PrivatErhverv
Jylland
Sjælland
Bornholm

Nu træder nye skilsmisseregler i kraft

Den 1. april får Danmark et helt nyt familieretssystem. Formålet er at gøre processen omkring blandt andet skilsmisse mere enkel for alle parter, og så er der et ekstra fokus på at få børnene godt igennem, når familien splitter op. Læs om de vigtigste tiltag her.

”Som systemet er nu, er der for lange sagsbehandlingstider. Samtidig er processen forvirrende for rigtigt mange, der oplever at blive sendt rundt mellem flere instanser. Derfor er der i den grad behov for det nye familieretssystem. Samtidig er det kærkomment, at der bliver endnu mere fokus på barnets tarv, når forældrene vælger at gå fra hinanden,” siger advokat Rikke Frødstrup fra Advodan Glostrup.

Her giver hun et overblik over de vigtigste tiltag i det nye familieretssystem, der får virkning fra den 1. april.

 

1. Én indgang til systemet

I stedet for Statsforvaltningen bliver der oprettet det nye Familieretshuset, som bliver familiens samlede indgang til systemet, når der ansøges om skilsmisse, ændringer af samvær mv. Her bliver alle sager screenet og opdelt i et grønt, gult eller rødt sagsbehandlingsspor alt efter kompleksitet.

I de tungeste sager vil der i det nye system blive iværksat en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor kommunen og Familieretshuset arbejder tæt sammen, afholder møder og udveksler oplysninger.

”Den nye struktur skulle gerne sikre, at den enkelte familie bliver mødt præcis der, hvor den er. Desuden skulle processen gerne blive mere enkel for parterne. I dag kan skilsmisseparret fx godt opleve, at kommunen henviser til Statsforvaltningen og omvendt – hvilket ikke er hensigtsmæssigt,” siger Rikke Frødstrup.

 

2. Familieretten afgør komplekse sager

Ud over Familieretshuset bliver der i det nye system oprettet Familieretten, der kommer til at ligge i byretterne.

”I Familieretten skal en dommer træffe afgørelse i komplekse sager med højt konfliktniveau, og hvor der fx kan være problemer med vold eller misbrug. Her vil der også blive truffet afgørelse i sager, hvor en af forældrene ikke overholder afgørelser om fx samvær eller forældremyndighed. Fremover er en sag enten i Familieretshuset eller i Familieretten, hvor den i dag kan være både i Statsforvaltningen, Fogedretten, Byretten og Ankestyrelsen - til stor forvirring for parterne,” forklarer Rikke Frødstrup.

 

3. Mere fokus på børnene

Ifølge advokaten bliver der i det nye system også sat ekstra ind på at få familiens børn godt igennem skilsmissen eller en sag om bopæl eller samvær.

”Der oprettes en særlig børneenhed, hvor børnene kan tale med en voksen eller få rådgivning, hvis de er kede af det eller har spørgsmål. I enheden vil der også være særlige børnesagkyndige, som skal sørge for at inddrage børnene tidligt og så skånsomt som muligt. Det er et godt og nødvendigt tiltag for mange,” siger Rikke Frødstrup og fortsætter:

”Hvis par med børn søger en straks-skilsmisse uden separation, bliver der også indført en refleksionsperiode på tre måneder. Her vil både forældre og børn blive tilbudt rådgivning, og en målrettet samtale skal hjælpe forældrene med at støtte deres barn bedst muligt i situationen. Efter de tre måneder skal parterne igen aktivt angive, om de fortsat ønsker skilsmisse.”

 

4. Ligeværdigt forældreskab

Endelig er et af de store tiltag i det nye system at skabe et mere ligeværdigt forældreskab. Det betyder blandt andet, at forældre, der er enige, får mulighed for at dele barnets bopæl mellem sig.

I forlængelse af det skal forældre med fælles forældremyndighed og status som bopælsforældre som udgangspunkt også dele børne- og ungeydelsen mellem sig.

”Det er et af de tiltag, som vi får allerflest spørgsmål omkring. Emnet fylder naturligt meget hos mange, der i dag måske har 7-7- eller 8-6-deleordninger, og det kommer til at betyde en stor forskel økonomisk set i forhold til de nuværende regler,” fortæller Rikke Frødstrup.

Vil du vide mere?

14 kommentarer

Klaus

Hej Rikke Ved direkte/straks skilsmisse har vi frabedt os vilkårsforhandling og ægtefællebidrag hos Familieretshuset, da vi skilles i mindelighed og enighed. Vi har delt vores indbo uden at lave en bodelingsoverenskomst. Må man det, eller skal der foreligge en sådan selvom vi er helt enige? Vi ejer derudover halvdelen af vores hus (sommerhus), hvilket vi ønsker at blive ved med. Jeg bliver boende, og vi er enige om fortsat at betale halvdelen af realkreditlånet, husforsikringen og ejendomsskatterne. Vi har to voksne børn sammen. Hvis en af os dør, skal den der er tilbage så skifte med børnene, selvom de måske ikke ønsker det? Blander Skifteretten sig i det? Vh Klaus

Rikke Frødstrup

Kære Klaus Tak for din henvendelse. Man skal ikke lave en skriftlig bodelingsaftale, men det er helt klart min anbefaling at I gør det, så der ikke opstår tvivl om hvad der er aftalt. Når man bliver skilt arver man ikke længere hinanden. Jeres børn vil i stedet arve alt efter førstafdøde, herunder halvdelen af sommerhuset. Jeg vil anbefale at I opretter et testamente hvori det kan bestemmes at længstlevende arver sommerhuset, såfremt det er ønsket.

Line

Hej Rikke Jeg har læst på jeres hjemmeside, at når man bliver skilt/separeret ophører sambeskatningen for hele kalenderåret. Gælder det fra den dato man ansøger om skilsmisse og fællesformuen ophører eller den dag hvor man “officielt” er skilt? Vi er lige startet på 3 måneders refleksionsperioden. Tak Hilsen Line

Cris

Jeg står i en virkelig svær situation når far ikke lytter til mig.Han er svær at samarbejde med. Han kræver han for sin vilje med alt. Nu står vores datter og siger vi må finder ud af at taler sammen. Hver gange det er et eller andet situation om økonomi osv... han vælger at fortæller til hende først og kaster bold til mig om fordi han betaler børnebidrag 1.384 per måned så skal han ikke betaler mere om noget han har selv sætte igang for hende så nu åbenbart er det mig der skal betaler alle aftaler han har lavet for hende uden at vi nå enighed o uden at fortæller mig først, fordi ifølge han jeg vil ikke samarbejde. Han skrev konstant til hende hvad skal børnebidrag penge han sender skal bruges til , ( hun er altså 13 år).Hvor kan jeg ringer til ? For at få hjælp da han bliver ved med at sender e-mails som i mine øjne er psykisk vold, pga. At jeg har sagt at han skal stopper og at sagen er færdig og at jeg er uenig. Hvad skal man gøre nåh det er sådan? Tak

jacob

Ang ophørsdagen: Hvis jeg har indsendt en ansøgning om skilsmisse hvor parterne er enige, hvad sker der så hvis hun ikke er enig alligevel (svarer uenig eller svarer slet ikke) - fastholdes den oprindelige ophørsdag, eller bliver det en ny dato? Som jeg forstår kvitteringen fra Familieretshuset skal man ved uenighed til vilkårsforhandling, men sker det automatisk og med (som sagt) den oprindelige skæringsdato?

jacob

Og for god ordens skyld skal det nævnes at vi ikke har børn, og vi har været gift 10 år. Den indsendte ansøgning (for 5 dage siden) var derfor på en direkte/straks skilsmisse. Men har jeg "dummet" mig mht. ophøret af formuefællesskab, burde det have været en separations ansøgning i stedet (som det nok ender med nu)? Det kan desværre gøre en forskel.

Niels

Hej Hvornår formoder man at den første børne- og ungeydelse bliver delt? Sker det pr. automatik, når der er tale om fælles forældremyndighed i en deleordning? Hvad skal der til for at barnet får bopæl begge steder?

Allan

Hej Rikke Det nævnes, at kommune og familiehus vil have et tættere samarbejde, så hvor står den forælder uden andel i forældremyndigheden i forhold til aktindsigt ved Kommunen? Det er jo næppe hensigtsmæssigt hvis forældremyndighedsindehaveren kan fortsætte med at påvirke Kommunen uden at samværsforælderen har indsigt i de opltsninger som kommunen sender til familiehuset som interne notater? Venlig hilsen Allan Schultz

Karen

Hej Rikke Gælder rådgivningen også ved familier hvor forældrene ikke er gift? Mvh Karen

M

Hej Rikke Når børne- og ungeydelsen skal deles ved en 7-7 deleordning, tænker man så på at betaling af institution også deles ? Vil de nuværende velfungerende 7-7 ordninger blive tvunget til at dele ydelsen eller vil det være et tilbud?

Kiss

Kan man genoptage en sag, efter de nye regler træder i kraft.

Rikke Frødstrup

Kære Kiss Nu kan jeg ikke af dit spørgsmål se hvad sagen drejer sig om, men jeg oplyse, at Familieretshuset kan afvise en ansøgning om ændring af f.eks. samvær, hvis forholdene ikke har forandret sig væsentligt.

Kiss

Hvis en forældre er blevet frataget forældremyndigheden og bopæl på baggrund af injurie. Og efterfølgende ikke har samvær, igen på baggrund af injurie og manipulation kan den forældre der er blevet fremmedgjort ikke have meget nyt i sagen. Kan denne forældre få sagen taget op igen? Og hvad ser familieretshuset på når der er sådanne forhold? Hvad kan den injurierende forældre her gør for at hjælpe børnene?

Rikke Frødstrup

Hvis du på en eller anden måde kan dokumentere, at de oplysninger modparten er kommet med ikke er korrekte, kan det være at Familieretshuset vil se på sagen, men ellers vil de formentligt afvise at genoptage sagen. Du kan i så fald ikke gøre så meget set i forhold til børnene, men hvis du bliver opmærksom på forhold hos den anden part, som kan være skadelige for børnene, eller hvis du hører at de mistrives i skolen, kan du rette henvendelse til kommunen og bede dem se på sagen.

Lasse

Ang. Ferie vil der så stadig kun blive taget stilling til ferie i skolernes ferie selvom barnet går i børnehave. Har nemlig en søn på 3 som ikke må komme med mig fordi det er til maj?? Mvh. Lasse

Thomas Kirkegaard

Hvor kan man se alle ændringer der træder i kraft pr. 1/4.2019? Ved fællesforældtemyndighed og 9/5 hvordan bliver børneydelser fordelt?

Rikke Frødstrup

Kære Thomas Du finder lovene på www.retsinformation.dk. Den nye lov hedder Lov om Familieretshuset. Reglerne om deling af børn- og ungeydelse træder formentligt først i kraft i 2020. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på reglerne. Det der er lagt op til er at der skal være fælles forældremyndighed og en deleordning for så vidt angår samværet, hvis børn- og ungeydelsen vil blive delt. En 9-5 ordning er ikke en deleordning.

Annette

Hej Såfremt at forældrene slet ikke kan samarbejde, vil det så være muligt at barnet selv kan være modtager af børneydelsen hvis samværet er en 8/6 ordning?

Tanja

Hvis man er gift og naturligvis har fælles forældremyndighed, skal der så udbetales til begge parter, hvis der er enighed om at lade det fortsætte som hidtil?

Johni Christiansen

Hvad med ydelsen når man som har fælles forældremyndighed men kun har barnet hver 14.dag