Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Nemmere at få refunderet moms

  • Af Pia Eskildsen
  • 04. okt 2010

Den 23. juni 2010 godkendte Skatterådet en praksisændring for virksomheders regulering af momsgrundlaget på kunder, der ikke betaler regningerne. Virksomheder betaler nemlig moms allerede, når de udsender regninger. Også selvom det ender med, at deres kunder ikke betaler en krone.

Hidtil har virksomhederne kun fået refusion af momsen, hvis de har kunnet bevise deres tab ved at tage retslige skridt over for den dårlige betaler. Fx i form af udlæg eller en konkursbegæring.

"Men de krav er væk nu," fortæller Erik Nørregaard og fortsætter:
"Den nye praksis fra SKAT betyder, at virksomhederne nu på et tidligere tidspunkt kan få indbetalt moms refunderet - vel at mærke uden, at der først skal bruges tid og penge på retssager. Og det er en stor lettelse for erhvervsvirksomhederne," påpeger han.

Konkrete vurderinger ligger til grund
Fremover kan momsen blive refunderet, hvis det ud fra en konkret vurdering skønnes, at en virksomhed ikke kan få pengene hjem.

Ifølge Erik Nørregaard vil der i den konkrete vurdering indgå et skøn af den enkelte skyldners evne til at betale - og om der er gjort nok for at få pengene hjem, da der skal være et rimeligt forhold mellem regningens størrelse og de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen.

"Når jeg som advokat kommer ind i en sag, gør jeg alt, hvad der inden for rimelighedens grænser kan gøres for at få kundens penge hjem. Hvis skyldneren fx står registreret fem gange i RKI, og jeg fra tidligere sager ved, at den dårlige betaler bor til leje og ikke ejer noget af værdi, ja så vil fordringen formodentligt efter den nye praksis kunne afskrives på det grundlag."

Hvilken konkret dokumentation SKAT fremover vil kræve for, at der kan foretages regulering i momsgrundlaget og herunder om det er et krav, at sagerne har været overgivet til inkasso, må tiden vise, slutter Erik Nørregaard.

GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.