Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Sådan gør du din virksomhed klar til salg

  • Af Mette Rasmussen
  • 02. jun 2016

Der er sjældent to virksomhedssalg, der er ens. Ofte vil der være forskellige forhold, du som sælger skal have fokus på alt efter, om du sælger til et familiemedlem, en medarbejder eller en ekstern køber. Men generelt er målene de samme – nemlig at opnå den rigtige pris for virksomheden, styre uden om uforudsete problemer og udgifter samt sikre, at virksomheden inklusive medarbejderne kan fortsætte.

At nå dertil kræver dog, at du har gjort dit forarbejde og har styr på alle juridiske forhold i din virksomhed, fortæller advokat i ADVODAN Næstved Rune Strøm Danvold.

Han giver her seks gode råd til virksomhedsejere, der går med salgstanker.

  1. Forbered dig i god tid

    Alt efter situationen skal du gå i gang med at forberede et salg op til tre år i forvejen. Det er ikke alle typer af salg, som tager lige lang tid, men du er bedst stillet som sælger, hvis du sammen med dine rådgivere har mulighed for at tage dig tid til at undersøge og overveje, hvad der er den bedste løsning for din virksomhed.

  2. Hav den rette selskabskonstruktion 

    Sørg for, at din virksomhed har den mest fordelagtige konstruktion – også på lang sigt. Driver du eksempelvis din virksomhed som en personlig ejet virksomhed, vil man normalt omdanne den til et selskab (ApS eller A/S) inden et salg. Samtidig bør du også etablere et holdingselskab ”oven på” driftsselskabet, så du senere kan sælge aktierne eller anparterne i driftsselskabet skattefrit.

  3. Juridiske dokumenter skal være opdaterede

    Du skal sikre dig, at alle virksomhedens juridiske dokumenter er opdaterede, at alle medarbejdere har en gyldig ansættelseskontrakt, og at eventuelle klausuler er håndteret korrekt. Alt skal ligge på skrift.

  4. Hav styr på aftaler og kontrakter

    I en salgssituation skal du sikre virksomheden i forhold til dens fremtidige indtjening – og det betyder, at du skal have styr på alle aftaler og kontrakter med samarbejdspartnere og kunder, så de kan fortsætte under en ny ejer.

  5. Sørg for at dokumentere viden

    Du skal sørge for, at vigtig viden hos dine medarbejdere og i virksomheden generelt løbende bliver dokumenteret, så den viden kan blive i virksomheden ved et eventuelt salg. Du kan ikke vide, om dine medarbejdere ønsker at fortsætte under en ny ejer. 

  6. Vær åben når forhandlingerne går i gang

    Som sælger skal du fremlægge alle relevante informationer og handle loyalt over for køber, når I står i en forhandlingssituation. Kan du af en eller anden årsag ikke give adgang til bestemte steder eller oplysninger, kan du blive nødt til at give garantier for, at forholdene er i orden – sørg for, at de er det, ellers kan det give store erstatningskrav senere. Jo mere åben og forberedt du er, jo større er sandsynligheden for, at du opnår den bedst mulige pris for din virksomhed.
     

Brug for hjælp til at komme i gang?

Hvis du ønsker at gøre din virksomhed salgsklar, kan du med fordel bestille et Juratjek Erhverv hos ADVODAN.

Med et Juratjek Erhverv får du et juridisk serviceeftersyn, der både afdækker din virksomheds svage punkter og identificerer muligheder. Efter juratjekket får du en samlet rapport og en handlingsplan, som giver dig det fulde overblik over hvilke områder, der bør handles på. Du sender samtidig et stærkt signal til omverdenen om, at du har styr på risici.

Udfuld formular og bestil et Juratjek Erhverv her 

 

Gratis erhvervsmagasin Læs ADVODAN Nyt om virksomhedsoverdragelse

Få gode råd om virksomhedsoverdragelse i ADVODAN nyt fra maj 2016.

  • Sådan gør du din virksomhed salgsklar
  • Derfor er due diligence-processen vigtig
  • Kend medarbejdernes rettigheder
  • Aktiv salg kan redde insolvente virksomheder
Få tilsendt magasinet

Når du udfylder formularen og trykker ”send til e-mail”, bliver du samtidig tilmeldt vores Nyhedsbrev Privat.
ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger til at fremsende e-bogen og som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysningerne her
Selskabskonstruktion og virksomhedsformer Selskabskonstruktion og virksomhedsformer

Se og læs guides, e-bog, tidslinje og infografikker om sikker virksomhedsdrift og konstruktion.

Læs mere her
GØR SOM 12.611 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.611 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.