Det vakte eksempelvis stor opstandelse, da schæferhunden Thor i 2013 stod til at blive aflivet, fordi den havde bidt en anden hund. Hunden blev i første omgang reddet af en politimand, som i protest mod aflivningen fjernede den fra internatet, inden den skulle aflives. Manden mistede sit job, men mødte massiv opbakning blandt store dele af befolkningen.
Sagkyndig vurdering inden aflivning
Hen over 2013 er hundeloven blevet evalueret, og en arbejdsgruppe er kommet med et forslag om en præcisering af reglerne om skambid.
”Forslaget lægger op til nogle klarere retningslinjer for hvad, der kan defineres som et skambid, og som dermed kan føre til aflivning af hunden. Derudover skal hundeejeren eller politiet kunne bede om en vurdering fra en hundesagkyndig, inden beslutningen om en aflivning tages,” fortæller advokat Sanne Tanja Lund fra Advodan.
”Derudover skal det indgå i vurderingen af den konkrete situation, hvilken adfærd hunden har udvist. Der skal tages hensyn til, om hunden har skambidt en anden hund ud af den blå luft, eller om den fx har reageret i selvforsvar,” tilføjer advokaten og påpeger, at det dog i sidste ende bliver politiet, der afgør, om en hund skal aflives eller ej.
Forbud mod 13 racer står fast
Fødevareministeren har desuden foreslået, at det nuværende forbud mod 13 forskellige hunderacer fastholdes. Blandt andet fordi evalueringen har vist, at forbuddet har fået antallet af de forbudte hunde til at falde, og fordi der i befolkningen er flertal for forbuddet.
”12 andre hunderacer har været på en såkaldt observationsliste, fordi man har ment, at de var potentielt farlige hunde. Den liste lægger lovforslaget nu op til, at man skal droppe. Alle bidepisoder bliver registreret af politiet, så myndighederne vil stadig kunne holde øje med, om der er nogle hunderacer, der er overrepræsenteret i statistikkerne og måske bør forbydes,” fortæller Sanne Tanja Lund.
Slut med at skyde omstrejfende hunde
En anden markant ændring til den nuværende lov, som fødevareministeren har foreslået, går ud på at ændre mark- og vejfredsloven, så det ikke længere er lovligt at skyde omstrejfende hunde.
”Hvis en hund gentagende gange løber ind på en andens grund, har det hidtil været lovligt at skyde den, hvis man forinden har advaret hundens ejer om det. Hvis forslaget vedtages, som det er, skal man fremover kontakte politiet, hvis en hund strejfer rundt på ens grund. Hundene kan herefter blive sendt i hundepension eller på internat på ejerens regning for en periode, forklarer advokaten.
Evalueringen af hundeloven blev afsluttet i august 2013, og i forlængelse heraf blev der udarbejdet et lovforslag, som var i høring den 20. september til den 18. oktober 2013. Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 5. december 2013 og skal nu behandles færdigt i Folketinget.
Fakta om hundeloven:
- De 13 forbudte racer er: Pitbull terrier, tosa inu, amerikansk straffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argentino, amerikansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, tornjak og sarplaninac.
- Tal fra Justitsministeriet viser, at 157 hunde er aflivet, fordi de har skambidt. Ud af disse omhandler 66 sager hunde af racer, der er på forbudslisten.
Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
15 kommentarer
Henny majnz
Annette Birthin
Daniel Kristensen
Helmuth 2
Sander
Helmuth
Marie Jørgensen
MR
sander
Ove Rasmussen
Børge Olsen
Lajla Haasum
Børge Olsen
Sam
Birgitte Albrechtsen
Sam
Birgitte Albrechtsen
Sam
Birgitte Albrechtsen
Sam
Birgitte Albrechtsen
Birgitte Albrechtsen
Frank Chr.
Birgitte Albrechtsen
Frank Chr.
Birgitte Albrechtsen
Knud Damgaard Christensen
Ruth Kaalund
Asger Falstrup
Daniela Edemann
Sanne Tanja Lund
Asger Falstrup
Børge Olsen
Keld H. Jørgensen
L.D