Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Ny dom sætter bankers rådgivning under lup

  • Af Mette Rasmussen
  • 14. okt 2011

Peter Ølholm, advokat i ADVODAN Glostrup, som har vundet sagen for investoren, kalder dommen for en stor triumf for bankkunder i almindelighed. Han mener, at den får betydning for, hvordan banker fremover skal rådgive deres kunder. Samtidig kan den give anledning til et nærmere kig på bankernes rådgivning omkring kunders investeringer i perioden op til Finanskrisen.

Jeg mener, man skal bruge dommen som rettesnor. Det er en sejr for alle mennesker, der er blevet fejlrådgivet. Den indeholder et klart budskab om, at en bank ikke kan gemme sig bag et synspunkt om, at finanskrisen havde uventet stort omfang, eller at det er tilstrækkeligt at udlevere skriftligt materiale om et investeringsprodukt," forklarer Peter Ølholm.

En principiel dom
I den konkrete sag investerede en kunde en million kroner i Jyske Banks hedgefond og tabte efterfølgende 800.000 kroner af sin investering. Investoren lagde sag an mod banken, fordi han ikke mente, han havde fået rådgivning om risikoen ved investeringen. Banken skal nu betale erstatning.

"Dommen er generel på tre punkter: Det første er, at en finanskrise ikke gør banken ansvarsfri. Det andet er, komplicerede produkter, som fx en hedgefond, som almindelige mennesker ikke har nogen viden om, giver banken et udvidet rådgivningsansvar. Det er ikke nok at udlevere et prospekt, der fortæller om produktet. Det tredje er, at bankerne har ansvaret for at dokumentere, at de har ydet rådgivningen. Og det kunne banken ikke i det her tilfælde, understreger Peter Ølholm".

Flere sager venter
Dommen er anket til Højesteret, og advokaten forventer samme resultat her. Samtidig er advokaten sikker på, at dommen også vil bane vejen i et kommende gruppesøgsmål mod banken, som dermed risikerer at skulle betale i alt 800 million kroner i erstatninger.

"De almindelige mennesker, som ikke forstår det her produkt - de har krav på at få deres penge igen, fastslår Peter Ølholm.

Vil du vide mere?
GØR SOM 12.774 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.774 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.