Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Ejeraftalen skaber tillid og balance i ejerkredsen

  • Af Pia Eskildsen
  • 06. okt 2015

Peter Lykke Kjeldsen

Peter Lykke Kjeldsen er økonomidirektør i shipping- og offshorefirmaet NT Offshore i Esbjerg. Derudover ejer han holdingselskabet EXES Invest sammen med fem andre partnere. Holdingsselskabet ejer eller er medejer af en række andre virksomheder, som også opererer inden for shipping, rederi, offshore og det maritime område.

”Vi arbejder med en strategi, hvor vi opkøber eller køber os ind i andre virksomheder. Vi er åbne over for mange muligheder, og hvis vi vurderer, at vi kan løfte en virksomhed til et nyt niveau, så vil vi gerne gå ind i det, ” fortæller Peter Lykke Kjeldsen og uddyber:

”Når vi køber op eller stifter datterselskaber, så er det gerne en del af strategien at få den tidligere ejer til fortsat at være medejer eller at få direktøren ind som medejer. Vi tror på, at det skaber det engagement og den kontinuitet, som skal til for at få succes. Men det kræver selvfølgelig lidt mere papirarbejde, når vi gør tingene på den måde, ” siger han. 

Dynamisk dokument
Ifølge Peter Lykke Kjeldsen er ejeraftalen i holdingselskabet EXES Invest et vigtigt og dynamisk dokument. Slet Ikke som et stiftelsesdokument, som bare står i et fint ringbind på reolen og samler støv.

”Når vi går aktivt ind i nye virksomheder og ændrer på ejerandelene, ændrer forudsætningerne og rammerne sig også for holdingselskabet. Det bliver vi nødt til at forholde os til løbende i ejeraftalen.”

Når ejeraftalen alligevel skal drøftes, er det oplagt at gå hele aftalen igennem, og på den måde bliver det legalt også at tage de svære snakke ind i mellem, fortæller han.

”Vi tager gerne spørgsmål op i ejerkredsen, hvor vi konfronterer hinanden med forskellige problemstillinger. Det kan fx være fordeling af arbejdsopgaver, fremtidige investeringer eller om pengene skal blive i firmaet eller ud til os ejere. Jo mere vi kan komme rundt om tingene på et indledende stadie, jo bedre. Så bliver der ikke så mange diskussionsområder senere hen. Vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet, ” fastslår Peter Lykke Kjeldsen.

Advokaten som garant
Den nuværende ejerstruktur har eksisteret i fire år og består af en aktiv ejer-del, som tager sig af forretningsudviklingen og en anden del, som i højere grad er med som investorer. De seks ejere er i alderen ca. 40 til 57 år.

”Når man er en større ejerkreds, som vi er, hvor nogle er mere aktive end andre, giver vores møder om ejeraftalen stor værdi for de ejere, som ikke er så meget med i det daglige. Vores drøftelser skaber en god konsensus i ejerkredsen, og vi får en god balance imellem os. Vi ved, hvor vi har hinanden, ” fortæller Peter Lykke Kjeldsen.

På det mere praktiske plan er det gerne den aktive del af ejerkredsen, der i første omgang diskuterer ændringer i ejeraftalen med holdingselskabets advokat Humle Pugh fra ADVODAN Esbjerg. Herefter kommer advokaten med et udkast, som han præsenterer på et møde, hvor alle ejere deltager.

”Det fungerer rigtig fint. Advokaten sætter sig i holdingselskabets sted og fungerer dermed som vores uvildige og fælles garant for, at tingene er rimelige for alle og i orden. Han er også god til at pege på konsekvensændringer, hvis vi beslutter det ene eller det andet, ” lyder det fra Peter Lykke Kjeldsen.

Ifølge Peter Lykke Kjeldsen er der tre klare fordele ved at drøfte ejeraftalen løbende:

  • Vi sikrer, at dokumentet altid er holdt ajour
  • Vi har stor åbenhed imellem os, som skaber en god konsensus i ejerkredsen
  • Vi får håndteret mange udfordringer og problemstillinger i tide og bruger dermed ejeraftalen som forebyggelse samtidigt med, at tilretning af ejeraftalen er en del af virksomhedens strategi

 

Selskabskonstruktion og virksomhedsformer Selskabskonstruktion og virksomhedsformer

Se og læs guides, e-bog, tidslinje og infografikker om sikker virksomhedsdrift og konstruktion.

Læs mere her
GØR SOM 12.693 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.693 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.