Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Det betyder finansloven for SMV'erne i 2014

  • Af Pia Eskildsen
  • 07. mar 2014

Store dele af indholdet i finansloven for 2014 udspringer af regeringens vækstplan fra foråret 2013. Som en del af finanslovsforliget i november sidste år blev mange af disse tiltag rykket frem og trådte dermed i kraft fra 1. januar i år.

Advokatfuldmægtig og skattespecialist Lars Emde Poulsen fra ADVODAN i Slagelse gennemgår de væsentligste ændringer her:

Længere momskredittider for små virksomheder: Der er afsat 120 mio. kr. til længere momskredittider for små virksomheder med en momspligtig omsætning mellem 1 og 5 mio. kr. Konkret fremrykkes fristen for angivelse af moms fra kvartalsvis til halvårligt. Det er medvirkende til at øge likviditeten i virksomhederne, hvilket giver en rentegevinst for virksomhederne.

Hvis virksomheden fortsat ønsker at afregne kvartalsvis, kan dette fortsat ske. Fordelen ved det er, at virksomheden kan få tilbagebetalt momsen på købte varer.

Eftersom virksomhederne får godtgjort energiafgifter via momsangivelsen, medfører ændringen for, hvornår momsen skal angives, at der går længere tid, før virksomhederne kan få godtgjort energiafgifter.

Momsafregning

(Klik på tabellen for at se den i større format)

Skattekreditordningen: Med den nye finanslov kan erhvervsdrivende få udbetalt skatteværdien af underskud på op til 25 mio. kr., hvis udgifterne er relateret til forskning og udvikling. Det betyder, at et selskab med underskud på 25 mio. kr. i indkomståret 2014 kan få udbetalt op til 6.250.000 kr. (svarende til 25 %). 

Udbetalingen vil ske senest 20. november 2015. Fra 2015 vil beregningen følge den gradvise nedsættelse af selskabsskatteprocenten, dvs. for indkomståret 2015 kan der udbetales 23,5 % af maksimalt 25 mio. kr., og i 2016 22 %.

Det skal bemærkes, at selvom selskabsskatteprocenten nedsættes til 24,5 % i 2014, så vil skatteværdisatsen for 2014 fortsat være på 25 %.

Formålet er især at styrke små og mellemstore virksomheders likviditet i perioder, hvor forsknings- og udviklingsaktiviteter ikke resulterer i indtægter. Det skal desuden give virksomhederne incitament til at foretage investeringer i forskning og udvikling i 2014, idet virksomhederne får mere gavn af reglerne, jo mere virksomhederne investerer – op til underskudsgrænsen på 25 mio. kr.

Skattekreditordning

(Klik på tabellen for at se den i større format)

Selvstændiges sygeforsikringer og arbejdsskadeforsikringer: Siden 1. januar har selvstændige kunnet få fradrag for udgifter til egne sygeforsikringer og arbejdsskadeforsikringer. Under visse betingelser gælder fradraget også for en medarbejdende ægtefælle.

Det skal ses i forhold til, at selvstændige i forvejen kan fradrage udgifter til forsikringer, som dækker driftstab mv. Fra politisk side har ønsket været at udvide denne fradragsmulighed ved også at inddrage fradrag for udgifter til egne sygeforsikringer og arbejdsskadeforsikringer.

Skat Skat

Skattelovgivningen ændrer sig konstant, og det kan påvirke din virksomhed.

Læs mere her
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.