Er der forskel på fortrydelsesret og advokatforbehold?
Når du køber bolig eller sommerhus, kan du fortryde dit køb – også efter du har skrevet købsaftalen under, så længe det sker inden for 6 hverdage. Fortrydelsesretten gælder uanset, om du køber direkte af sælger eller gennem en ejendomsmægler. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at det koster 1 procent af købesummen, hvis du fortryder, efter du har skrevet under, fortæller advokat Steen Marslew hos Advodan Holbæk København.
Sørger du derimod for at få et advokatforbehold skrevet ind i købsaftalen, inden du skriver under, så koster det dig ikke noget at fortryde dit køb. Men du skal selv sikre, at advokatforbeholdet bliver skrevet ind i købsaftalen. Når du har et advokatforbehold, kan fristen også være længere end de 6 hverdage, hvis der er behov for yderligere undersøgelser, inden du beslutter dig.
Dækker ejerskifteforsikringen alle skader?
Når en bolig bliver sat til salg, bliver der i de fleste tilfælde udarbejdet en tilstands- og elrapport på boligen. Det er en bygningssagkyndig, der laver rapporten efter en gennemgang af boligen, hvor vedkommende registrerer synlige fejl og mangler. Det, du kan forsikre dig imod med en ejerskifteforsikring, er de skjulte mangler.
Der er som udgangspunkt en række lovkrav til, hvad en ejerskifteforsikring skal dække, men forsikringsselskaberne har mulighed for at lave særlige undtagelser. Derfor kan der være meget stor forskel på dækningen fra de forskellige selskaber. Det betyder, at du som boligkøber skal være meget opmærksom på vilkårene i den ejerskifteforsikring, du vælger – og ikke kun se på prisen.
Er det nødvendigt at få rådgivning fra en advokat?
Ejendomsmægleren er udelukkende sælgers mand – og som boligkøber bør du derfor søge rådgivning hos en, der udelukkende er på din side. Det kan fx være en boligadvokat, som har de juridiske forudsætninger for at vurdere, om der er forhold i det med småt, der kan give dig problemer. Samtidig er advokaten dækket af en ansvarsforsikring, hvis noget går galt.
Mange tror, at en boligadvokat kun sørger for tinglysningen, når handlen er endelig. I praksis gennemgår advokaten også alt materiale i bolighandlen sammen med dig, så du ved, hvad du køber, og sørger for, at dine penge håndteres korrekt, indtil alt er på plads i tingbogen.
Du kan her læse mere om, hvad en boligadvokat kan hjælpe dig med.
Har du brug for rådgivning?
4 kommentar
Sara
Stig
Christian Lund Agerbæk
Per Kraglund
Kristina Søgaard
Birgitte Albrechtsen
Kristina Søgaard
Birgitte Albrechtsen
Kristina Søgaard
Birgitte Albrechtsen
Kristina Søgaard
Birgitte Albrechtsen