PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Frygter du, at arven vil gå til fest og ballade?

Du kan vælge at få båndlagt din arv, hvis du frygter, at dine arvinger vil formøble den på fest og ballade, eller hvis du af andre årsager foretrækker, at arvingerne først senere får helt eller delvist adgang til arven.

”Vi får løbende forespørgsler fra kunder, der ønsker at båndlægge arven helt eller delvist”, siger Bodil H. Ravn fra Advodan og forklarer videre:

”Vi oplever det blandt andet i tilfælde, hvor bedsteforældre har valgt at testamentere en del af arven til børnebørnene og ønsker, at den først skal komme til udbetaling, når børnebørnene eksempelvis er 25 år”.

 

Båndlagt arv - sådan gør du

Når det gælder tvangsarven, er det udelukkende arven til livsarvinger, der kan båndlægges. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og så videre. Ægtefællens tvangsarv derimod kan ikke båndlægges. Hvis du ønsker at båndlægge livsarvingernes tvangsarv helt eller delvist, skal det ske gennem testamentet, og arven kan kun båndlægges, til arvingen er fyldt 25 år.

Friarven, det vil sige den del af arven, der kommer ud over tvangsarven, kan båndlægges, uanset hvem der skal arve den, og den kan båndlægges ligeså længe, du ønsker det.

Uanset om det gælder tvangsarv eller friarv, kan du angive i testamentet, at arven kan udbetales helt eller delvist før tid til bestemte formål. Det kan fx være til uddannelses- eller boligformål.

 

Vigtige overvejelser ved båndlagt arv

Ifølge Bodil H. Ravn er det vigtigt, at du overvejer dine arvingers situation, inden du båndlægger arven helt eller delvist.

”Hvis du ønsker at give dine arvinger øget økonomisk råderum, men samtidig gerne vil sikre dig, at pengene bliver brugt fornuftigt, kan du eksempelvis vælge at lade et mindre beløb komme til udbetaling hver måned. Du kan også vælge at angive, at arven kun kan udbetales til prædefinerede formål som fx køb af fast ejendom, studiebøger eller lignende.

 

Fakta om tvangs- og friarv:

  • Tvangsarven udgør 25 procent

  • Hvis man har både ægtefælle og børn, deles tvangsarven med 12,5 procent til ægtefællen og 12,5 procent til deling mellem antallet af børn.

  • Friarven på 75 procent kan testamenteres frit til enten børn, ægtefælle, en tredje part eller en kombination heraf.
Indsender formularen...

Har du brug for rådgivning om arveforhold?

Vil du vide mere?

16 kommentarer

Lars

Hej! Efter en afdød bedstefar (sad i uskiftet bo) har vores børn tvangsarvet 1/8 hver som livsarvinger. I testamentet står: "Børnebørnenes arv båndlægger jeg til boligkøb, og indsættes som kombinationssæreje således, at hvis de køber bolig sammen med en anden, og derefter går fra hinanden igen, mister de ikke deres arv". Et boligkøb kan jo være langt ude i fremtiden, hvis det da overhovedet bliver aktuelt. Spørgsmål 1 er, om der som skrevet i artiklen er en udløbsdato på en båndlæggelse - trods formuleringen i testamentet - og at arven uden fortsatte betingelser kan udbetales, når de bliver 25år? Eller er der juridiske forhindringer? Spørgsmål 2 er, om arvelader kan bestemme over hele tvangsarven, eller om der er nogen procent-opdelinger.

Kenneth Nielsen

Hej Mine forældre siger der har været ved advokat og lave testamente og de har båndlagt min arv ,så jeg får et månedeligt beløb,men nå jeg læser her på siden ser det ud som om at det kan de ikke,da jeg er over 25 år,eller er det kun tvangsarven der ikke kan båndlægges ..Jeg er 45 år ...

Josephine

Hej, jeg har et sprøgsmål omkring båndlagt arv. Hvis der i et testamente er truffet bestemmelse om båndlagt arv, vil man så som arving have mulighed for at anbringe midlerne i en fast ejendom, eksempelvis for at kunne generere lejeindtægter?

Josephine

Hej, jeg har et sprøgsmål omkring båndlagt arv. Hvis der i et testamente er truffet bestemmelse om båndlagt arv, vil man så som arving have mulighed for at anbringe midlerne i en fast ejendom, eksempelvis for at kunne generere lejeindtægter?

Julie

Hej. Jeg står i den situation at jeg har arvet, men arven er båndlagt. Jeg har søgt at ophævelse af båndlæggelsen, men dette blev afvist da arven ikke er af ringe værdi. I testamentet er der opsat 3 klausuler hvorpå jeg kan få udbetalt til uddannelse, investering af fast ejendom eller til møbler. Der er i klausulerne ikke opsat nogen begrænsning for antal kr. Der kan blive udbetalt til ovennævnte, men blot at der kan udbetales ved ansøgning. Er det statsamtet der afgør om de syntes det ansøgte beløb er rimeligt eller udbetaler de bare når ikke andet er beskrevet i testamentet ? Og hvor meget dokumentation skal der bruges til f.eks ved køb af fast ejendom før der sker udbetaling af den båndlagte arv ? Mvh

Helene

Hej. Jeg har en arv, der står båndlagt til jeg bliver 25 år, hvilket er om 14 måneder. Jeg står nu i den situaiton, at jeg kan overtage en lejlighed, hvor der selfølgelig skal betales et indskud. Er det muligt at få udbetalt et lille beløb af arven til indskudet før jeg fylder 25, eller er den helt fastlåst? Mvh.

Poul Jost Jensen

tak for dit spørgsmål. ja det er der mulighed for, hvis du kan dokumentere hvad pengene skal bruges til. du skal ansøge statsforvaltningen om tilladelse til at få lov til at hæve det beløb, du skal bruge til indskud. ofte skrives det i et testamente, at båndlæggelse sker med den modifikation, at man kan få midler fri til eksempelvis indskud i bolig. hvis det direkte står i testamentet burde det være en formsag.

Jens Rasmussen

Hej, Vi er et samlevende par (+20 år) min samlever ejer ejendommen (hus). For at sikre mig en andel af friværdien kan hun da give mig en gave, (gavebrev) (eksempel) på 250ts.kr, som er båndlagt og kreditorbeskyttet indtil udbetaling sker. Dette f.eks.ved død, ophævelse af samliv, svær sygdom mv. Vi har gensidigt testamente, hun har 1 livsarving/barn. Jeg har ikke arvinger. Er min samlever længstlevende arver hun mig. Kan der evt. oprettes en båndlagt/kreditorbeskyttet konto i pengeinstitut hvor gaven indsættes over tid. F.eks med det afgiftsfrie årlige beløb på ca. 64ts.kr, Takker for svar

Poul Jost Jensen

Tak for dine spørgsmål, som jeg skal forsøge at besvare. Din samlever kan godt give dig en gave, men den skal være reel, dvs ikke i form af en skylderklæring men med et kontantbeløb. op til 64.300 er den afgiftsfri, når I har boet sammen i mere end 2 år. Beløb derover skal der betales 15 % afgift. Håber at dette giver svart på dine spørgsmål. Du skriver at I har testamente. Da jeg ikke kender testamentets indhold kan jeg ikke svare på, om I arver hinanden, men det var vel meningen med testamentet. Uden en testamentarisk begunstigelse arver samlevende ikke hinanden.

Poul Jost Jensen

Hej igen. dør du først er der ikke noget arvemæssigt problem for din mand, da han da vil arve alt. Ønsker du at andre end din mand skal arve, skal du hare lavet testamente. dør din mand først skal der skiftes, da du ikke har ret til at sidde i uskiftet bo med din mands 2 børn. Dog kan det gennem testamente sikres, at du arver mest muligt og evt. også sådan, at de 2 børn giver samtykke til at du kan sidde i uskiftet bo. via et testamente kan I opnå, at den der bliver længstlevende kan forblive i huset.

Poul Jost Jensen

Kære Shila. på baggrund af det du skriver, skal jeg rådgive jer om, at I bør få oprettet et testamente snarest. I testamentet kan der tages højde for alle de forhold du nævner, så den af jer der bliver længstlevende stilles bedst muligt, også i forhold til at kunne blive boende i den fælles bolig.

Shila Jalali

Hej Min mand og jeg har været gift i en kort stykke tid. Han har to børn. Jeg har ikke børn men ønsker at både min mand og en familiemedlem arver efter mig. Vi ønsker at skifte bo, når en af os dør, men samtidigt vil gerne sikre os at den længstlevende kan frit bo i vores fælles bolig. Kan vi gennem en testamente båndlægge huset således at det indgår i boet først efter den længstlevende dør eller hvis den længstlevende vil sælge huset?

Shila

1000 tak for svaret. Har jeg forstået det rigtigt, at man godt kan have en testamente, hvor i man skifter men under betingelse af at vores fælles bolig indgår ikke i boet så længe den længstlevende ønsker at bo i det? Hvis ja kaldes det betingetskrifte eller noget andet? Mange hilsner Shila

Vera Hansen

Hvor lang tid går der inden man får et svar, Jeg venter med længsel . Hilsen Vera Hansen.

Vera Hansen

Hej Jeg har været gift med min mand i 48 år. Han har to børn og jeg har ingen. Vi har et lille rækkehus der er vurderet til 1,2 millioner og vi har belånt det med 430 tusind. Hvis min mand dør før mig hvordan står jeg så hvis vi ikke har oprettet testamente. Hvor meget skal hans børn have i arv. Venlig hilsen Vera Hansen

Poul Jost Jensen

Kære Vera. Tak for dit spørgsmål. Hvis I ikke har lavet testamente og I har fælleseje. vil du starte med at udtage halvdelen som din boslod. den anden halvdel ca. 400.000 deles med halvdelen til dig, og halvdelen til din mands børn. Ved testamente kan dette ændres til at du arver 350.000 og børnene deler 50.000. Der bør i et testamente tages højde for hvad der skal ske når du så senere dør som længstlevende.

Vera Hansen

Hej igen. Tak for svaret. Hvis jeg så opretter et testamente til fordel for den ene af min mands børn Hvordan er hun så stillet, den anden skal have så lidt som muligt da hun desværre har en kæmpe gæld De har godt nok begge to skrevet under på at jeg må sidde i uskiftet bod hvis min mand dør før mig. Men betyder det så at jeg ikke må gøre med boet som det passer mig, det kunne jo være at jeg ville sælge huset og nyde livet for det der er tilbage. Det er nok lidt indviklet men min mand vil jo helst gøre det der er bedst for mig og hans datter Venlig hilsen Vera Hansen

Poul Jost Jensen

Efter min opfattelse bør du og din mand lave et gensidigt testamente, hvor du i tilfælde af hans død arver mest muligt. Dør din mand så først vil jeg råde dig til at skifte med hans 2børn, og som du kan se af mit første svar, så skal du ikke aflevere ret meget til børnene ved et skifte. Når du har skiftet står du som ejer af 15/16 dele af jeres formue og kan frit råde over den i sin helhed ved testamentet som I opretter sammen. Derved kan du maksimalt begunstige det ene barn og samtidig stå helt frit uden at skulle tage hensyn til reglerne for rådighed når man sidder uskiftet bo. Du er velkommen til at ringe, hvis du vil drøfte mit forslag. Mvh Poul Jost 4614 5002

Odd Norbom

Kan man båndlægge sin friarv til et godt formål fx Kirkens Korshær, med den betingelse at det udbetales et fast beløb årlig. Eks. Båndlæggelse 2 mio kroner, udbetaling 100.000 årlig "så længe lager haves"

Bodil Ravn

Kære Odd Norbom Det fremgår af arveloven omkring båndlæggelse, at en sådan kan finde sted, hvis arvelader (den der arves efter) finder det bedst for arvingen at lave en båndlæggelse. Det er min opfattelse, at båndlæggelse alene kan ske for fysiske personer og at der skal være en begrundelse for båndlæggelsen for at sikre, at denne bliver opretholdt. Man kan istedet i testamentet bestemme, at Kirkens Korshær skal være arving, men alene på betingelse af, at pengene bruges til et bestemt formål eller på en bestemt måde, altså eksempelvis med 1/10 del af beløbet om året. Udfordringen med en sådan bestemmelse er dog, at der ikke er nogen til at kontrollere, at det foregår sådan. Men hvis man ønsker at en forening skal arve ens midler, så er det nok også en forening man har tillid til, vil overholde de forskrifter, man har givet i testamentet. Jeg håber, at det er svar på dit spørgsmål Med venlig hilsen Bodil Ravn

Odd Norbom

Båndlagte gaver I modsætning til båndlagt arv er båndlæggelse af gaver ikke lovreguleret. Enhver kan stille som betingelse for at give en gave, at gaven båndlægges. Giveren kan også fastsætte vilkårene for båndlæggelse, idet der dog skal være tale om båndlæggelse med såvel rådighedsindskrænkning som kreditorbeskyttelse. Er giveren død, og er der intet anført om midlernes anvendelse efter dødsfaldet, kan Civilstyrelsen efter gammel praksis træffe afgørelse om midlerne. I sådanne sager anvender Civilstyrelsen principperne i arvelovens kapitel 10.

Lilly

Jeg er udenlandsdansker. Jeg bor i Norge og der har jeg boet i 55 år. Jeg har et feriested i Frankrig, og der gælder fransk arvelov. Så har jeg et feriested i Danmark, hvilken arvelov gælder for det?

Bodil Ravn

Hej Lilly De danske dødsboskifteregler er sådan, at da du har bopæl i Norge vil boet efter dig som udgangspunkt behandles i Norge og ejendommen i Danmark tages med ind under den behandling som sker i Norge. Dette er anderledes for ejendomme i Frankrig og bl.a. Spanien. Så der skal ikke også være et skifte i Danmark. Med venlig hilsen Bodil Ravn

Bent Erik Jakobsen

Hej Bodil, Er samlevende ligestillet med ægtefæller I forbindelse med båndlæggelse af arv. Min samlever er ældre end mig og har et særbarn hvorfor den problemstilling er aktuel. Båndlæggelse uden begrænsning gælder vel også min bror og hans børn. Med venlig hilsen Bent E Jakobsen

Bodil Ravn

Kære Bent Erik Jakobsen Alle kan i et testamente bestemme båndlæggelser, hvis der er behov for det - det er altså ikke kun arv til egne børn som kan båndlægges. Så selv om man er samlevende kan der stadig laves båndlæggelser i forhold til den andens særbørn og også i forhold til nevøer og niecer. Håber det er svar på dit spørgsmål Med venlig hilsen Bodil Ravn

ulla petersen

Hej Bodil Hedeager . Kan du oplyse mig om midt testamente jeg fik skrevet Januar 2008 stadig er gældende , efter de nye regler blev indført . Med venlig hilsen Ulla Petersen .

Bodil Ravn

Kære Ulla Petersen Den "nye" arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008, så et testamentet oprettet efter dette tidspunkt, skulle gerne være oprettet også efter de nye bestemmelser. Testamenter oprettet før dette tidspunkt er også stadig gyldige, men der kan være fortolkningsproblemer om, hvorvidt det er den nye eller gamle arvelov som skal gælde. Så i dit tilfælde burde der ikke være nogen problemer, men jeg kender jo ikke dit konkrete testamente. Jeg håber det er svar på dit spørgsmål. Med venlig hilsen Bodil H. Ravn