PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ny lov: Gæld forældes først fra 2021

Skylder du penge i skat eller har anden gæld til det offentlige? Så går der nu længere tid, inden din gæld forældes. Folketinget har nemlig indført en ny lov, der betyder, at gæld til det offentlige tidligst bliver forældet i november 2021.

"Ens gæld til det offentlige forældes efter tre, fem eller ti år – alt efter om der blot er tale om en restskat, eller om der er faldet dom fx i en skattesag. Med den nye lov begynder forældelsesfristen først at løbe fra den 20. november 2018 – det vil sige, at din gæld tidligst kan blive forældet den 20. november 2021. Også selvom den var lige ved at blive forældet nu her,” siger advokatfuldmægtig Palle Eskildsen Jensen fra Advodan i Tønder.

Ifølge Palle Eskildsen Jensen skal man ikke gøre noget anderledes, men blot være klar over, at ens gæld til det offentlige ikke bliver forældet lige med det samme.

Den nye lov skyldes en fejl i SKAT’s IT-system, der betød, at automatisk inddrivelse af gæld blev suspenderet i september 2015. 

Vil du vide mere?

53 kommentarer

Lone

Hej Avodan Min datter afsluttede sine studier i 2010, hvor hun havde fået studielån siden 2007. Hun har ingen indkomst haft siden da, og har derfor ikke betalt studiegælden tilbage. I nov. 2018 ansøgte hun om eftergivelse af den, kr. 222.000, men fik afslag pga at hun studerer og får su. I sept. 2020 fik hun eftergivet 23.000 af gælden som var forældet. Nu er spørgsmålet: hvornår vil hele su gælden være forældet? Hun har ikke hørt fra skat Omkring gælden, bortset fra da hun fik de 23.000 eftergivet. Vh Lone

Allan

Hej. Jeg havde en skattesag kørende tilbage i 2009 - 2015 som jeg troede var afsluttet. Tilbage i 2013 fik jeg et brev fra en advokat ved skat om at min skattesag var henlagt ved at der var så mange problemer, har ikke hørt fra skat siden ang. indbetaling af min gæld. Har flere gange modtaget overskydende skat. Men i år juni 2020 var det anderledes her fik jeg rykker for ikke at have betalt mine afdrag på min gæld, hvordan skulle jeg det, når jeg troede den var henlagt og har overhoveder ikke hørt noget fra skat omkring min gæld fra 2015-2020. Kan de det? Og hvad gør jeg?

Andreas

Hej, Jeg har et kort og simpelt spørgsmål vedrørende forældelse af offentlig gæld. Vil det kort sagt sige at al gæld der ikke var forældet d. 19 november 2015 tidligst kan forældes i 2021, eller er gæld der er registreret EFTER 19 november, og dermed ikke var til inddrivelse dengang løber 3 år fra datoen, eller er det forkert.

Janus S.

Jeg har adresse i et andet EU-land siden 2010. I 2012 mødte jeg i fogedretten, da jeg skyldte en privat virksomhed ca. 20.000 DKK. Det endte med et forlig, hvor raterne blev inddrevet fra et lokalt firma – altså her i landet. Min gæld til det offentlige (moms og skat) var i 2012 på ca. 1.150.000 DKK. Jeg går egentlig ud fra, at jeg sidst har erkendt den ogg. gæld, da jeg forlod Danmark, eftersom den ikke blev nævnt i fogedretten. Jeg har intet hørt fra SKAT, siden jeg forlod Danmark. Jeg lever for så vidt fint med fortidens synder, finanskrisen gjorde det inddirekte af med min danske virksomhed. Mit tab kom vel bag på både mig og min bank (banken 'eftergav' en kassekredit på ca. 60.000 DKK, da min konto blev lukket), og jeg betaler nu min skat, her hvor jeg lever og arbejder. Der er vel en 15-20 års tid til pension bliver aktuelt, her eller i mit fædreland, hvor jeg jo arbejdede og betalte skat i en del år – trods alt. 1. Forældes gælden? Jeg forstår på artiklen, at det i 2015 blev besluttet, at off. gæld tidligst kan forældes i nov. 2021. 2. Er det en god eller dårlig idé, at få min adr. registreret i CPR, så jeg eventuelt kan tage kontakt til SKAT og i det mindste få overblik over gældens størrelse? 3. Vil en forespørgsel til SKAT betyde, at jeg anerkender gælden? 4. Er der noget der tyder på, at SKAT vil gøre alvor af inddrivelse af en gæld af den type, nu de tilsyneladende har fået ryddet lidt op i systemerne? mvh. Janus

Trine

Hej Jeg har noget ældgammel gældtil SKAT fra da jeg var selvstændig i 2007-2009. Jeg startede op i efteråret 2007 og lagde ud med et underskud, som fremgår af min årsopgørelse med følgende tekst: Skat 2007: Skat til UDbetaling kr. 126.905,00 AM-bidrag til UDbetaling kr. 17.248,00 Det er penge som aldrig er blevet udbetalt. Forskellige omstændigheder(sygdom, finanskrise mv) gjorde at jeg ikke fik afleveret mit regnskab rettidigt og skatten for 2008 og 2009. SKAT anslog derfor selv min skat for de to år. 2008: Restskat og AM til betaling ca 65.000,00 2009: Restskat og AM til betaling ca 145.000,00. Begge år gav underskud, og jeg stoppede som selvstændig 2009. Efterfølgende forsøgte jeg at få genoptaget mine skattesager, og fremlagt korrekt regnskaber, men skat afviste at genoptage mine sager. Burde den gæld ikke være forældet? Den fremgår stadig på mine skatteoplysninger for 2019. Hvis ikke den er forældet, hvad har jeg så af muligheder - der er jo også løbet en del renter på i årenes løb. Håber at I vil svare på mine spørgsmål.

Maja

Hej! Jeg har en momsgæld på 150.000 tilbage fra 1.8.2011 samt renter der er påløbet for samme på 100.000 (perioden 1.8.11-1.8.13) (fra personligt ejet selskab). Desuden en gæld på arbejdsmarkedsbidrag fra 2006 på 20.000 og en restskat fra 2006 på 40.000. Begge er der påløbet store renter på men jeg har ikke kunnet betale pga sygdom Er denne gæld forældet? Kan jeg gøre indsigelser mod den? Begge ligger jo længe før staten suspenderede forældelsesfristen Jeg håber, i kan opklare mit spørgsmål.

pia

jeg har en gæld ved det offentlige hvor de opkræver mig for gæld tilbage til 2006-7-8-9 er den gæld ikke forældet ? først hørt noget fra dem i 2018

Tanja Aian

Hej hvis man har en offentlig gæld fra 2009/2010/2011 som man er begyndt med at afdrage på idag 2020 burde den ikke være forældet ? det er skat der har opkrævet pengene fra mig

Christian

Jeg har fået for meget udbetalt løn i en periode mens jeg var ansat på en offentlig skole. Jeg har gennem flere omgange forsøgt at anfægte forholdet, da jeg på ingen måde kunne gennemskue, eller burde kunne gennemskue, at jeg havde fået for meget løn udbetalt. Det har desværre været uden held. Nu har jeg fået brev fra Gældstyrelsen om, at det vil blive inddrevet gennem SKAT. “Gælden” står som stiftet d. 4/7 2011, og derved vil jeg mene at den er forældet. Har jeg ret i min antagelse?

Signe

Hej, Hvis Gældsstyrelsen i marts 2016 (vedr. en gæld fra august 2015) har fået besked om en gæld der skal inddrives, men først giver mig besked herom i september 2020, er min gæld så forældet? Hvor lang er forældelsesfristen på gæld til Gældsstyrelsen?

Inge

Hej. Jeg har den 11.08.2020 modtaget opkrævning fra Gældsstyrelsen. Jeg er lidt i tvivl om forældelsfristen i forhold til loven om forældelsfristern. Opkrævning er Grøn Ejerafgift for perioden 01-01-2013 - 30-06-2013. Spørgsmålet er ganske enkelt - er det forældet eller er den ok.

NJ

Hej Jeg har fået et brev i e-boks fra Gældsstyrelsen at min overskydende skat for 2019 bruges til at betale min gæld til kommunen for et indskudslån og flytteopgørelse. Der står under stiftelse henholdsvis for indskudslån og flytteopgørelse datoerne d. 5/6-2012 og d. 5/7-2012 med forfald d. 5/6-2012 og d. 5/7-2012 Er gælden så forældet nu d. 14/8-2020?

Bent Olsen

Vedr: gammel skattegæld. Jeg har fået eftergivet noget af Min skattegæld, (2005-2010) men ikke det hele. Jeg har gennem tiden fået mange modstridende forklaringer der vedr. gammel skattegæld. Den gæld Jeg ikke har fået eftergivet, er gammel skattegæld fra 2012. Hvad er årsagen til at denne gæld ikke eftergives, det skal bemærkes at der ikke har været nogen betalingsevne, og intet krav fra skat siden 2013. Ps: det skal bemærkes at gælden er tinglyst,- hvis det har nogen betydning.

Jesper

Dengang jeg fik SU - tjente jeg al for meget ved siden af min udbetalte SU. Dette medførte at jeg skulle betale pengene tilbage - udover mit almindelig SU-lån. Hertil kommer nu mit spørgsmål: har ikke afdraget på gælden siden 2015 (da man lukkede ned for lønindeholdelse), men vil begynde nu. Da jeg så i dag ringer til SKAT, siger de at måske noget af gælden er forældet. Mine "misligholdte krav" er fra 2008, 2011, 2010. Er disse forældet eller går de med i den nye lovgivning? Håber I kan gøre mig klogere.... Mange hilsner Jesper

Per

Hej Jeg har netop fået et brev i Eboks omkring gæld. Det drejer sig om for meget bolig støtte i perioden: 01-01-2013 - 31-12-2013 (der står dog stiftelse 09-05-2014) 01-01-2014 - 31-12-2014 (der står dog stiftelse 29-05-2015) - Udover det er der renter for begge år. Kan du fortælle mig om min gæld er forældet?

Palle Eskildsen Jensen

Hej Per, Jeg går i det følgende ud fra, at der er tale om gæld, der er til sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Af dine oplysninger fremgår det, at gælden er fra år 2013-2015. Det betyder, at gælden sandsynligvis er omfattet af bestemmelsen i gældsinddrivelseslovens § 18a (som nærværende tråd omhandler). Da fordringerne var under inddrivelse hos Gældsstyrelsen den 19. november 2015 eller senere, forældes gælden (inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger) tidligst den 20. november 2021. Vær opmærksom på at gælden kun forældes, såfremt fordringshaveren ikke forinden forældelsesfristens udløb afbryder forældelsesfristen. Konklusionen er derfor, at din gæld ikke er forældet. Jeg håber, at svaret var fyldestgørende.

Linda petersen

Hej Jeg er lige nu ramt af lønindholdelse og er gået fra at betale 39% i skat til nu 44%, det er dælme mange penge , synes jeg. Det er selvfølgelig selvforskyldt, men jeg tænker alligevel om man kan lave en afdragsordning med skat og så få procenten ned igen , eller om det bare er surt show og så må leve med ordningen om lønindholdelse? På forhånd tak

Palle Eskildsen Jensen

Hej Linda, Gældsstyrelsen har hjemmel til at foretage lønindeholdelse i gældsinddrivelseslovens § 10. En lønindeholdelse har afbrydelsesvirkning i forældelsesretlig forstand, jf. forældelseslovens § 18, stk. 4. Fordringen er derfor sandsynligvis ej heller forældet. Du må derfor som udgangspunkt leve med en lønindeholdelse, der er foretaget korrekt efter ovenstående bestemmelser. Muligheden for en afdragsordning med SKAT skal jeg ikke udtale mig om. Det må du kontakte SKAT og snakke med dem om.

Jørgen

Min datter har siden 2006 boet i Sverige og har arbejdet i Danmark frem til september 2013 da det danske firma gik konkurs. Hun blev skilt i 2011 og har fra da af åbenbart rullet gardinet ned. Men i maj i år var hun nødt til, at registrere sig på borger.dk da hun skulle have et dansk pas til sin søn og pludseligt kom en besked i e-boks fra Gældsstyrelsen om, at hun havde restskat fra 2012 og 2013 til inddrivelse. Hun blev chokeret da hun ikke havde nogen anelse om, at hun havde gæld. Jeg har nu været inde i SKAT og kan se at restgælden hovedsageligt er fra året efter skilsmissen, hvor hendes ex har fratrukket hele rentebeløbet på deres fælles hus (kr. 50.000). I de foregående år har hun altid fået penge tilbage fra SKAT, men pludseligt bliver der nu restskat i både 2012 og 2013. Hendes sidste arbejdsdag i Danmark er september 2013. Hendes sidste årsopgørelse fra SKAT er 2013. Hun har ikke været registreret på NemID før nu. Hun har aldrig, hverken på papir eller elektronisk, fået meddelelse om, at hun havde gæld. - Har hun en sag? - Er noget forældet? NB: Hun er indstillet på, at betale den reelle gæld til SKAT men føler det meget uretfærdigt, at skal betale for rente og rykkere, som hun ikke har fået og derfor ikke har haft mulighed for at besvare. Med venlig hilsen Jørgen Elneff

Palle Eskildsen Jensen

Hej Jørgen, Jeg vil besvare din henvendelse ud fra et rent forældelsesretligt synspunkt, da det er det, som nærværende tråd omhandler. Det vil sige, at jeg i det følgende går ud fra, at fordringen på restskat er korrekt opgjort, samt at din datter er den reelle debitor. Det fremgår af forældelseslovens § 14, stk. 1, at: "Hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold, indtræder forældelse tidligst 1 år efter, at fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted, henholdsvis 1 år efter hindringens ophør." Ovenstående bestemmelse betyder, at såfremt fordringshaveren (SKAT) har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens (din datters) opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold, indtræder der suspension af forældelsesfristen indtil det tidspunkt, hvor SKAT fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted, hvilket i dette tilfælde er tidspunktet, hvor din datter registrerer sig på borger.dk. Derefter løber der en tillægsfrist på 1 år, hvor SKAT (nu Gældsstyrelsen) kan afbryde forældelsen. Hertil kommer, at tidspunktet for forældelse af fordringen på grund af bestemmelsen som denne tråd omhandler, sandsynligvis også er udskudt til tidligst 2021. Jeg vil tro, at ovenstående er forklaringen på, hvorfor din datter først i år har modtaget en meddelelse fra Gældsstyrelsen om, at hun har gæld til inddrivelse. Med udgangspunkt i ovenstående og ud fra de foreliggende oplysninger er det derfor min vurdering, at SKAT's fordring mod din datter ikke er forældet. Jeg håber, at ovenstående har bidraget til en smule afklaring.

June

Hej Jeg har et firma som har modtaget en inddrivelse fra gældsstyrelsen. Det skulle vedrører en faktura fra kommunen fra d. 20/3-14, med forfald d. 19/4-14 (DKK 12.314,26) -vedrørende istandsættelse af et hus, hvor de var ude og besigtige det for at slette kondemneringen. Jeg troede naivt nok at det blot var en del af deres instans og har aldrig overvejet at de tog penge for det ala en konsulentopgave. Skat har modtaget fordringen d. 10/3-16 (iflg. opgørelsen) De har opgjort renter i perioden 1/4-16 - 12/6-20 totalt DKK 3.311,67 Samt et rykkergebyr for skrivelsen på 140,00 Jeg har ikke tidligere modtaget noget fra kommunen. -aldrig set den pågældende faktura. Og jeg har ikke modtaget rykkere fra hverken kommunen eller Skat. Er gælden forældet eller har de ret til pengene? Mange hilsner June

Palle Eskildsen Jensen

Hej June, Det er ikke rart at modtage opkrævninger af den størrelse. Især ikke når det ikke var forventet. Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til, om kommunens krav er berettiget, idet jeg dog finder det mærkværdigt, at du aldrig har modtaget noget fra kommunen. Såfremt kommunens krav er berettiget, er der - ud fra de oplysninger du har givet i din henvendelse - ikke indtrådt forældelse af fordringen. Dette skyldes, at forfaldsdagen var den 19. april 2014, og at fordringen derfor falder ind under bestemmelsen om afbrydelse af forældelsen, som denne tråd handler om.

Torben

Jeg skylder underholdsbidrag start fra 1-11-13 og måneds basis til 1-10-15. Jeg har lige fået en opkrævning på hele beløbet, til betaling den 2. juni 2020. Har jeg forstået det korrekt, at efter loven trådte i kraft den 19. november 2015 gælder forældeses fristen først fra den dato?

Palle Eskildsen Jensen

Hej Torben, Tak for dit spørgsmål. Det er ikke helt korrekt forstået, men det er heller ikke nemt! Loven skal forstås sådan, at forældelsesfristen for al gæld, der var til inddrivelse hos Gældsstyrelsen den 19. november 2015 eller senere, tidligst begynder at løbe den 20. november 2018, dvs. efter 3 år fra lovens ikrafttræden. Den forældelsesfrist, der tidligst begynder at løbe den 20. november 2018, er fordringens oprindelige forældelsesfrist. Der er herved ikke tale om afbrydelse i forældelsesretlig forstand. Der er i stedet tale om en slags nulstilling af forældelsesfristen, således at forældelsen standses. Jeg håber, at ovenstående giver mening.

Louise

Hej. Min søn har får 7 år siden angiveligt smadret en rude på skolen efter lukke tid. (Jeg var der ikke selv, og derfor kan jeg ikke med sikkerhed sige det var ham, da han var sammen med andre) Jeg blive kontaktet ang regning af kommunen og siger til dem at det skal undersøges hvem og hvordan, da de var flere børn. Men høre aldrig mere.. (kan dog ikle bevise jeg kontaktede dem, da det var over tlf. Nu 7 år efter har jeg modtaget en regning med +800 kr i gebyr. Er denne forældet? Min søn er i dag anbragt, følger regningen ham eller hænger den på mig? Mvh Louise

Palle Eskildsen Jensen

Hej Louise, Jeg kan ikke umiddelbart ud fra det du skriver læse, hvilken type fordring der er tale om. Det er derfor svært at give et klart svar. Såfremt der i mellemtiden har kørt en straffesag, og din søn i den forbindelse er blevet idømt en bøde, fremgår det således af straffelovens § 97 a, stk. 1: "Hvis der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, bortfalder bøde efter 1) 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og 2) 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr." Af § 97 a, stk. 3 fremgår det om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt for bøder: "De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes" Husk at den kriminelle lavalder i Danmark på nuværende tidspunkt er 15 år, hvilket vil sige, at børn under 15 år ikke kan idømmes straf for en forbrydelse, uanset hvor grov den måtte være. Med straf forstås også betinget dom, bøde eller tiltalefrafald. Såfremt der ikke er tale om en bøde, vil hovedreglen være, at kravet forældes efter 3 år. Dette afhænger igen af, om fordringen af kreditor (her kommunen) er oversendt til inddrivelse ved Gældsstyrelsen, om hvilket grundlag fordringen hviler på, samt om forældelsesfristen er blevet afbrudt. Derfor er det som sagt vanskeligt at komme med et præcist svar ud fra de oplysninger, du har givet.

Patrick

Hej, Jeg har modtaget et brev fra Gældsstyrelsen om at jeg skal straks tilbagebetale et gammelt SU lån som med renter og andre gebyrer nu er på over kr. 250.000. Jeg startede med at få SU lån i 1997 eller 1998 og blev færdig med min uddannelse i December 2006. Grundet personlige forhold er der aldrig blevet betalt noget af på lånet. Mit spørgsmål er om der er nogen chance for at gælden kan være forældet? Hvis den ikke kan være forældet har jeg andre muligheder såsom eftergivelse eller andet? På forhånd tak.

Palle Eskildsen Jensen

Hej Patrick, Udgangspunktet ved studielån er, at det forfalder til betaling 1. januar året efter endt uddannelse dvs. i dit tilfælde 1. januar 2007. Da forældelsesfristen for fordringer på pengelån som udgangspunkt er 10 år regnet fra forfaldstidspunktet, ville lånet under normale omstændigheder være forældet d. 2. januar 2017. Loven som denne tråd omhandler bevirker imidlertid, at fordringer, der var under inddrivelse hos Gældsstyrelsen i november 2015, tidligst forælder i 2021. Forudsat at forfaldstidspunktet rent faktisk er den 1. januar 2007 (det er svært at afgøre ud fra de oplysninger, der fremgår af dit spørgsmål), og at dit lån rent faktisk kan karakteriseres som et pengelån, eller at der foreligger gældsbrev eller andet fundament på lånet, forældes dette efter min vurdering først d. 2. januar 2028. Er forfaldstidspunktet reelt tidligere end den 1. januar 2007, og har fordringhaver ikke afbrudt forældelsen, er der en chance for, at gælden er forældet. Hvis den ikke er forældet, er der mulighed for at søge om gældssanering. Gældssanering er en kreditordning, som enten nedsætter din gæld eller lader den helt bortfalde. Har domstolene besluttet at nedsætte din gæld, kan du få udsat betalingen af restgælden og samtidig tildelt en afdragsordning. For at få gældssanering skal du opfylde følgende betingelser: - du skal dokumentere, at du ikke kan betale gælden - dine forhold og omstændighederne i øvrigt skal tale for en gældssanering. Domstolene tager desuden hensyn til din alder, hvordan du har fået gælden, og hvad du har gjort for at afvikle gælden igen. Det koster ikke noget at søge om gældssanering. Du kan finde ansøgningsskemaet på Danmarks Domstoles hjemmeside eller ved henvendelse i den nærmeste byret.

Per

Hej, Jeg har et lidt usædvanligt spørgsmål! - Jeg flyttede til Schweiz i 2014 pga mit job. På kort sigt har jeg ikke planer om at flytte tilbage - Jeg har to børn, som i mellemtiden er blevet voksne. Jeg har, gennem hele deres opvækst, betalt det aftalte børnebidrag. Ikke desto mindre søgte min eks om max børnebidrag og fik det tilkendt hvilket jeg nægtede at acceptere. Jeg fortsatte derfor med at betale det aftalte beløb i resten af børnenes opvækst - Jeg har et tredje barn, som jeg dog aldrig har vedkendt mig. Af samme grund har jeg aldrig betalt børnebidrag. Også her har moderen krævet maksimalt bidrag. Jeg blev iøvrigt dømt som far ved retten. For at være helt ærlig så var jeg så træt af det hele at jeg benyttede min fraflytning fra danmark til at ignorere det hele. I samme åndedrag vil jeg gerne understrage at jeg altid har haft en høj moral og altid betalt mine regninger til tiden. Dette er mit første erfaring som dårlig betaler. Min gæld er vokset kolossalt lige siden og nærmer sig vel 800.000. Jeg vælger bevidst at sætte kikkerten for det blinde øje. I mellemtiden er gælden blevet overført til skat. Med andre ord har jeg pludselig en enorm skattegæld. Jeg har dog forstået at de danske skattemyndigheder ikke kan opkræve skattegæld her fra Schweiz. Jeg vælger således at blive her hvor det er trygt og godt. Men jeg bryder mig naturligvis ikke om den følelse af at have så stor en gæld hængende som jeg ikke betaler på. Mit dilemma er hvad nu hvis jeg på et tidspunk skulle flytte tilbage til Danmark. Er der sandsynlighed for at min gæld kunne blive forældet? Jeg er 55 år og har vel 10 år tilbage på arbejdsmarkedet Jeg drømmer også om en fritidsbolig i danmark således at jeg har mulighed for at tilbringe mere tid med børn, familie og venner. Men jeg kan vel næppe eje en bolig under de givne omstændigheder. Jeg overvejer derfor andre mere kreative ejer-modeller hvor mine børn fremstår som ejere, eller eksempelvis lade et firma stå som ejer Kan jeg klage over børnebidragets størrelse med tilbagevirkende kraft? En af grundene til at jeg ikke vedkender størrelsen af børnebidrag er at man blot sætter beløbet ud fra et tabelopslag. Min løn er muligvis pæn, men det er mine leveomkostninger også. Det koster 2 til 3 gange så meget at bo her. Ydermere er min kone hjemmegående. Min løn skal derfor forsørge os begge. Endelig har min kone to børn fra tidligere forhold. Sidst men ikke mindst har jeg udgifterne til at vores børn kan rejse frem og tilbage. Min frustration og harme går altså på at jeg med et pennestrøg er blevet sat til tredobbelt børnebidrag for 3 børn. Selv med min løn er det en absurd situation omstændighederne taget i betragtning. Jeg har som sådan indstillet mig på et liv i eksil. Men det kunne jo være dejligt hvis jeg kunne rense min samvittighed på en rimelig måde. På forhånd tak for svar...

Palle Eskildsen Jensen

Hej Per, Jeg vil helst ikke rådgive om denne type spørgsmål. Jeg vil derfor nøjes med at gøre dig opmærksom på forældelseslovens § 14, hvorefter forældelsesfristen suspenderes, hvis fordringshaveren har været afskåret fra at afbryde forældelse på grund af ukendskab til skyldnerens opholdssted eller på grund af en hindring, som ikke beror på fordringshaverens forhold. Forældelsesfristen suspenderes i medfør af denne bestemmelse indtil fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til skyldnerens opholdssted. Efter suspensionens ophør indtræder en tillægsfrist på 1 år. Suspensionen i bestemmelsen i forældelseslovens § 14, stk. 1 er begrænset af de absolutte forældelsesfrister, jf. § 14, stk. 2.

Emilia

Hej Palle Jeg har modtaget brev fra det offentlige vedr. gæld som er inddrivelsesparat. Det drejer som SU lån. Jeg blev færdig med Udd september 2015. Jeg modtager brev fra gældsstyrelsen 15.11.2019 De skriver SU’en de inddriver er fra 1.1.2016 Jeg ringer til dem da jeg ikke ønsker de skal indeholde min løn. Damen jeg taler med oplyser mig om at de ikke kan indeholde da gælden er gammel. Nu jeg endnu mere forvirret Vh Emilia

Palle Eskildsen Jensen

Hej Emilia, Ud fra de foreliggende oplysninger er det svært at give et præcist svar. Gældsstyrelsen går i øjeblikket hver enkelt fordring igennem for at tjekke, hvorvidt de er retskraftige, dvs. det de kalder inddrivelsesparate. Når Gældsstyrelsen har vurderet en fordring til at være inddrivelsesparat, kan man som udgangspunkt gå ud fra, at den ikke er forældet. Et uddrag af gældsinddrivelseslovens § 10, stk. 2 lyder som følger: "Restanceinddrivelsesmyndigheden kan træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der er nødvendigt til betaling af fordringer med påløbne renter, gebyrer, tillæg og andre omkostninger, hvor betalingsfristen er overskredet. Restanceinddrivelsesmyndigheden er i begrundelsen for afgørelsen om lønindeholdelse alene forpligtet til at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden." Det vil sige, at såfremt din gæld er inddrivelsesparat, kan Gældsstyrelsen (restancesinddrivelsesmyndigheden) træffe afgørelse om lønindeholdelse.

Ruth

Jeg har fået brev fra Skat om, at der vil blive modregnet en restance på vægtafgift fra 2013 i min overskydende skat. Det er korrekt, at jeg har haft restancen. I min kommunikation med Skat kan jeg se, at der er sendt en rykker ud i aug. 2014, som jeg har svaret på. De har tilsvarende svaret, og jeg har i den forbindelse opdaget, at de faktisk havde ret - og har betalt restancen. I maj 2016 hørte jeg fra dem igen, Skat ville modregne samme restance én gang til i den overskydende skat. Jeg fik da fremskaffet dokumentation for, at beløbet var betalt, og de frafaldt kravet. Den afgørelse har jeg ikke på skrift, lige som jeg ikke længere kan fremskaffe dokumentation (min daværende bank lukkede oktober 2015, og jeg har for længst skilt mig af med dokumentationen, da jeg ikke kunne forestille mig, kravet ville blive stillet igen!). Mit spørgsmål er: Kan Skat gøre krav på gæld, der hidrører fra maj 2013? Af gældsopgørelsen fremgår det, at fordringen er registreret hos Gældsstyrelsen maj 2016. Som jeg forstår reglerne, er gælden retskraftig, hvis den var under inddrivelse hos Gældsstyrelsen 19. november 2015 eller senere. Men den første henvendelse (i form af den rykker, jeg reagerede på) kom i aug. 2014. Jeg har kontaktet Skat, men vil meget gerne høre, hvordan I vurderer det. På forhånd tak.

Palle Eskildsen Jensen

Hej Ruth, Din historie lyder meget underlig fra mit perspektiv. Du vil aldrig skulle betale beløbet to gange, såfremt det virkelig er den samme fordring, der bliver gjort gældende tre gange på trods af din indfrielse af gælden. Tilsvarende gælder det naturligvis, at Skatteforvaltningen ikke kan modregne et beløb, der allerede er indfriet af dig. Hvis ikke du selv har afgørelsen om, at de frafalder kravet, så burde Skatteforvaltningen selv have den liggende. Vedrørende spørgsmål om hvorvidt Skatteforvaltningen kan inddrive gæld, der hidrører fra 2013, er svaret umiddelbart, at det kan de godt. Såfremt fordringen forfaldt til betaling i maj 2013, vil den som udgangspunkt først forældes efter skæringsdagen for det tidspunkt, hvor den i denne tråd omhandlende lov trådte i kraft den 19. november 2015. Det betyder derfor, at din gæld ikke forældes før den 20. november 2021.

Daniel

Hej, Jeg havde et SUlån der blev misligholdt i jan 2010 og gik over til gældstyrelsen i april 2010. Vil det sige at det: A: er forældet B: forældes pr april 2020 C: forældes pr nov 2021 På forhånd tak og tak for en flot postkasse.

Palle Eskildsen Jensen

Hej Daniel, Tak for dit spørgsmål. Udgangspunktet for pengelån, herunder også SU-lån efter forældelseslovens regler, er, at der gælder en forældelsesfrist på 10 år for disse. Såfremt gælden stadig var retskraftig den 19. november 2015, efter at den er overgivet til Gældsstyrelsen, betyder dette, at der sker en afbrydelse af forældelsesfristen ifølge den nye lov. Afbrydelsen medfører, at der løber en ny 10-års forældelsesfrist fra den 20. november 2018. Det vil sige, at gælden i henhold til dit SU-lån vil blive forældet den 21. november 2028.

Jørgen Nelsen

CRM (motorregister) gør pludseligt (d.d) krav på eb betaling fra 1-4-2015. Jeg har betalt vægtafgifter for samme bil og en anden både før og efter, og har ikke modtaget nogen påmindelser om betaling siden 2015. Jeg kan ikke dokumentere så langt tilbage og er dybt forundret over at få en sådan opkrævning nu ca 5 år efter, og især når alt er betalt både før og efter. Kan det virkelig være rigtigt? Jeg har ikke en chance for at dokumentere betalingen fra 2015. Selvom CRM/Skat osv konstant viser, at de har problemer med deres IT systemer, så påstår de at de ikke laver fejl, og jeg bare skal betale.

Palle Eskildsen Jensen

Hej Jørgen, Det er ikke muligt for mig at vurdere grundlaget for deres krav ud fra de forelæggende oplysninger. Jeg kan kun forholde mig til reglerne om forældelse i denne sammenhæng. På baggrund af det du skriver, lyder det som om, at det af SKAT påståede krav mod dig stammer fra den periode, hvor de havde flest problemer med deres IT-systemer. Netop derfor blev der vedtaget en lov, der sikrer, at kravene i denne periode ikke blev forældede som følge af disse IT-problemer. Baseret på det du skriver, lyder det derfor ikke som om, at kravet mod dig bortfalder som forældet før tidligst den 20. november 2021.

Christina

Hej Jeg har idag modtaget brev fra gældsstyrelsen, om at jeg skylder for noget misligholdt su lån, jeg fik su i 2007, datoen de har skrevet den er stiftet er d 1/4-2010, og som sidebemærkning står der at noget gæld kan være registreret med forkert dato. Hvordan er det med forældelse på su lån, og hvordan agere jeg bedst på brevet.?

Palle Eskildsen Jensen

Hej Christina, Jeg hæfter mig ved, at du skriver, at du fik SU i 2007. Hovedreglen når der er tale om pengelån, og dermed også SU-lån er, at der gælder en forældelsesfrist på 10 år, der løber fra fordringens forfaldstidspunkt. Ifølge dine oplysninger forfalder lånet tidligst til betaling i 2007. Forældelsesfristen vil derfor løbe henover d. 19. november 2015. Det betyder efter den nye lov, at gælden tidligst er forældet den 20. november 2021. Din gæld som følge af SU-lånet er derfor efter en umiddelbar vurdering ikke forældet. Det mest fornuftige er i mine øjne derfor at betale gælden.

Jesper

Det er vedr gammel gæld til skat Hej det drejer sig om at jeg har fået eftergivet 2 parkeringsbøder fra skat de var helt tilbage fra 1999 men nu har skat rykker på renter kan de det Det virker som om skat stadigvæk er helt væk På forhånd tak Bh Jesper

Palle Eskildsen Jensen

Hej Jesper, Det lyder umiddelbart usandsynligt, at renter pålagt en fordring i 1999 stadigvæk skulle være retskraftige i 2020. Hovedreglen for hvornår renter forældes er 3 år. Dog er fordringen efterhånden så gammel, at den falder ind under den gamle forældelseslov. Selv i dette tilfælde er den absolutte forældelsesfrist 20 år fra fordringens stiftelse. Derfor skulle jeg mene, at såfremt du har fået eftergivet et kontrolgebyr i 1999, vil eventuelle renter pålagt dette kontrolgebyr være forældet i 2020.

Claus J

Hej. Gældstyrelsen begyndte at indeholde noget af min førtidspension pr. 1-6-2019 og for at komme hurtigere ud af den gæld betalte Jeg lidt ekstra frivilligt. Det viste sig åbenbart til at være meget dårlig ide, for nu mener de at resten af gælden skal inddrives. Det drejer om licens fra 2007 til 2012 + renter Har talt med gældstyrelsen og kunne ikke få en fornuftig forklaring på at Jeg skal betale de forældede regninger kun at det kørte på ny og gammel system. Håber du kan forklare det lidt bedre. Tak.

Annette

Gæld fra årsopgørelserne 2013 og 2014 (der er tale om skønsmæssig ansat overskud af virksomhed pga. manglede indsendelse af selvangivelser) hvornår bliver de forældet med de nye regler?

Karina

Jeg har afbetalt en større gammel kommunalgæld. De sidste penge, jeg har indbetalt, har været renter og gebyrer. Jeg har nu en gæld på 4000 tilbage, hvor jeg kan se, at halvdelen er gebyrer fra 2012. De er ikke sendt til skat, men ligger som kommunalgæld. Er disse gebyrer forældede, eller skal de betales? Bh Karina

Palle Eskildsen Jensen

Hej Karina, Krav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er selvstændige krav, der er undergivet selvstændig forældelse. Krav på renter, gebyrer og andre lignende omkostninger er som hovedregel omfattet af den 3-årige forældelse. Det gælder også, hvis det krav, som renter mv. knytter sig til, er undergivet en længere forældelsesfrist. Er forældelsesfristen ikke afbrudt, og er gælden ikke til inddrivelse ved Skatteforvaltningen, vil fordringerne på gebyrer være forældede 3 år efter forfaldsdagen. Forfaldt gebyrerne eksempelvis til betaling i den 4. marts 2012, vil de derfor som udgangspunkt være forældede den 5. marts 2015.

helle

Hej Jeg vil gerne vide hvordan sig stillede som lejere og man bor på en ufærdig byggeplads under en bygherre der er og kommer under rekonstaktion pr. 28.11.19 vi er 14 familier der faktiske bor under ulovlig forhold i han har velovervejet og været velinformeret om der ikke var ibrugtagningstillads eller færdig meldt forhold under byggeloven og jeg selv bor i en bolig der slet ikke er færdigmeldt eller lavet færdig. hvad sker der med alle der med de få håndværker der går her nu og de løber hurtigt .uden Ringsted byg ps stopper alt arbejde her under denne behandling.

bettina hansen

Hej. jeg er lidt forvirret over det med inddrivelse fra det offentlige og hvornår det er forældet. Jeg har fået en opgørelse idag hvor de regner tilbage fra 2011 og til nu. Er der ikke noget af dette som burde være forældet? Det er licens og 2 x restskat. MVH bettina

Palle Eskildsen Jensen

Hej Bettina, Skattegæld forældes som udgangspunkt efter 3 år. De 3 år regnes fra sidste rettidige betalingsdag. Hvis du f.eks. skylder restskat for 2012, skal du typisk betale den i 3 rater året efter, dvs. i 2013. Disse rater forældes herefter henholdsvis den 20.8.2016, 20.9.2016 og 20.10.2016. For at undgå forældelse skal SKAT enten sørge for, at du erkender forpligtelsen, f.eks. ved at du underskriver en afdragsordning, eller SKAT skal foretage retslige skridt, f.eks. foretage udlæg i din ejendom. Har SKAT ikke afbrudt forældelsen, er udgangspunktet, at det gæld der forfaldt til betaling d. 19. november 2012 eller før er forældet, inden den nye lov om udskydelse af forældelse omtalt i denne tråd trådte i kraft. Såfremt du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

William

Jeg gik konkurs med mit firma i 2010. Efterfølgende havde jeg selv en masse gæld der skulle afvikles, jeg betaler af på noget ad den og har aftaler i form af Fogderet. Sidst jeg var oppe, var gæld fra nogle firmaer allerede forældet. Hvordan finder jeg ud af, om gæld kan være forældet hvis jeg bli'r stævnet for det fulde beløb?

Palle Eskildsen Jensen

Hej William, Såfremt du har lavet en aftale med fogedretten, er forældelsesfristen fra aftalens indgåelse 10 år. Hver gang du foretager en indbetaling på en eventuel afdragsordning indgået i fogedretten, starter en ny forældelsesfrist for det pågældende krav på 10 år. Såfremt du i fogedretten har fået at vide, at noget af din gæld allerede er forældet, skal du nægte at anerkende denne del af påstanden, hvis du bliver stævnet for det fulde beløb. Generelt gælder det, at almindelige fordringer forældes efter tre år, medmindre forældelsesfristen afbrydes ved at kreditor foretager retslige skridt til inddrivelse af fordringen, eksempelvis bliver stævnet i retten eller er til fogedretsmøde. Har du været i retten eller fogedretten, er der dannet et ”fundament” for den del af gælden, der er blevet behandlet, og forældelsesfristen vil herefter som nævnt være 10 år. Det er vigtigt, at du med de nævnte forældelsesfrister i baghovedet finder ud af hvilken del af gælden til det offentlige, der var forældet d. 19. november 2015. Al gæld der ikke var forældet på dette tidspunkt, bliver tidligst forældet d. 20. november 2021. Den gæld der var forældet inden 19. november 2015, skal du ikke betale.

Maja

Da jeg tidligere har haft en kæmpe og lang depression og derfor ikke havde overskud til at holde øje med min skat, men nu er kommet ovenpå ser jeg nu at skat de sidste 10 år har trukkket mig i skat som om jeg både fik dagpenge OG løn selv om jeg kun fik løn. Dvs at jeg har betalt skat af de dagpenge jeg aldrig har fået i over 10 år. Er der en chance for at jeg kan få alle 10 års penge tilbage eller er de tabt?

Palle Eskildsen Jensen

Hej Maja, Dit spørgsmål omhandler en problemstilling om, hvorvidt du har et tilgodehavende hos SKAT eller ej og ikke omvendt. Derfor falder det uden for kategorien for denne tråd, der handler om ændring af forældelsesreglerne for borgeres gæld til det offentlige som følge af den nye lov. Hvis skatten er forkert ansat, kan du søge du søge om at få den genoptaget. Du kan med fordel drøfte dette med en revisor. Alternativt er du velkommen til at sende materialet til mig, så gennemgår vi det sammen, hvorefter jeg vil vurdere, om problemstillingen kan løses.

Maria

Hej Peter. Er der en forældelsesfrist, hvis man skylder til det offentlige for daginstitution?

Palle Eskildsen Jensen

Hej Maria, De almindelige forældelsesfrister findes i forældelsesloven. Heraf fremgår det, at forældelsesfristen er 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Som udgangspunkt vil det offentliges krav mod dig derfor være forældet, når der er gået tre år, med mindre andet står i andre bestemmelser, eller forældelsesfristen er blevet afbrudt. Vær dog opmærksom på den her omtalte nye lov der betyder at al gæld, der endnu ikke var forældet d. 19. november 2015, ikke er forældet før d. 20. november 2021.

Anna

Kære Advodan Jeg har fået d.12.09.2019 en regning og et kort note i E-box fra Slagelse bibliotek om, at jeg har udlønt en bog i 2002 og har ikke returneret tilbage. Jeg har aldrig hørte fra biblioteket før heller ikke fået rykker fra dem - aldrig i de sidste 17 år. Regning er på over 250 kr ( inkl gebyre, self bogen vurderet til 70 kr) Hvordan anbefaler I jeg skal reager på det.? Jeg faktisk er meget overrasket over situationen, specielt efter jeg blev tilkendt brok førtidspension, kan det være at staten vil medregner den gæld i min førtidspention ? Er det ikke forsent har biblioteket started at sende rykke for første gang? Jeg tro jeg har afleveret den bog i samme år i 2002. Ser frem at hære fra jer Med bedste hilsner Anna

Palle Eskildsen Jensen

Hej Anna, Det kan gøres meget kort. Såfremt du ikke har hørt fra biblioteket i 17 år, er kravet for længst forældet, da de almindelige forældelsesfrister er henholdsvis 3, 5 og 10 år. Dette forudsætter naturligvis, at du har afleveret bogen. Har du ikke det, vil biblioteket som minimum have et krav på dækning af omkostningerne i forbindelse med genanskaffelse af den bortkomne bog. Med venlig hilsen Palle Jensen

Jacob

Hej Jeg gik personligt konkurs med mit firma i 2000 og har fået indeholdt 10% af min løn frem til 2015, derefter gik det i stå pga skat’s rod. Bliver min gæld forældet d. 20-11-2021? Min gæld er på ca. 1.600.000,- Mv Jacob

Ana Maria

Hej Peter, Jeg har modtaget en email (e-Boks) fra GAELDS med et gældsbeløb på næsten 7000 DKK til 11. juli. Den teoretiske gæld vedrører en måned SU og B-skat, alt dette fra 2015 og 2016, uden nyheder om disse gæld siden 2016 indtil nu. Er det stadig muligt, at jeg skal betale dette efter mere end 3 år? På forhånd tak for dit svar.

Peter Trinskjær

Hej Ana Marie Ja, det kan sagtens være rigtigt. Faktisk er lovens formål jo, at du kan blive opkrævet sådan en gæld, selv om den er blevet mere end tre år gammel.

Signe

Hej, Jeg har netop modtaget brev om inddrivelse af gammel gæld fra Gældsstyrelsen. Denne gæld anede jeg ikke at jeg havde, da jeg aldrig er blevet gjort opmærksom på dette. Det drejer sig om skattegæld til Skat helt tilbage fra 2014/2015. Kan det virkelig passe, at denne gæld ikke forældet, fordi Folketinget har valgt at sætte inddrivelse i bero? Der er tale om et temmelig stort beløb, som bare har fået lov at vokse pga renter, uden at Skat på noget tidspunkt har kontaktet mig og informeret mig om denne gæld. Kan de virkelig opkræve renter over så mange år, når de aldrig har forsøgt at inddrive gælden? Det virker da helt hul i hovedet, at de kan få lov til det.

Peter Trinskjær

Hej Signe Det kan godt være (...) Det er muligt, at kravet var kendt og opgjort tidligere end 20. november 2015. Så kan kravet være forældet inden 21. november 2018. Men det er ikke sikkert. Det er også muligt, at kravet kan være fortabt på andre måder siden da, fordi du aldrig er blevet præsenteret for det før. Men det er heller ikke sikkert. Som loven er lavet kan det godt være muligt, at dit skattekrav fra 2014/2015 ikke er forældet endnu. Det er jo faktisk formålet med loven. Et sikkert svar kan jeg ikke give dig, men det kan altså sagtens være rigtigt, at denne gæld ikke er forældet, hvis den så i øvrigt er korrekt.

Laila

Hej og tak for en god brevkasse. Helt tilbage til 2009 og 2010 er jeg blevet opkrævet for både have modtage sygedagpenge og kontanthjælp , har aldrig modtaget kontanthjælp, men var på det tidspunkt så syg af bla. Hjerneblødning så ku ikk ret meget , og har ladet stå til . Er sådan noget gæld noget der forældes , en gæld som jeg BLEVET pålagt har aldrig modtaget begge dele og prøvede at bevise med konto oplysninger osv. Deres svar var at der var kommune samlægninger og deres systemer ikk arbejdede sammen . Hvad kan jeg gøre føler lidt det er en tavle der skal renses . Og står ikk i RKI og aldrig gjort . Tak

Peter Trinskjær

Hej Laila. Det er nok altid farligt at svare alt for skråsikkert på et spørgsmål som dit, fordi jeg ikke har alle oplysningerne. Men ud fra det du skriver, mener jeg at der er to grunde til at du kan ånde lettet op. Den første grund er, at det lyder til at være en fejl. Du kommer aldrig til at skulle betale noget tilbage, som du slet ikke har fået i første omgang - heller ikke selv om de bliver ved med at rykker for det. Den anden grund er, at krav fra 2009 og 2010 må være forældet i 2012 og 2013, allersenest i løbet af 2014. Dermed var kravet forældet i 2015, da loven blev vedtaget; og så vågner det ikke op igen. Jeg tror roligt du kan regne med, at den sag er ude af verden. Hvis ikke, så skal der ligge nogle meget væsentlige andre oplysninger end dem, du har givet her.

Laila

Hej igen . Tak for svar men så burde den gæld jo desværre ikk så under mig som gæld til det offentlige, hvad kan jeg gøre og igen takker

Peter

Hej Peter / Advodan, I 2009 gik jeg ned med mit firma og kom derved til at skylde mange penge til en masse firmaer og mennesker, og også til Skat. En hel masse af kreditorerne (også Skat) tog udlæg i mit hus efter fogedrets domme, så jeg troede at jeg var forgældet for evigt. Men jeg kan se, at gæld kan forældes, også selv om der ligger domme fra fogedretten. Mine spørgsmål er: - når der ligger domme i fogedretten, så er der som jeg læser det en forældelsesfrist på 10 år, men hvornår regner man den frist fra? Er det fra den dag, gælden er stiftet, eller er det fra dagen for dommen i fogedretten? - er det samme fremgangsmåde med gæld til SKAT (moms, skat)? Bliver sådan en gæld også forældet efter 10 år, selv om der er afsagt dom i fogedretten, eller gælder der andre regler for det offentlige? - jeg kan læse om afbrydelse af forældelsesfristen, men det gælder vist kun, hvis der bliver afsagt en ny dom eller jeg skriver under på en skyldnererklæring. Forældelsen afbrydes ikke, bare fordi kreditor skriver til mig, er det korrekt forstået? Jeg håber, du kan / vil hjælpe med svar her. På forhånd mange tak. med venlig hilsen Peter

Peter Trinskjær

Hej Peter De ti år regnes fra sidst, sagen var i retten. Det kan man se på et stempel, der sidder på de originale dokumenter. Dem har du ikke - dem har kreditor. Forældelsen kan afbrydes ved, at du bliver indkaldt til fogedretten på ny. Så løber der ti nye år forfra.

Lennarth

Hej Peter Sagen er den at jeg i dag bliver gjort opmærksom på en gæld til det offentlige, fra 2011. Jeg har i 7 ud af de sidste 8 år haft overskydende skat, som er blevet udbetalt og gælden er derfor ikke blevet inddrevet. Gælden har derfor stået trukket renter de sidste år, på trods af overskydende skat i 7 ud af de sidste 8 år. Hvordan kan det være muligt?

Peter Trinskjær

Hej Lennarth Hvordan det kan være muligt er nok ikke helt nemt at svare på. Hele "problemet" er jo, at statens IT har været godt og vel ude af kontrol. Set fra statens side er det jo helt tåbeligt, at de udbetaler overskydende skat til en borger, der skylder penge. Her er svaret, at det er en fejl. Næste emne er så, at kravet godt kan være forældet (før 2015) hvis det virkelig er opstået i 2011. Det kan komme an på bl.a. hvad det er for et krav og hvordan det præcis er opstået. Hvis gælden allerede var forældet, da fristen blev suspenderet (med den lov, som denne side handler om), så vågner den ikke op igen.

Jeppe Hansen

Hej Peter, Jeg håber du kan hjælpe mig med lidt afklaring. Jeg skiftede bil i midt 2015. Det var også i den periode, hvor jeg var i gang med at vende mig til e-boks-verdenen. Jeg har i den forbindelse - åbenbart - overset nogle afgift-betalinger (vægtafgift og grøn afgift) på både den nye og gamle bil. Først nu får jeg en samlet opkrævning fra Gældsstyrelsen/SKAT. Jeg skulle have haft penge tilbage i skat, men de er nu inddraget til at delvist dække dette. De oprindelige fakturaer var med forfaldsdatoerne: 01.02.2015, 27.05.2015 og 01.11.2015 (alt herefter er betalt, og tiden) Så vidt jeg kan læse mig til, er gælden ikke forældet - korrekt? Men kan det være rigtigt at jeg skal betale 714,33 kr. i renter, når jeg ikke er blevet gjort opmærksom på gælden siden? Det ser ud til at der "kun" opkræves renter for perioden 01.01.2018-05.04.2019. Men det er stadig noget der skurer i mine ører. Jeg ser frem til at høre dit svar. Med venlig hilsen Jeppe

Peter Trinskjær

Hej Jeppe - nej den er desværre god nok, den gæld er ikke forældet. Renter kan kræves uanset om man er rykket for betaling eller ej. Du har jo haft "gevinsten" ved ikke at betale - enten ved at du ikke har betalt renter på din kassekredit fordi du ikke har brugt pengene eller ved at du har oppebåret renter ved at have pengene stående. Det er selvfølgelig ren teori - men sådan er reglerne. Der kan antageligt kræves tre års renter, så du skal nok i virkeligheden være glad for, at du slipper med ca. det halve.

Nadia

Hej Peter tak for en fed postkasse , har lige et spørgsmål jeg har fået udbetalt for uberettiget børnetilskud for mine børn i et år, de skrev til mig at jeg skylder udbetaling Danmark og skal kontakte dem ang en ordning har ik besvaret dem og det er sket i 2018 jeg fik udbetalt de penge , jeg er udlandsdansker og har ik mulighed for at betale , er gælden forældet om 3 år el mere på forhånd mange tak .

Peter Trinskjær

Hej Nadia. Du skal regne med, at tilbagebetalingskravet forælder 20. november 2021, hvis der ikke sker mere inden da.

Peter Trinskjær

Hej Simone Der er noget galt - jeg tror at din ven har givet dig lidt forkerte oplysninger. Hvis kravet er fra 2006 eller 2007 er det for længst forældet, hvis lejerne ikke ENTEN har været i retten ELLER har skrevet under på at skylde pengene. Hvis de har været i retten eller har skrevet under, forælder kravet 10 år efter underskriften, hvis de IKKE har været indkaldt til fogedretten (igen). Så er kravet altså også forældet. Kravet fra 2006 eller 2007 består kun, hvis sagen har været i retten, og det i øvrigt er sket for mindre end 10 år siden. Så kommer SKAT ind i billedet. Det gør de kun, hvis udlejer var det offentlige - og det lyder det ikke til. Det kan også være, at sagen HAR været i retten og der er foretaget udlæg i overskydende skat og det er DET, SKAT nu skriver om. HVIS udlejer er offentlig, og HVIS der er en underskrift eller en retssag før ca. 2010, SÅ vil kravet ikke være forældet endnu, men følger de nye regler, som artiklen her handler om.

Simone

Hej Min ven og han ex er flyttet fra en lejlighed i 2006 og fik et efterkrav for istandsættelse. I 2010 er der et kreditorfirma der vælger at afskrive ex kæresten og min ven står med hele gælden, han ringer til dem og siger det vil han ikke gå med til, men det er de ligeglade med. Derefter bliver de ved med at sende breve. I 2018 putter de pludselig gælden som gældspost hos Skat. Men når den er fra 2006 og den aldrig har været i retten, er gælden så ikke forældet? Og hvis den er og han kontakter dem og siger den er forældet, så kan de vel ikke sige at nu har han kontaktet dem så nu starter den forfra? Han vil ikke vedkende sig den, da udlejningsfirmaet sagde de måtte lægge nyt gulv. Men han havde altid haft gulvtæppe på og den var ikke istandsat da han flyttet ind og da han bad om at se det nye gulv, nægtet de ham det og det blev ikke bedre af at de afskrev ex’en. Håber I vil svare så han kan få denne sag væk :) Venlig hilsen Simone

Trine

Jeg har en gæld på for meget udbetalt boligstøtte fra 2012 og renter. Gælden er stiftet i september 2013. Den er sendt til inddrivelse i 2013, men har intet hørt fra dem siden. Er den forældet eller bliver den først det i 2021 efter ny lov?

Peter Trinskjær

Hej Trine Du skriver både, at boligstøtten er udbetalt i 2012, men at gælden (tilbagebetalingskravet) først er stiftet i 2013. Det lyder lidt forkert. HVIS gælden var stiftet i november 2012, så nåede den at forælde inden 19. november 2015, hvor loven trådte i krav. Så er kravet altså (stadig) forældet. HVIS gælden først er stiftet i 2013, var den ikke forældet, da loven trådte i kraft i 2015 - og så forælder den først i 2021.

Trine

Tak for dit svar Peter. Jeg har fået for meget udbetalt boligstøtte i 2012, men regningskravet (efterregulering) kom først den 06.09.2013 og der står altså den 06.09.2013 som “stiftelse”. Vil du tænke, at den er forældet så?

Peter Trinskjær

Hej igen Trine Det er ikke helt nemt at svare på. HVIS der nogensinde kommer en sag, så kan jeg love dig, at parterne vil have hver sit synspunkt: Det offentlige vil henvise til, at kravet er stiftet i september 2013 og henvise til efterreguleringen. Derfor er kravet ikke forældet, vil de sige. Du vil til gengæld henvise til, at man KUNNE have reguleret noget før. Fristen kan ikke forlænges ved almindelig sløvhed - man får ikke længere tid ved simpelthen at vente med at skrive. Jeg tror nok, at du kommer til at tabe til den tid. Jeg vil nemlig gætte på, at kommunen først har mulighed for at vide, at der er et tilbagebetalingskrav, når året er gået, eller måske først når der kommer en årsopgørelse. Altså enten 31.12.2012 eller en gang i foråret 2013. Begge dele er jo efter 19. november 2012, og så var kravet ikke forældet d. 19. november 2015.

Isabella

Hej, Hvor lang er forældelsesfristen på f.eks. for meget udbetalt boligstøtte eller kontanthjælp til kommunen, kravet er senere sendt til skat. Fra skat har modtaget kravet - gælder det så med 10 år eller 3 år?

Peter Trinskjær

Hej Isabella. Forældelsesfristen vil være tre år. Men sandsynligvis begyndte de tre år først at løbe fra november 2018, uanset hvornår udbetalingen fandt sted - som artiklen øverst jo handler om.

julie jakobsen

Hvad hvis kommunen ikke har sendt det til gældsstyrelsen må de så gerne modregne selv hvis man skal have penge tilbage for eks for meget betalt daginstitution for en gæld fra 2011?

Line

Hej Peter. Jeg har et spørgsmål ang gæld til kommunen. Min mand og jeg har tre børn og været under uddannelse en del år. af denne grund har vi modtaget økonomisk fripladstilskud under perioden. Både min mand og jeg havde dog arbejde ved siden af, og vi sendte derfor ofte lønsedler med mere ind da vores økonomiske situation varierede efter hvor mange timer vi arfbejede. Min mand blev færdiguddannet for et år siden, hvor efter vi købte hus og flyttede til en anden kommune. Jeg selv er dog stadig under uddannelse, så vores økonomiske situation er stadig lidt stram. Jeg modtog for godt en måbed siden d 10/12 2018 en besked fra kommune. De skriver at de nu har gennemgået vores samlede husstandsindkomst for skatteåret 2015, og at vi har fået 5150 kr for meget udbetalt i 2015. Dette vurdere de ud fra at vi har oplyst vi har vores indkomst til at være 220.104 kr i 2015, men at de kan se at den har været 317.947kr. Herunder står der at det var vores pligt at oplyse kommunen om det økonomiske grundlag ikke var korrekt. Da 2015 er nogle år siden, og vi har skiftet bank mm i mellemtiden har jeg svært ved at gå tilbage og se hvad vi har fået i tilskud tilbage i 2015. Jeg har dog fundet et brev jeg har modtaget fra kommune i min E-Boks. Jeg har dog fundet en opgørelse kommune sendte til os d.18/11 2015 Her skriver de at vores indtægt og dermed beregningsgrundlaget er kr.: 287.204. Kommunen har således været oplyst om en højere indtægt tilbage i 2015, og beregningsgrundlaget på 220.104 der gær at vi skylder de 5150 kan derfor ikke være korrekt. Jeg konfronterede kommunen med dette i en klage, men de mener ikke det gør nogle forskel for sagen. Mit spørgsmål er om kommunen kan tillade sig at opkræve det de vurdere har været for meget udbetalt, selvom de har været informeret om en højere indtægt? Jeg tænker at det da ikke kan være vores fejl at de dengang har lavet en regnefejl, og først nu opdager beregningen har været forkert, selvom de har haft oplyst et højere beløb. Vi har på ingen måde handlet i ond tro, og har hele tiden troet at det hele var som det skulle være. Vi har intet hørt fra dem før nu, så jeg tænker også om de overhovedet må opkræve den gæld de mener vi har når vi aldrig har hørt om den før nu. Jeg synes at kunne læse mig frem til der er en forældelsesfrist på gæld på tre år. På forhånd tak for hjælpen Mvh Line

Peter Trinskjær

Hej Line Den er lidt kompliceret, så derfor får du ikke et klart svar. Først forældelsen: Jo, kommunens eventuelle tilbagebetalingskrav bør være forældet. Men det er ikke sikkert - denne artikels emne er jo situationer, hvor gæld til det offentlige har udskudt forældelsesfrist. Jeg har ikke oplysninger nok til at kunne svare sikkert på det. Så selve kravet: Hvis jeres indkomst virkelig var 317.000 i 2015, så er der jo angivet forkert uanset, om I har oplyst 287.000 eller 220.000. Derfor kan jeg ikke vide, om der er et tilbagebetalingskrav, og om det evt er beregnet korrekt til de 5150 kroner. Det kan sagtens være rigtigt; og det kan sagtens være forkert. Kommunen har ALTID pligt til at begrunde sine afgørelser (og det skal være skriftligt) og give jer en klagevejledning. Derfor kan du være tryg ved, at du får en ordentlig forklaring hvis/når kommunen beslutter sig for at forsøge at kræve pengene tilbage. Og så er det bare at følge klagevejledningen, hvis grundlaget ser ud til at være forkert.

claus hansen

Jeg har noget momsgæld samt b-skat restancer, fra 2013 til 2015. Jeg er aldrig blevet opkrævet dette, i form af inddrivelses eller andet, har heller ikke skrevet under på noget. Firmaet som gælden referere til, var et personligt ejet firma, og er lukket i 2015. Sider lidt og tænker om gælden er forældet, eller ej. Grunden til dette spørgsmål er at jeg læste dette. § 18 e. Forældelsesfristen for tilbagebetalingskrav, som fysiske og juridiske personer måtte have som følge af en inddrivelse eller frivillig betaling, der fandt sted i perioden fra og med den 1. september 2013 til og med den 7. september 2015, vedrørende fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, løber fra den 8. september 2015. Det vil jo sige at gælden ville blive forældet 8. september 2018. Jeg har ikke hørt noget fra skat siden maj 2015.

Peter Trinskjær

Hej Claus. Du er lidt på vildspor. Jeg tror, du blander to ting sammen. Den § 18 e, du har fundet, stammer fra en lov om, at virksomheder og personer kan kræve penge TILBAGE, hvis SKAT er kommet til at inddrive noget, der er forældet. Det er jo noget helt andet end din situation. I en anden lov er bestemt, at skatterestancer osv først forælder 20. november 2021 på grund af nedbrud i det offentlige IT. Og det er der længe til. Denne regel omfatter krav, der var "under inddrivelse" i november 2015. Det var dit krav sikkert - jeg kan ikke vide det, men der skal ikke så meget til før kravet var "under inddrivelse" og tidsmæssigt passer det i hvert fald.

Egon

Jeg har hørt at hvis man har gæld til det offentlige, bliver det slettet/eftergiver, når personen fylder 70 år. Kan detbekræftes. Hilsen Egon

Peter Trinskjær

Hej Egon. Nej, det kan IKKE bekræftes. Der er ingen regel om gældseftergivelse på grund af alder. Der er (eller rettere har været) et regelsæt om eftergivelse af gæld for særligt socialt udsatte, men det har ikke noget med alder at gøre. De regler er faktisk lige blevet ophævet i foråret 2018, så lige nu er der ingen egentlige regler. Du kan læse mere om de tidligere regler her: https://skat.dk/skat.aspx?oid=1977790 Reglerne er ganske vist ophævet, men hvis det offentlige i en helt konkret sag vil indlade sig på at diskutere eftergivelse, vil det være når den konkrete sag "passer" til de tidligere regler.

Henrik Madsen

Hej. Min kone har bestilt nogen fliser, med har ikke haft til at betale et par afdrag, nu har de sendt den til inkasso, og de ha sendt os begge 2 en aftale vi skul skrive under på med en aftale på afdrag, det har vi gjort, og den gælder fra d. 01-08-16. Men nu har de sat os i RKI, uden at oplyse os om at de vil gøre det. Må de det? Jeg har også lige opdaget at mit navn ikke står på alle de mail der er sendt og heller ikke på den bestilling der er sendt til dem, med da de sender en regning ud står mit navn også der på. Det kan de da ikke gøre, nå det kun er min kone der har bestilt det, Med de vil ikke slette mit navn nu hvor jeg har skrevet under, men det syntes jeg ikke at de kan tillad sig at gør, at sætte mit navn på og sætte mig i RKI. hvad kan jeg nu gøre for at de sletter mit navn? Håber at du kan kom med et svar. Jeg mener også at de skal oplyse os at de vil sætte en i RKI, og det har de ikke gjort. Hilsen Henrik Madsen

Peter Trinskjær

Hej Henrik Din kones bestilling er central for den juridiske aftaleindgåelse. Jeg kan ikke sige med sikkerhed, om hun har bestilt på egne vegne eller på jeres begges vegne. Det afhænger af mange ting, ikke kun hvordan ordene faldt, men også om I har handlet der før, om I har konto, hvem der ejer huset fliserne skulle bruges i osv. Men jeg kan da læse, at leverandøren fik skrevet jeres begges navne på fakturaen og jeg forstår det sådan, at det brokkede du dig ikke over, da regningen kom. På den baggrund kan jeg godt forstå, at I begge blev taget til inkasso. Det er også sådan, at når du skriver under, så "fanger bordet". Du vil have meget svært ved at snakke dig ud af, at du med din underskrift har erkendt den skyld, sagen handler om. Det tror jeg med andre ord ikke, at du kan gøre så meget ved. Du har i øvrigt ret i, at inkassator ikke må indberette dig til RKI uden at advare dig om det først. Du bør nok tjekke, at det ikke er skrevet til jer (for det skriver de altid....), men så kan du i øvrigt klage over det. Det gør så nok ingen forskel på skylden, og hvis du får held til at blive slettet, bliver du nok desværre indberettet igen (efter en advarsel, selvfølgelig)

Jørgen Winther

Forsøger at kommentere dit svar til Henrik af 01-08-16, men mit svar bliver her på siden anbragt langt væk fra debatten, hvorved et tillægssvar eller et tillægsspørgsmål bliver revet ud af sammenhængen. Mit spørgsmål: Forstår jeg dig ret? Behøver kreditor ikke at have et fundament først, før han må indberette til RKI. Og at blot et varsel om, at nu blir du indberettet, hvis du ikke .osv...... er nok?

Peter Trinskjær

Hej Jørgen Ja, din mail røg da vist ud af sammenhængen. For at indberette i "det åbne register" skal en kreditor enten have et fundament eller have anlagt en retssag om kravet. For at indberette i "det lukkede register" kan en kreditor nøjes med at have rykket efter en nærmere beskrevet procedure. Bestrides kravet, skal registreringen slettes. Men Henrik havde jo netop underskrevet en afdragsordning og dermed sandsynligvis udstyret kreditor med et fundament. Derfor er der ingen alarmklokker der ringer hos mig.