PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Tidsplan for byggeriet – gode råd til bygherre og entreprenør

Inden byggeriet går i gang, bør der fastsættes en realistisk tidsplan. Læs mere om, hvad du bør være opmærksom på som bygherre eller entreprenør.

Thomas Colstrup
Advokat og partner

En tidsplan for et byggeri bør som minimum fastsætte, hvornår byggeriet starter, og hvornår det er færdigt. Men der er også andre forhold, som der med fordel kan tages højde for.

Har du brug for juridisk rådgivning i forbindelse med et byggeprojekt, står vores advokater med speciale i entrepriseret klar til at hjælpe.

Gode råd til bygherren om byggeriets tidsplan

For dig, som er bygherre, er det alfa og omega, at der er fastsat en realistisk tidsplan for byggeriet – særligt når der er tale om en større entreprise. Der er tre ting, du især bør være opmærksom på i forhold til byggeriets tidsplan.

 

Færdigmelding og mellemtider

I ethvert byggeprojekt bør du aftale en dato for færdigmelding. Ellers kan du være nogenlunde sikker på, at byggeriet bliver færdigt senere, end du havde regnet med.

I større entrepriser bør du løbende holde øje med, om byggeriet skrider frem som forventet. Fx kan der indlægges ”mellemtider” undervejs i byggeriet, hvor du kan holde øje med, om tidsplanen holder.

 

Aftale om dagbod

Når du laver en entreprisekontrakt med din entreprenør, bør du forsøge at få fastlagt en dagbod. Det er en bod, som entreprenøren skal betale for hver dag, byggeriet er forsinket. Formålet er ikke, at byggeriet skal blive billigere – formålet er at motivere entreprenøren bedst muligt til at blive færdig til tiden.

I et erhvervsbyggeri vil du som bygherre ofte være særlig sårbar over for forsinkelser. Byggeriet er ofte tiltænkt benyttet til en bestemt aktivitet, som ikke altid kan tåle en udsættelse. Det er vigtigt, at entreprenøren forstår vigtigheden. Det er også vigtigt, at dagboden bliver fastsat så tilpas stor, at den reelt virker motiverende for entreprenøren, så der er større chance for at holde byggeriets tidsplan. Du bør søge rådgivning om, hvad der er en passende størrelse af dagbod.

Vær opmærksom på, at aftalt dagbod kræver, at du gør den gældende overfor entreprenøren. Det er ikke nok at varsle om dagboden – den skal også kræves, når forsinkelsen foreligger.

Som udgangspunkt udelukker aftale om dagbod krav om erstatning for forsinkelsen.

 

Vejrligsdage og projektændringer

Du vil sandsynligvis undervejs i byggeprojektet komme ud for, at entreprenøren forlanger vejrligsdage. Man kan ikke altid støbe i frostvejr, og man kan ikke altid lægge tag i regnvejr. Vejret kan forsinke et byggeri, og når det sker, vil entreprenøren som oftest forlange ekstra tid. Det er ganske rimeligt – og som bygherre bør du indregne en margin til vejrlig i din egen interne tidsplan.

Du bør også tage højde for, at der kan ske projektændringer, når du er bygherre på en større entreprise. Sker det, kan entreprenøren bede om ekstra tid, og det er ofte også ganske rimeligt.

Indsender formularen...

Kontakt en advokat med speciale i entrepriseret her

Gode råd til entreprenøren om byggeriets tidsplan

Som entreprenør er du ofte underlagt en tidsplan for byggeriet – men du bør aldrig arbejde efter en tidsplan, du ikke selv tror på.

Når tidsplanen fastlægges, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om den er koordineret med de øvrige entrepriser. Som totalentreprenør har du selv ansvaret for dette.

 

Forlængelse af byggeriets tidsplan

Selvom der er fastsat en realistisk tidsplan, kan det godt ske, at du får brug for mere tid end aftalt. Der er som udgangspunkt fire situationer, hvor du kan argumentere for forlængelse af byggetiden.

  1. Vejret: Hvis vejret skaber problemer for byggeriet, kan du forlange vejrligsdage. Vejrligsdage bør oplyses på førstkommende byggemøde – og hvis der ikke holdes byggemøder regelmæssigt, så i hyppige mails.
  2. Projektændringer og ekstraarbejder: Du bør sørge for, at forlængelser på grund af projektændringer fremgår af aftalesedlen.
  3. Forsinkelse: Hvis andre entrepriser er forsinkede, kan du også blive det.
  4. Mangel på arbejdskraft: Hvis du ikke kan skaffe tilstrækkelig arbejdskraft, kan det være berettiget, at du ikke kan overholde tidsplanen som aftalt.

Anvender du AB-systemet, er der også regler heri for, hvornår du som entreprenør har krav på forlængelse.

 

Kontakt bygherren hurtigst muligt

Har du behov for at forlænge byggeriets tidsplan, skal du drøfte det med bygherren så tidligt i byggeprocessen som muligt.

Vi ser entreprenører, der først begynder at argumentere for tidsfristforlængelser, når den oprindelige afleveringsdag er overskredet, og bygherren reklamerer over forsinkelse. Disse entreprenører har alt andet lige meget sværere ved at få forlængelserne end dem, der gør opmærksom på forsinkelser med det samme.

Få hjælp til