Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Hvordan køber man bolig på tvangsauktion?

  • Af Pia Eskildsen
  • 25. jan 2011
  • 2 Spørgsmål & svar

Advokat Carsten Lyngs fra ADVODAN Thisted har stor erfaring med tvangsauktioner, og han har derfor også indgående kendskab til alle de regler, procedurer og krav, der knytter sig til hele processen omkring en tvangsauktion.

"Generelt kan du gøre en rigtig god handel ved at købe en bolig på tvangsauktion. Men det kræver også grundige forberedelser, så du undgår ubehagelige og dyre overraskelser," fortæller Carsten Lyngs.

Lav købspris, men ingen tilstandsrapport
"Når en bolig er på tvangsauktion, skal den sælges, uanset størrelsen på de bud, der bliver givet. Det er selvfølgelig til købers fordel. På anden side findes der også en række fælder, du som køber skal være opmærksom på," siger han og fortsætter.

"Der bliver ikke lavet tilstandsrapporter på boliger på tvangsauktion, og derfor kan du heller ikke tegne en ejerskifteforsikring. Det betyder, at du som køber selv hænger på eventuelle fejl og mangler.

Derudover er det meget vigtigt, at du har fuldt overblik over ejendommens reelle pris. Mange tror, at det beløb man byder på tvangsauktionen, er det beløb, man faktisk skal betale. Sådan hænger det dog langt fra sammen, fastslår advokaten.

"Der er altid et større beløb, der skal betales, fordi du bl.a. skal lægge det såkaldte "størstebeløb" oven i købssummen. Størstebeløbet er en ekstra udgift, som dækker over eksempelvis restancer på ejendomsskatter samt forskellige afgifter og salærer. Herudover skal du også tage højde for, at nogle af de lån, der skal indfries, måske kun kan indfries til overkurs."

Du kan her læse mere om tvangsauktion

Vil du vide mere?
Spørgsmål
Casper Gren-Hansen
17-01-2015 04:05:08

Hej
Jeg står overfor et mulig køb af bolig ved tvangsauktion.
Ved godt det kan være svært at anslå en pris. Men kunne man give et ca. overslag, hvis advokaten bistod ved auktionen i fogedretten samt alt afsluttende handel ?
mvh Casper Gren-Hansen

Carsten Lyngs
20-01-2015 13:42:46

Hej Casper

Det lyder spændende.

Jeg kan ikke ud af dit spørgsmål se, hvor ejendommen er beliggende, men hvis ejendommen er beliggende i min retskreds, Holstebro Retskreds, vil jeg anslå mine omkostninger til den af dig ønskede bistand til kr. 8.000,00 + moms i alt kr. 10.000,00.

Med venlig hilsen

advokat Carsten Lyngs

Med venlig hilsen
Carsten Lyngs
Carsten Lyngs Advokat | ADVODAN Thisted Se faglig profil
GØR SOM 12.533 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.533 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.