<iframe src="https://ss.advodan.dk/ns.html?id=GTM-PPS3F3" height="0" width="0" style="display:none;visibility:hidden"></iframe>
Jylland
Sjælland
Bornholm

Stiftelse af en forening

Drømmer du om at starte en idrætsklub, en frivillig forening eller en anden sammenslutning med et fælles formål? En forening er en enkel og fleksibel måde at organisere sig på – uden krav om kapital eller ejerskab. Her guider vi dig trin for trin gennem stiftelsen.

Foreninger er en selvejende enhed uden ejere og kræver ingen startkapital.

Hvad er en forening?

En forening er en sammenslutning af personer, der går sammen om en fælles interesse og et fælles formål – typisk frivilligt eller almennyttigt. Det kan være alt fra en sportsklub eller spejderforening til en kulturel sammenslutning.

Foreninger er en selvejende enhed uden ejere og kræver ingen startkapital. Medlemmerne betaler kontingent, og bestyrelsen står for driften – men ingen har krav på en del af foreningens penge. Ved opløsning skal eventuelle midler anvendes i overensstemmelse med foreningens formål.

Foreninger kan fungere helt uden økonomi, men mange vælger at registrere sig, fx for at kunne oprette en bankkonto eller få adgang til støtte og samarbejdspartnere. Der findes ikke én samlet lov om foreninger, da reglerne er udviklet gennem retspraksis.

Hvornår giver det mening at oprette en forening?


Det er oplagt at oprette en forening, hvis I er flere, der ønsker at samarbejde om en fælles interesse eller sag, fx sport, kultur, lokalmiljø eller frivillighed. En forening gør det muligt at optræde som juridisk enhed og fx søge tilskud eller leje lokaler – uden at enkeltpersoner hæfter økonomisk.

Fordele ved at oprette en forening:

  • Enkel struktur og høj fleksibilitet.
  • Nemt at komme i gang og få formkrav til vedtægter.
  • Ingen krav om kapital eller CVR-nummer.
  • Gode muligheder for støtte og fondsmidler.

Alternativer til en forening kan være virksomhed, interessentskab eller fond – alt afhængig af formål og økonomi. En advokat fra Advodan kan rådgive dig om, hvilken form der passer bedst til dine behov.

Trin-for-trin: Sådan stifter I en forening

  1. Definér formålet
    Formålet er grundstenen i foreningens vedtægter. Det afgør bl.a., hvordan foreningens midler må bruges, og det er samtidig bestyrelsens rettesnor i driften af foreningen. Det er vigtigt at definere formålet tilpas skarpt og samtidig tilpas bredt, så bestyrelsen kan agere i det. Hvis I fx starter en almennyttig fodboldklub, så overvej, om formålet skal være en almennyttig sportsklub, så I senere hen kan medtage andre sportsgrene, uden at I skal ændre vedtægterne.
  2. Udarbejd vedtægter
    Vedtægterne er bestyrelsens guidelines i den daglige drift. De er retningslinjerne for, hvordan tingene skal fungere, hvilke rettigheder og forpligtelserne medlemmerne har osv. Det er hensigtsmæssigt, at vedtægterne tager højde for de fleste situationer.
  3. Indkald til stiftende generalforsamling
    Inden den stiftende generalforsamling skal I udsende en dagsorden med punkter som valg af dirigent, beslutning om stiftelse, godkendelse af vedtægter og valg af bestyrelse.
  4. Afhold stiftende generalforsamling
    På den stiftende generalforsamling skal I godkende stiftelsen af foreningen, godkende vedtægterne samt vælge en bestyrelse, der kommer til at stå for den daglige ledelse af foreningen. I skal samtidig føre referat – det fungerer som dokumentation for stiftelsen.
  5. Registrér foreningen
    I skal registrere foreningen hos Erhvervsstyrelsen eller Skattestyrelsen, hvis I fx skal oprette bankkonto eller modtage tilskud. Det sker via virk.dk eller skat.dk.

Hvad skal vedtægterne indeholde?

Vedtægterne er foreningens juridiske grundlag og skal som minimum indeholde:

  • Navn og hjemsted.
  • Formål – husk, at formålet skal være tilpas skarpt og samtidig tilpas bredt.
  • Medlemskab og kontingent.
    Det skal fremgå af vedtægterne, hvem der kan blive medlem– er det fx alle, der tilslutter sig foreningens vedtægter og formål? Vedtægterne kan med fordel bestemme, hvordan kontingentet fastsættes, fx at det besluttes af generalforsamlingen efter bestyrelsens forslag.
  • Generalforsamling og bestyrelse.
    Vedtægterne skal indeholde en overordnet beskrivelse af, hvordan generalforsamlingerne skal forløbe – fx hvordan I indkalder, hvad der skal stå i indkaldelsen, og hvilke punkter der skal fremgå af dagsordenen. Det skal desuden fremgå, hvordan bestyrelsen vælges, hvor mange medlemmer den skal bestå af, samt hvilke kriterier der gælder for valgbarhed, fx om medlemmer skal være myndige. Vedtægterne skal også angive, hvornår og for hvor lang en periode bestyrelsesmedlemmer vælges, fx om hele bestyrelsen er på valg hvert år, eller om en tredjedel er på valg ad gangen. Det bør desuden fremgå, hvilke opgaver bestyrelsen har, og om den er bemyndiget til at ansætte en driftsleder eller anden form for daglig ledelse.
  • Regnskabsår og opløsningsbestemmelser.
    Det skal fremgå af vedtægterne, hvordan foreningens regnskabsår løber – om det følger kalenderåret eller andet fx sportssæsonen fra sommer til sommer? Det skal også fremgå, hvornår foreningens første regnskabsår er. I skal samtidig beskrive, hvordan vedtægterne kan ændres, og under hvilke betingelser foreningen kan opløses  – kræver det fx to generalforsamlinger med to tredjedeles flertal, eller er simpelt flertal på én generalforsamling tilstrækkelig?

Vedtægterne skal vedtages på den stiftende generalforsamling.

Skal en forening registreres?

En frivillig forening er ikke forpligtet til CVR-registrering, men det er nødvendigt, hvis I vil:

  • Modtage offentlige tilskud.
  • Åbne en bankkonto.
  • Indgå kontrakter eller ansætte medarbejdere.

Registrering sker via virk.dk og skat.dk.

Bestyrelsen varetager den øverste daglige ledelse og skal følge vedtægterne samt føre referat ved beslutninger.

Hvilke krav gælder for bestyrelsen?

Bestyrelsen varetager den øverste daglige ledelse og skal følge vedtægterne samt føre referat ved beslutninger. Der er ingen lovkrav om antal medlemmer, men 3-5 anbefales. Typisk vil en bestyrelse have en formand, en næstformand og en kasserer. Derudover kan man have bestyrelsesmedlemmer, der står for bestemte områder i foreningen, fx fodbolddelen eller spejderforeningens yngste medlemmer.

Bestyrelsen har ansvar for foreningens økonomi og kan eventuelt have regnskabspligt, hvis der fx er tale om en erhvervsdrivende forening. 

Foreningens medlemmer kan altid udskifte bestyrelsen ved generalforsamlingen, hvis der stilles forslag om det, og forslaget vedtages.

Kan man få støtte, tilskud eller fradrag?

Mange almennyttige foreninger kan søge:

  • Kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven.
  • Momskompensation, hvis foreningen ikke er momsregistreret. Man kan fx få kompensation for den moms, der er betalt for øl og sodavand til et arrangement.
  • Skattefrie donationer og fradragsberettigede gaver (kræver godkendelse fra Skattestyrelsen)

Disse muligheder kræver ofte, at foreningen har vedtægter og er registreret, og at foreningen lever op til kravene for at modtage støtten. 

Almennyttige foreninger er ofte skattefritaget – men ikke automatisk.

Hvilke skatteregler gælder for foreninger?

Almennyttige foreninger er ofte skattefritaget – men ikke automatisk. Skattepligt kan opstå ved fx sponsorindtægter, cafédrift eller kommercielle arrangementer. Annonceindtægter fra fx et lokalt medlemsblad betragtes også som skattepligtige. Foreningen skal selv tilmelde sig hos Skattestyrelsen og vælge skatteordning. I nogle tilfælde skal der betales moms.

Få hjælp til at stifte en forening

Hos Advodan hjælper vi jer med at komme godt i gang, når I vil stifte en forening. Vi udarbejder vedtægter, rådgiver om struktur, skat og tilskud – og sikrer, at I lever op til krav fra myndigheder og fonde.

Insender formular. Vent venligst...

Kontakt os for en uforpligtende samtale