Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan
Byggesager

Menu

Byggesager

Byggeri af eget hus, renovering eller tilbygning er ofte opfyldelsen af en drøm. Samtidig er det sandsynligvis en af livets største økonomiske dispositioner. Derfor er det vigtigt, at du har klare aftaler med entreprenører og håndværkere om eksempelvis levering og materialer. Hos ADVODAN kan vi hjælpe dig med en advokat, som rådgiver dig gennem hele processen, så boligdrømmen bliver til virkelighed og ikke ender som en byggesag.

print

Er du utilfreds med resultatet af dit byggeprojekt, og har du uden held forsøgt at løse problemet med entreprenøren, er det en god idé at kontakte en advokat, der kan hjælpe dig med at afgøre næste skridt. Advokaten vurderer, om det kan svare sig at føre en byggesag, eller om der er mulighed for en hurtigere og billigere løsning direkte med entreprenøren.

Hos ADVODAN gennemgår vi din byggeaftale og de faktiske forhold og hjælper dig med at kontakte din entreprenør for at finde en hurtig løsning. Vi fører naturligvis også din byggesag, hvis det bliver nødvendigt med en rets- eller voldgiftssag.

HVEM AFGØR BYGGEsager?

Byggetvister mellem dig som privat bygherre og en entreprenør afgøres som hovedregel af de almindelige domstole. Nogle standardkontrakter, hvor AB92 eller ABT93 er vedtaget, medfører som udgangspunkt, at tvister skal afgøres af en voldgiftsret, eksempelvis Voldgiftsnævnet for bygge- & anlægsvirksomhed.

Som forbruger er du ikke bundet af en aftale om voldgiftsbehandling, når aftalen er indgået før uenigheden mellem dig og entreprenøren opstod. I den situation har du som forbruger derfor principielt frit valg mellem domstole og voldgiftsret. Valget kan have stor betydning for sagens afgørelse. Afhængig af blandt andet uenighedernes karakter kan der være fordele og ulemper ved, at en sag føres ved domstolene eller ved voldgift.

Hos ADVODAN forsøger vi dog altid først at finde en løsning ved forlig eller såkaldt mediation, fordi det som regel vil føre til en hurtigere afgørelse og dermed en kortere og mere smertefri proces for dig. Vi hjælper dig med at finde den optimale løsning og bistår dig, uanset om en tvist skal afgøres ved domstol, voldgift eller gennem forhandling. 


Har du brug for hjælp til Byggesager?

Indtast dit postnummer og find nummeret på en af vores dygtige advokater i nærheden af dig.


Du er her
GØR SOM 12.132 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.132 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og få nyheder og gode råd om jura. Vi sender ud to gange hver måned.

* Din tilmelding afgives til ADVODAN A/S
– CVR nr.: 2979 5185