PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Skal du købe bolig med en ven eller et familiemedlem?

Overvejer du at købe bolig sammen med en ven eller et familiemedlem? Så kan en samejeoverenskomst være en god idé. Med en samejeoverenskomst sikrer I jer, at der er klare regler for ejerskabet af boligen – og også for, hvordan I kommer ud af ejerskabet.

Der kan være mange fordele ved at købe bolig sammen. Det vigtigst er, at I har aftalt, hvilke regler der gælder for samejet, fortæller advokat Tina Høpfner fra Advodan Lolland-Falster.

 

En samejeoverenskomst sikrer jer begge

Hvis du køber bolig sammen med en ven eller et familiemedlem, fx et sommerhus eller en lejlighed, bør I oprette en samejeoverenskomst, da et sådan køb ikke er reguleret af lovgivningen.

”Når du køber bolig med en ven eller et familiemedlem, bør I gøre jer nogle tanker om, hvor længe I regner med at bo sammen, hvad I gør hvis den ene vil flytte, eller hvis boligen stiger i værdi”, fortæller Tina Høpfner og fortsætter:

 ”En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale, der indeholder en række bestemmelser for jer og jeres fælles bolig. Samejeoverenskomsten sikrer, at der er nogle retningslinjer i forhold til, om I fx har betalt lige meget, hvad der skal ske, hvis en af jer stopper med at betale af på boliglånet, eller hvis I ikke kan blive enige om en salgspris, når boligen skal sælges”.

 

Hvis I Ikke har betalt lige meget af den kontante udbetaling

Som en del af samejeoverenskomsten har I mulighed for at indgå en låneaftale. Det kan være relevant, hvis en af jer har lagt en større andel af beløbet til udbetalingen end den anden.

”Hvis I ikke har en samejeoverenskomst – og en af jer fx har betalt en større del af købssummen end den anden – skal I i forbindelse med et salg dele overskuddet ligeligt imellem jer. Med en låneaftale kan I tage det beløb med jer, som hver især I har skudt ind i boligen”, fortæller Tina Høpfner.  

 

Kan få økonomiske konsekvenser, hvis I ikke har en samejeoverenskomst

Hvis I Ikke laver en samejeoverenskomst kan det få store økonomiske konsekvenser, fortæller Tiina Høpfner.

”Der er ingen lovgivning, der kan hjælpe dig eller sætte rammerne for, hvordan du kommer ud af en fælles bolig, hvis I skulle komme til at stå i en situation, hvor en af jer ønsker at flytte, og I ikke har lavet en samejeoverenskomst”, fortæller Tina Høpfner og fortsætter:

”Erfaring viser, at det kan blive dyrt, hvis du ikke sikre sig i forbindelse med køb af en fælles bolig. I hæfter som udgangspunkt solidarisk, når I køber bolig samme. Det betyder, at hvis en af jer fx stopper med at afdrage på boliglånet, vil banken kræve, at den anden betaler, hvilket i sidste ende kan betyde at boligen kommer på tvangsauktion.”

 

Har du brug for rådgivning?

Med en samejeoverenskomst sikrer I, at der er klare regler for ejerskabet af boligen, og I undgår unødvendige konflikter. Hos Advodan kan vi rådgive jer om jeres samejeoverenskomst, hvilke bestemmelser der er relevante for jeres situation, og sikre, at I forstår betydningen af indholdet i jeres samejeoverenskomst.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning? 

0 kommentar

0 / 700 tegn