Om Steen
Generelt
Jeg er partner i vores Team Ansættelsesret og Team Fast Ejendom.
Jeg har bestyrelsesposter i en række erhvervsvirksomheder og fonde, hvor jeg er tæt rådgiver og sparringspartner i forbindelse med både den overordnede og den daglige drift. Jeg er samtidig én af vores retssagsadvokater og jeg har haft møderet for Højesteret siden 1997.
Derudover er jeg er også mediator - og i den forbindelse udpeget som retsmægler i Østre Landsrets kreds.
Tilgang til arbejdet
Jeg er resultatorienteret - og arbejder ihærdigt for at finde de bedste kommercielle og holdbare løsninger til vores kunder - dog uden at miste kontakten med alle de menneskelige aspekter, som enhver problemstilling indeholder.
Anden og tidligere beskæftigelse
Jeg er også bestyrelsesformand i Holbæk Erhvervsforum.
Tidligere har jeg været ansat som advokat og kontorchef i den juridiske afdeling i det nuværende Dansk Erhverv og senere som afdelingschef i Civiløkonomernes Hus.
I 1996 valgte jeg at blive selvstændig advokat i Holbæk, som altid har været min hjemegn.