Om Klaus
Fast ejendom
Jeg er specialiseret i fast ejendom. Derfor kan jeg rådgive dig når du skal købe eller sælge, hvis der opstår en tvist vedrørende en fast ejendom eller hvis du skal udleje. Det er vigtigt for mig at være grundig, sådan sikrer vi at vi ikke overser noget, heller ikke det der står med småt. Når der er styr på detaljerne, kan du træffe de store beslutninger på et trygt grundlag.
Retssager
Når jeg repræsenterer dig i en retssag, lægger jeg vægt på den helhedsorienterede rådgivning med udgangspunkt i dine behov. På den måde opnår vi det bedst mulige resultat for dig, uanset om dette opnås ved at vi går i retten eller ved at indgå et fornuftigt forlig.
Selskabsret og insolvens
Når jeg ikke beskæftiger mig med fast ejendom eller retssager, arbejder jeg blandt andet med selskabsret, likvidationer og behandling af konkursboer. Her er mit mål at være så effektivt som muligt så virksomheden kan fortsætte sin virksomhed eller at få realiseret konkursboets aktiver bedst muligt. Et godt resultat er ikke kun i kreditorernes interesse det har også betydning for den tidligere ejer som ofte indestår for virksomhedens gæld.