Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Højesteret giver kreditorer mulighed for at tage udlæg i mælkekvoter

  • Af Pia Eskildsen
  • 28. aug 2013

Ændringen i praksis skyldes, at mælkekvoter nu om dage er omsættelige i den såkaldte kvotebørs, og Højesteret finder derfor, at en mælkekvote må anses som et formueaktiv, der kan foretages udlæg i.

Mange ubesvarede spørgsmål
Ifølge advokat Verner Holm fra ADVODAN i Vejen efterlader dommen dog fortsat mange ubesvarede spørgsmål - eksempelvis hvad angår løbende kreditgivning.

”Når Højesteret fastslår, at der er tale om et aktiv, der kan være genstand for udlæg, vil det være mest naturligt at antage, at mælkekvoten som aktiv derfor også kan pantsættes og stilles til sikkerhed for pengeinstitut, realkreditinstitut eller leverandører. Men Højesteret udtaler sig ikke om dette spørgsmål.

Dommen afklarer heller ikke, om der er tale om en fordringsret, som kan stilles til sikkerhed ligesom andre fordringer, eller om det er et aktiv, der skal pantsættes via virksomhedspant/alternativt løsørepantsætning.  Det sikreste vil derfor indtil videre være, at långivere sikrer sig og foretager begge sikringsakter,” anbefaler Verner Holm.

Hvad betyder det for inkassoprocessen?
Som følge af kendelsen råder Verner Holm også långivere til, at man via inkassoadvokaten fremadrettet sikrer sig værdien af kvoten og/eller sikrer sig, at kvoten fastholdes til ejendommen. Derfor bør der udover udlæg i ejendommen også foretages udlæg i mælkekvoten fremover.

I den forbindelse kan det være relevant at opsige en del af kreditforeningernes lån svarende til beløbet af den aktuelle værdi af mælkekvoten, forklarer Verner Holm.

”Udlæg i løsøre, herunder også udlæg i mælkekvoter, bortfalder et år efter udlæggets foretagelse. Så der skal man fra kreditforeningernes side tage stilling til, om man vil gennemføre salg af den mælkekvote, der er foretaget udlæg i. Da mælkekoten efter Højesterets kendelse er et frit aktiv, der ikke er omfattet af ejendommens pant, vil man kunne forvente, at der fremover kommer flere ”trusler” om indgivelse af konkursbegæring.”

Fakta: 

  • Mælkekvoteringsordningen forventes at ophøre den 1. april 2015
  • Den sidste kvotebørs forventes afviklet i november 2014.

 

GØR SOM 12.611 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.611 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.