Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Ejeraftale: Får I talt om alt det svære i ejerkredsen?

  • Af Pia Eskildsen
  • 06. okt 2015

Når flere ejere går ind i et samarbejde, glemmer mange desværre at få snakket om ”alt det sure”. Lidt ligesom når nygifte undlader at få lavet en ægtepagt.

Afstem forventninger med hinanden og få nogle klare aftaler ned på papir. Sådan lyder anbefalingen fra ADVODAN-advokat Helge Busk, der er ekspert i ejeraftaler og interessentskabskontrakter (IS-kontrakter). Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at grundige og klare aftaler mellem ejere af en virksomhed, er givet virkelig godt ud.

”En ejeraftale eller en IS-kontrakt skal løse alt det, der potentielt kan gå galt mellem ejerne i en virksomhed. Når flere ejere går ind i et samarbejde, glemmer mange desværre at få snakket om ”alt det sure”. Lidt ligesom når nygifte undlader at få lavet en ægtepagt,” siger Helge Busk og påpeger, at forudsætningen for at lave en god aftale er at skabe en bevidsthed om en masse detaljer og afstemme forventninger på alle nøgleelementer.

Udførlige beskrivelser og konsekvenser

Konkret skal ejeraftalen/IS-kontrakten beskrive en lang række problemstillinger og hvilke konsekvenser, det har, når disse aftaler og forpligtigelser ikke bliver overholdt.

”Det kan godt virke som benhårde, stramme beskrivelser, men det er min erfaring, at det er nødvendigt for, at de enkelte dele i en aftale har en reel værdi den dag, de skal angive en løsning på et givent problem. Derudover er det er altafgørende, at aftalerne bliver lavet på et tidspunkt, hvor der er god kemi og en god stemning i virksomheden,” lyder det fra advokaten.

Godt værktøj til svære emner

Ifølge Helge Busk er det særlig vigtigt at få beskrevet forholdene omkring misligholdelse – fx hvis en kompagnon får et misbrug, som vedkommende ikke selv vil erkende. I sådan en situation kan det være en stor hjælp at læne sig op ad en ejeraftale eller en IS-kontrakt, fordi man allerede indbyrdes har aftalt, hvordan en sådan konflikt skal løses.

”Det gør det i hvert fald langt nemmere at tage den svære snak i ejerkredsen, fremfor at danse rundt om den varme grød i måneder – eller måske år” siger han.

Et andet godt råd er, at man løbende bør opdatere ejeraftalen/IS-kontrakten med skriftlige tillæg, hvis der sker væsentlige ændringer i selskabet. Som minimum hvert 4.-5. år.

Vigtige elementer i en ejeraftale eller IS-kontrakt:

  • Beslutningsprocesser – hvem kan beslutte hvad?
  • Kapitalgrundlag - hvad skal skydes ind og hvornår?
  • Retningslinjer for drift, herunder omfang af arbejdsindsats
  • Retningslinjer for aconto-hævninger
  • Fordeling af over- og underskud - pligt til at indbetale realiseret underskud
  • Tegningsregel - hvem kan forpligte firmaet over for andre?
  • Udtræden af partner - overgang af ejerandel - forkøbsret samt retningslinjer herfor
  • Opsigelse af samarbejdet, varsel og udløsning
  • Sygdom, barsel og anden uarbejdsdygtighed
  • Død
  • Værdisætning af ejerandelen
  • Væsentlig misligholdelse af aftalen
  • Kunde- og konkurrenceklausuler - omfang, varighed, bod, erstatning
  • Tvistløsning - voldgift, mediation, alm. retssagsbehandling
Selskabskonstruktion og virksomhedsformer Selskabskonstruktion og virksomhedsformer

Se og læs guides, e-bog, tidslinje og infografikker om sikker virksomhedsdrift og konstruktion.

Læs mere her
GØR SOM 12.742 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.742 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.