Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Fremtidsfuldmagt - nyt lovforslag vil styrke rettighederne

  • Af Mette Rasmussen
  • 18. mar 2015
  • 8 Spørgsmål & svar

Et nyt lovforslag vil indføre skærpede krav til de fuldmagter, som fx dementramte bruger til at udpege hvem, de ønsker, skal varetage sine interesser, når de ikke selv er i stand til det. De nye krav vil give væsentligt bedre rammer, end det er tilfældet med den nuværende lovgivning – både til den, der er ramt af sygdommen og for familien, som står på sidelinjen, fortæller advokat Malene Warming Nissen fra ADVODAN i Tønder/Toftlund.

”De fuldmagtsregler, vi har i dag, giver ikke tilstrækkelig tryghed for hverken den sygdomsramte eller til familien. Der er desværre eksempler på, at fuldmagter bliver oprettet efter, at den demente ikke længere er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og det er misbrug af reglerne”.

"Det er også et problem, at det ikke er alle aktører, der anerkender fuldmagterne i den nuværende ordning. Jeg kender flere eksempler på, at eksempelvis bankerne ikke vil godkende fuldmagterne men ofte kræver, at der (også) er udfyldt en særskilt fuldmagt i banken”.

Fordelen ved fremtidsfuldmagt

Med det nye lovforslag bliver det muligt at oprette såkaldte fremtidsfuldmagter. Samtidig bliver der indført helt nye krav til, hvordan fremtidsfuldmagterne skal oprettes og registreres. Der vil også være nye krav til indholdet, og hvordan fuldmagten kan træde i kraft.

”Fordelen ved de nye fremtidsfuldmagter er, at de skal oprettes i et online register og tinglyses i Personbogen, når de træder i kraft. Der vil kun kunne oprettes én fuldmagt pr. person – og for at fuldmagten kan træde i kraft, skal der foreligge lægelige oplysninger om fuldmagtsgiverens helbredstilstand. Det vil give større retssikkerhed for alle involverede parter”, forklarer Malene Warming Nissen.

Anbefaling fra advokaten

Lovforslaget blev sendt i høring i december, og forventes vedtaget i slutningen af marts.

”Hvis man allerede efter de gældende regler har oprettet en generalfuldmagt, vil den formentlig stadig være gældende, men min anbefaling vil være at få registret fuldmagten via det nye system, når det er tilgængeligt”.

”Jeg vil også anbefale, at alle personer – ung som gammel – tager stilling til, om de vil oprette en fuldmagt. Vi kan jo alle blive ramt at en pludselig sygdom, og ingen ved hvordan og hvornår”, slutter Malene Warming Nissen.

Fakta om de nye fremtidsfuldmagter

  • En fremtidsfuldmagt skal oprettes i et elektronisk register, og der kan kun oprettes én fremtidsfuldmagt pr. person.

  • Alle personer over 18 år, som er i stand til at handle fornuftigt, kan oprette en fremtidsfuldmagt, der kan omfatte både personlig og økonomiske forhold.

  • Fremtidsfuldmagten kan sættes i kraft, når fuldmagtsgiveren fx rammes af sygdom, som gør vedkommende ude af stand til at træffe beslutninger selv.

  • Når fremtidsfuldmagten er trådt i kraft bliver den tinglyst i Personbogen.

  • En fremtidsfuldmagt ophører automatisk ved fuldmagtsgiverens død.

 

Vil du vide mere?
Malene Warming Nissen

Malene Warming Nissen

Advokat | Vis faglig profil
Spørgsmål
Asta Holm
10-04-2015 09:59:09

Til Advokaten.
Jeg vil gerne oprette en fuldmagt til mine to døtre, så de kan handle på mine vegne, hvis jeg bliver ramt af en sygdom, som bevirker at jeg ikke er i stand til at handle fornuftigt.
Hvordan griber jeg det an og hvad er prisen ?
Med venlig hilsen
Asta Holm

Besvar indlæg
Malene Warming Nissen
10-04-2015 14:04:34

Hej Asta.
Det lyder rigtig fornuftigt. Da lovforslaget ikke er vedtaget, skal der oprettes en alm. fuldmagt, og det kan en advokat hjælpe dig med. Der er ikke en fast pris på en fuldmagt, så jeg vil anbefale dig at kontakte dit lokale ADVODAN-kontor for en nærmere drøftelse.

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen Advokat | ADVODAN Toftlund Se faglig profil
Besvar indlæg
Lis Bente Krahn
19-04-2016 14:16:01

er de nye fremtidsfuldmagter blevet vedtaget i folketinget?
MVH Lis Krahn

Besvar indlæg
Malene Warming Nissen
19-04-2016 15:11:02

Hej Lis.

Tak for din henvendelse.
Det oprindelig lovforslag blev faktisk aldrig vedtaget, men er netop lige genfremsat i en lidt ændret form.

Det er dog først under behandling i Folketinget - så intet er vedtaget endnu.

Du kan se tidsplanen her:

http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L135/tidsplan.htm#dok

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen, advokat

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen Advokat | ADVODAN Toftlund Se faglig profil
Besvar indlæg
Pernille Foldorf
21-04-2016 12:43:44

Hej, har aftalt med min far (Alheimer patient) og min mor at der skal oprettes en generalfuldmagt med min far som fuldmagtsgiver, min mor som fuldmagtstager og med undertegnede som fuldmagtstager i så fald min mor dør før min far. Er det noget I kan hjælpe med? hvad koster det ca? og hvordan gør jeg/vi? Tak for hjælpen. Bh, Pernille Foldorf 41939770

Besvar indlæg
Malene Warming Nissen
29-04-2016 09:38:03

Hej Pernille.
Tak for din henvendelse.
Du er velkommen til at ringe til mig på mit direkte nr. 73921729, så kan vi lige drøfte det nærmere. God weekend.

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen.

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen Advokat | ADVODAN Toftlund Se faglig profil
Besvar indlæg
Per Helge Nissen
08-03-2017 11:32:38

Lovforslaget om fremtidsfuldmagter der blev vedtaget 12 maj 2016 er det gældende d.d. og hvis ikke skal man så vente til det bliver gældende?
Hvordan skal man forholde sig hvis man opretter fremtidsfuldmagt nu?

Mvh Per Helge Nissen

PS.: Ingen Advodan på Fyn?

Besvar indlæg
Malene Warming Nissen
10-03-2017 13:32:50

Kære Per.
Tak for din henvendelse.

Loven er kun vedtaget, men det er ikke bestemt, hvornår den så egentlig træder i kraft. Nogen gætter på, at det bliver her til sommer, men det kan jeg ikke sige noget om. Så indtil videre må vi oprette fuldmagter efter de nuværende regler.

Ja, jeg ville jo vældig gerne henvise dig til et lokalt Advodan kontor på Fyn, men det kan jeg ikke. Men du dog velkommen til at kontakte mig, hvis du har yderligere spørgsmål.

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen

Med venlig hilsen
Malene Warming Nissen
Malene Warming Nissen Advokat | ADVODAN Toftlund Se faglig profil
Besvar indlæg
Stil et spørgsmål
DU ER I GANG MED AT STILLE
ET SPØRGSMÅL PÅ ADVODAN.DK

Inden du går videre, vil vi gerne gøre dig opmærksom på, at dit spørgsmål bliver synligt her på siden.

Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Ønsker du ikke, at dit spørgsmål skal være synligt, har du mulighed for at kontakte et af vores lokale kontorer via kontaktformularen i højre hjørne.

Når du stiller dit spørgsmål her på siden, skal du oplyse din e-mailadresse. Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone.

OK - LUK DENNE BOKS

Når du udfylder formularen og klikker på ”send”, giver du dit samtykke til, at dit navn og dit spørgsmål offentliggøres på hjemmesiden.
Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i besvarelse af spørgsmål. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi opbevarer din e-mailadresse i tre måneder, hvorefter den slettes helt. Dit spørgsmål og advokatens svar forbliver synlige på ADVODANs hjemmeside, så længe vi vurderer, at det er relevant og giver værdi for andre læsere.

Rette og slette oplysninger

Hvis du ønsker at få fjernet dit spørgsmål fra hjemmesiden, skal du rette henvendelse til ADVODANs sekretariat.
Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone. Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.

Har du et spørgsmål til artiklen, kan du stille det her og få svar fra en advokat.

Stil et spørgsmål
GØR SOM 12.743 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.743 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.