PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Arveloven: Hvem skal arve dig?

Arveloven bestemmer, hvem der skal arve dig - hvis du ikke selv har oprettet testamente. Det er en god idé at overveje at lave testamente, hvis du har andre ønsker til, hvordan din formue skal fordeles, end arveloven foreskriver.

Helt overordnet sikrer arveloven, at ægtefæller og livsarvinger arver dig. Den sikrer også, at du ikke kan gøre dine livsarvinger helt arveløse. Selvom arveloven tilgodeser ægtefæller og livsarvinger, er samlevende eksempelvis ikke sikret uden et testamente.

“Hvis du har særlige ønsker til, hvordan din arv skal fordeles, der er anderledes, end det arveloven bestemmer, skal du oprette et testamente,” fortæller advokat Vibeke Andersen fra Advodan Aalborg.

 

Er dine ønskede arvinger sikret gennem arveloven?

Hvis du har tanker om, hvordan dine ejendele skal fordeles, er det en god idé at lave et testamente, så du sikrer dig, at der arves efter dine ønsker - og ikke efter hvad arveloven foreskriver. Arveloven er inddelt i tre arveklasser:

Arvelovens tre arveklasser

1. Arveklasse

Ægtefælle og børn

Hvis afdøde både har ægtefælle og børn, arver ægtefællen halvdelen og børnene den anden halvdel, hvis boet skiftes.

Hvis boet ikke skiftes (uskiftet bo) overtager længstlevende ægtefælle det fælles bo, og boet deles først, når vedkommende ønsker det, gifter sig igen eller dør.

Er afdøde ugift men efterlader sig børn (livsarvinger) arver disse ligeligt.

Svigerbørn og stedbørn er ikke arvinger ifølge loven.

2. Arveklasse

Forældre og søskende

Hvis der hverken er ægtefælle, børn, børnebørn eller oldebørn, arver forældrene halvdelen hver. Hvis en eller begge forældre er døde, arver deres børn (afdødes søskende) ligeligt.

3. Arveklasse

Bedsteforældre, onkler og tanter

Hvis der ikke er arvinger i 1. eller 2. arveklasse arver bedsteforældrene ligeligt. Hvis disse er døde, arver deres børn.


“Arveloven følger altså ægtefæller og livsarvinger, og tager ikke højde for papirløst samlevende. De skal oprette et testamente for at arve efter hianden. Findes der slet ingen arvinger ifølge arveloven eller testamente, vil den danske stat arve boet som “Herreløst gods”. Derfor er det en god idé at oprette et testamente, hvis man vil have kontrol over, hvem der modtager arven,” fortæller Vibeke Andersen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at hverken kærester eller samlever automatisk er arving i henhold til arveloven, medmindre de er betænkt via et testamente. Fætre, kusiner eller venner arver heller ikke automatisk, selvom de måske har været mere i dit liv end dine livsarvinger.

 

Et testamente giver dig disponeringsret

Alle over 18 år kan oprette et testamente, og kan i princippet selv skrive det. Det anbefales at bruge en advokat, så man er sikker på, at loven overholdes, og testamentet er gyldigt.

For du kan eksempelvis ikke gøre dine tvangsarvinger helt arveløse: “Ifølge arveloven er ægtefæller og livsarvinger det, man kalder tvangsarvinger. Disse kan ikke gøres arveløse, men du kan mindske deres arv eller disponere anderledes ved at oprette testamente. Med et testamente har du ret til at disponere over 3/4 af din formue, således at dine tvangsarvinger kun modtager 1/4 af din formue,” siger Vibeke Andersen.

Har du ingen tvangsarvinger, kan du frit disponere over hele din formue.

Det er en god idé at oprette et testamente, hvis du bl.a. ønsker at:

  • tilgodese din ægtefælle
  • sikre din samlever, som du ikke er gift med
  • betænke andre end dine livsarvinger
  • ændre i fordelingen af arven til dine forskellige livsarvinger
  • din arv ikke skal tilfalde staten, hvis du ingen livsarvinger har
  • båndlægge arven
  • gøre arven til særeje for modtageren
  • betænke velgørende foreninger

 

Vær opmærksom på pensionsordninger

Mange mennesker har store beløb opsparet på pensioner og tænker ikke over, at arveloven ikke gælder for pensioner og livsforsikringer.

Du kan ikke disponere over disse i et testamente. Ønsker du at bestemme, hvem der skal have midlerne fra pensioner og livsforsikringer, skal dette ske via policen eller begunstigelseserklæringer, hvor du selv skal indsætte, hvem der skal begunstiges.

Har du ikke bestemt, hvem pengene skal gå til, vil de gå til nærmeste pårørende. Der er det vigtigt at vide, hvad det betyder i dine ordninger. Det kan godt være din samlevende, hvis I har boet sammen i mindst 2 år på fælles folkeregisteradresse, venter barn eller har børn sammen.

Betydningen af ’nærmeste pårørende’ i pensioner og forsikringer blev ændret 1. januar 2008.

Før 1. januar betød det:

  • Ægtefæller
  • Livsarvinger
  • Boet/arvinger – fordeling efter arveloven eller testamente

Efter 1. januar betød det:

  • Ægtefæller
  • Samlevende i 2 år eller børn sammen
  • Livsarvinger
  • Boet/arvinger – fordeling efter arveloven eller testamente

Det er stadig nødvendigt at indsætte ens samlever som navngiven begunstiget på pensioner/forsikringer, der er oprettet før 1.1.2008. Du skal så være opmærksom på, at går I fra hinanden, vil vedkommende stadig arve, hvis ikke du sørger for at få det ændret igen.

Det er vigtigt, at du har styr på, hvem der er ”nærmeste pårørende ” og hvem du eventuelt har indsat som begunstiget og altid har dem opdateret, så de passer til din nuværende livssituation. Dette gælder også, hvis du har oprettet testamente.

Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning omkring arv og testamente?

3 kommentarer

Jørgen

Vi er lykkeligt gift, men jeg har to børn fra tidligere ægteskab. Vi købte fast ejendom i 1975. På dette tidspunkt valgte vi, at få oprettet et særeje, således, at min hustru havde al ejendomsrettighed over boligen. Vi flyttede til ny ejendom for ca. 15 år og vi valgte at bibeholde min hustrus navn som “ejer”. Vi har ingen problemer hermed. Det skal med i sagen, at vi ikke har fælles børn. Men som man bliver ældre, så synes vi, at der er udfordringer ved dette forhold. Som vi mener, så vil udfordringen være: Hvis jeg dør først (jeg er far til disse skønne børn), så skal der vel aftales “skiftet bo”, for halvdelen af boet, eller kun min eventuelle formue. Eller hvad? Og det er jeg sikker på kan aftales. Hvis min skønne viv dør først, så arver jeg alt. Tror vi. Vi synes at vi er i underligt dilemma. Så gode råd anbefales.

Vibeke Andersen

Kære Jørgen Jeg kan godt forstå hvad du tænker. Din hustru har hun fortsat særeje på ejendommen ? og i givet fald hvilken type særeje. Jeg går ikke ud fra, at I allerede har oprettet testamente. Dør din hustru før dig uden at efterlade sig børn og uden testamente arver du som ægtefælle alt efter hende. I tilfælde af, at I har formuefællesskab ( der er ikke særeje) - gøres det op som du har af aktiver minus passiver og det samme for din hustru. Har I begge positivt på bundlinjen aflevere i halvdelen til hinanden så I begge står med det samme beløb og det er så det der falder i arv efter dig, hvis du dør først. Er der noget særeje gælder der noget andet.Din hustru arver den ene halvdel og dine børn den anden halvdel. Dine børn kan i dag give tilladelse til uskiftet bo. Jeg syntes klart, at I skal få talt med en advokat der kan forklare reglerne og hjælpe jer med dokumenterne. Det er vigtigt at få taget hånd om.

Lise Lotte

Hej... Jeg er fraskilt & har 3 voksne børn. Bor i ejerbolig, som er betalt kontant. Boligen har en værdi på omkring 2,2 millioner kr., på nuværende tidspunkt. Vil mine børn arve ligeligt beløb, når ejerbolig sælges & beløbet skal deles, eller skal der skrives testamente..??🤔 Har ikke ellers noget af værdi, andet indbo, som ikke repræsenterer nogen særlig værdi. Har en arb. marked pension & intet andet opsparet mht. pension. Vil jeg selv kunne skrive et "testamente" mht. fordeling af penge/ejendom & fordeling af indbo, som vil være gældende, i tilfælde af dødsfald..??🤔 Mvh. Lise Lotte.

Vibeke Andersen

Hej Lise Lotte Efter arveloven arver dine børn ligeligt efter dig. Ønsker du en anden fordeling skal du oprette testamente. Pensioner og forsikringssummer går uden om boet til dem der er begunstiget. Ordningerne udbetales til nærmeste pårørende, medmindre du har indsat anden begunstiget.

Christian

Kære Vibeke! I mit ægteskab med (kalder hende Lone) havde vi hver især særeje og jeg har lavet testamente, der sikrer hende ret til at bo i mit hus som lejer efter min død. Vi blev så skilt for 2 år siden. Nu ender det (lykkeligt) med at vi igen flytter sammen og jeg tænker på at gifte mig med hende igen, så hun kan få min tjenestemandspension som enke. Skal jeg så ved giftermål lave nyt særeje og nyt testamente? Kan hun overtage min tjenestemandspension uden at vi er gift - hvis vi har været samlevende i to år? På forhånd tak

Vibeke Andersen

Hej Christian Idet I er skilt og vil giftes igen skal du have en ny ægtepagt - omkring testamentet afhænger det lidt af indholdet - men lad en advokat se på det så er du sikker. I relation til tjenestemandspensionen kan jeg ikke give dig et klart svar, jeg kan dog ikke forestille mig at det er tilstrækkeligt at bo sammen - men du bør undersøge det ved tjenestemandspension så du ved hvad der gælder.