PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Transport af kæledyr i bil - hvad siger reglerne?

I Danmark har vi ingen særskilt lovgivning om transport af kæledyr i bilen. Det har man til gengæld i Sverige og Tyskland. Læs mere om reglerne her.

”Der findes ingen lovkrav om, at eksempelvis hunde skal sidde i transportbur eller være fastspændt, når du har dem med i din bil. Men til gengæld står der i færdselsloven om transport af gods, at gods skal være anbragt således, at det ikke kan være til fare for personer eller medføre skade på ejendom - og i Danmark kategoriserer politiet hunde som gods. Uanset hvad skal hunde selvfølgelig transporteres forsvarligt både for dyrets, førerens og eventuelle passagerers sikkerheds skyld,” siger advokat Trine Binderup Larsen fra Advodan Aalborg og fortsætter:

”Det gældende regelsæt for transport af dyr findes i transportforordningen. Her er der eksempelvis regler om, at dyrene skal være egnede til den planlagte transport, at der skal være plads nok, og at dyrene skal vandes og fodres med passende mellemrum osv. Men at dyr skal være spændt fast under kørslen af trafiksikkerhedsmæssige grunde, er der ingen udtrykkelige krav til,” forklarer hun.

 

Regler i udlandet

Tager du dit kæledyr med på ferie, skal du være opmærksom på, at der kan være særlige regler for transport af kæledyr i andre lande. Derfor er der god grund til at undersøge reglerne, inden du tager afsted.

”I Sverige skal kæledyr være sikret under kørslen. Det kan være i et transportbur eller med en speciel sikkerhedssele. Hvis du fx transporterer en hund eller en kat i et bur, er der krav til burets størrelse, og det kan udløse en bøde, hvis buret er for småt. Reglerne gælder også, selvom du bare er på gennemrejse til Bornholm,” siger Trine Binderup Larsen.

I Tyskland betragtes dyr som transport af gods, og det kræver, at hunden som minimum er spændt fast, så den ikke er løs i kabinen. Overholder du ikke disse regler, kan du risikere en bøde.

 

Husk pas til dit kæledyr

Udover reglerne omkring transport skal du også huske, at hunde og katte skal have udstedt et blåt EU-selskabsdyrspas, inden du tage dyret med over grænsen.

”Når passet er udstedt, og der er angivet de nødvendige vaccinationer, behandlinger og test, er passet gyldigt i hele EU. Alle praktiserende dyrlæger kan hjælpe dig med at udstede et gyldigt selskabsdyrspas,” siger Trine Binderup Larsen. 

33 kommentar

0 / 700 tegn

Sofie

Hej Trine, Vi skal på vandreferie i Harzen og vil have vores hund med. Nu hvor jeg kan læse mig frem til at hunde betragtes som gods skal det så registreres nogle steder når man rejser med hund? 😊 Vh Sofie

Trine Binderup

Kære Sofie Så længe du rejser samtidig med din hund, så gælder der ikke særlige regler, hvad angår registrering af rejsen til de danske eller tyske myndigheder. Et grundlæggende krav til din hund er, at den har et gyldigt EU-selskabsdyrspas. Dette udstedes af autoriserede danske dyrlæger. Når passet er udstedt, og der i passet er angivet vaccinationer, behandlinger m.v., så er passet gyldigt i hele EU. Vedrørende vaccination af hunden er det et krav, at din hund er vaccineret mod rabies. Hunden må tidligst rejse 21 dage fra vaccinationen.

Tove

Hej Trine. Vor søn bor i Holland. Vi skal køre derned i bilen for at besøge ham til sommer, og skal have hans 2 hunde med hjem i bilen på ferie i 2 måneder. Vi er i tvivl om det er nok, at vi sætter et gitter bag bagsædet? Skal de også være spændt fast med sele? Mvh Tove

Trine Binderup

Hej Tove Der findes ikke nogen danske lovkrav til transport af kæledyr i bilen, hvorfor det ikke er et krav at hundene skal være spændt fast under transporten. Hundene skal imidlertid transporteres forsvarligt, så der undgås skade på både jer, hundene og bilen. Derudover skal I være opmærksomme på, at lovgivningen kan være anderledes i nogle af de lande, I vil køre igennem på vejen fra Holland til Danmark. Kører I f.eks. igennem Tyskland, kan I risikere at få en bøde, hvis I ikke har spændt hundene fast. Vi vil derfor råde jer til at fastspænde dem, når I kører fra Holland.

Tove

Hej Trine, Jeg havde mine to katte med i taxa i to transportbure, oplyst ved bestilling. Men da taxaen kom blev jeg bedt om at stille dem i bagagerummet. Da jeg nævnte, at levende væsner ikke bør transporteres i bagagerum, så endte det med, at de kom sammen med mig på bagsædet. Jeg kan forstå, at her i DK betragtes hunde som gods, men hvad med katte? Og er der regler for transport af katte generelt? På forhånd tak, Tove

Trine Binderup

Hej Tove Det gældende regelsæt for transport af dyr findes i transportforordningen. Her er der eksempelvis regler om, at dyrene skal være egnede til den planlagte transport, at der skal være plads nok, og at dyrene skal vandes og fodres med passende mellemrum osv. Reglerne for transport af dyr gælder således også for katte.

Linda

Vi skal gennem Tyskland til Østrig med 2 collier. Vi har hundegitter i vores stationcar - er det tilstrækkeligt i Tyskland og Østrig? Jeg vil nødig sætte dem i bur, da det vil begrænse deres plads rigtig meget.

Trine Binderup

Hej Linda Reglerne for ikke-kommerciel rejse med hund kan findes her https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/S%C3%A5dan-rejser-du-med-din-hund.aspx For store hunde anbefaler ADAC (en organisation i Tyskland) en kasse eller bærer bag i bilen sammen med en skillevæg for at reducere skader på passagerens ryglæn. Hvad angår mindre hunde, anbefaler ADAC seler lavet med store bælter, robuste metalbeslag og to bindinger. Det er derfor min formodning, at et gitter alene er tilstrækkeligt – I bør dog kunne regne med, at et gitter i kombination med seler vil være tilstrækkeligt.

Aeyan

Hej Trine, jeg skal den 9 april flytte til storbrittanien med min søn og jeg skal have mine 2 katte med, planen er at transportere dem i bilen også i færgen men jeg er ret blank overfor hvordan reglerne er og hvem jeg skal kontakte, fødevarestyrelsens hjemmeside har ikke været til ret meget hjælp

Dorte

Hej. Er hundesele købt hos FDM godkendt til kørelse i Sverige? Vh Dorte

Lucy nielsen

Jeg kan se, der er en længere oppe, som har spurgt om det er sikkert, at en sikkerhedssele er nok fir at køre lovligt i Sverige med hund (en ansat i maxizoo havde fortalt hende, at de var blevet bedt om at vende om fordi de kun brugte sele og ikke bur). Svaret til hende er lidt uklart 🤔 jeg vil gerne høre, om man godt kan risikere at de siger, en godkendt sele ikke er nok?

Nathalie

Hej Min hvalp har fået rabiesvaccine Og alle andre kurer og vacciner. Rabies vaccinen er først “gyldig” 3 dage efter planlagt rejse til Sverige ( hvilket fremgår i pas). Må jeg medbringe hvalpen alligevel da den jo trods alt fået pas og vaccine eller risikerer jeg bøde eller andet, måske værre? På forhånd tak

Trine Binderup

Hej Annica Der findes ikke regler for, hvor længe en hund må sidde i en bil. Det er derfor op til din egen vurdering, hvorledes du ønsker at håndtere f.eks. en færgerejse. Færgeselskaberne kan frit fastlægge sådanne regler, da det er uhensigtsmæssigt med løsslupne hunde på en færge.

Annica Pedersen

Hej jeg har søgt med lys og lygte men kan ikke finde svar på om der findes regler for hvor længe man må holde en hund indespærret i en bil - f.eks kræver visse færgeselskaber at hunde sidder i bilen under hele overfarten, hvis det strækker sig ud over 7-8 timer mener jeg det begynder at nærme sig dyrplageri?

line

Hej Trine. Jeg står og skal til bornholm her om 2 uger, jeg har været forbi dem i maxi zoo da jeg ville købe en sele så hunden kunne spændes fast og derfor kunne sidde bag i bilen og vi ikke skulle transportere et kæmpe bur med i bilen. I maxi zoo sagde den ene medarbejder at hunden skulle transporteres i bur, og hun fortalte her at de havde fået besked på at vende om engang med deres hund fordi den ikke var i bur. Så skal hunden være i bur eller er det fint at hun er spændt fast med en sele?

Trine Binderup

Hej Line Ved rejse i bil i Danmark med hund gælder der ingen særlige regler. Du bør dog være opmærksom på, at din hund skal være anbragt forsvarligt, således at den ikke er til fare for personer eller til gene for føreren. Det bør være forsvarligt, at hunden er spændt fast med en sele. Der gælder imidlertid andre gælder hvis rejsen til Bornholm er via Sverige, hvor svensk lovgivning vedrørende transport af dyr derfor skal overholdes.

Lotte Petersen

Hej Jeg skal hente hvalp hjem fra Tjekkiet her til juli. Er det tilladt, at mellemlande i Oslo med en ikke rabies vaccineret hvalp. Venlig hilsen Lotte

Christian Hartmann

Hej med jer Mit spørgsmål går på. Vi skal til Kroatien til sommer og have hund med. Kan kun læse mig frem til at i Tyskland skal den være i bur eller sele. Hvad med Østrig, Slovenien og selve Kroatien hvordan skal han være der. Kan slet ikke finde noget om det på nettet. Og så et mere hvad med bosnien-hercegovina hvad er reglerne der med hund i bil Håber i kan hjælpe os Hilsen Christian

Søren

Hej Trine Jeg vil gerne høre om et hundegitter sammen med en bagerumsopdeler kan gøre det ud for et hundebur ved indrejse i Sverige eller skal det være et seperat hundebur Venlig hilsen Søren

Trine Binderup

Hej Søren Sverige har særlige regler for import af dyr, som du kan læse nærmere om på www.jordbruksverket.se Kort fortalt skal du ved indrejse i Sverige sørge for at hunden transporterens sikkert, vha. et transportbur eller sikkerhedssele til hunde. Minimumsmål på et bur er følgende ved transport af én hund: Længde = hundens længde fra næsespidsen til benet, når hunden er i en normal position, gange 1.10. Bredde = hundens brystbredde gange 2,5. Hunden skal kunne lægge sig og dreje frit. Højde = højde på hund over hoved, når hund er i normal position.

Karina

Hej Jeg blev for ca 3 år siden godkendt en handicapbil, pga dårlig ryg/dårligt gående Samt PTSD og uden mulighed for at bruge offtenligt transport mm Jeg har havde to mindre børn Da keg blev godkendt til støtte til køb af handicapbil. Mine børn på 8 og 10 skal køres til aktiviteter, læge, skole mm Derfor fik jeg en lille 5 dørs Opel Karl som jeg har været utrolig glad for. Men i år blev min hund certificeret Servicehund, med støtte fra kommunens hjælpemidler, i den økonomiske del af hans før træning, til servicehund, og nu efter også vedligeholdelse træning, da han skal recertificeres hver 2 år. Han er igennem min kommunes hjælpemidler anset som et hjælpemiddel. Mit spørgsmål er så.. I Min nuværende handicap bil er der ikke plads til et transportbur som sikre hans sikkerhed ved uheld, Samt mine Børns el min. Vi bruger alm hundesikkerhedssele, men børnene er ofte med, og det er simpelthen ikke sikkert, hvis vi sku køre galt. Han er tungt gods/et tungt og levende hjælpemiddel. Samtidig har jeg venner/veninder i Sverige samt svigerforædrene sommerhus som vi ikke kan komme til, Da det her kræves at hunden er i forsvarligt fastspændt bur, hvor hunden skal kunne lægge sig ned. Han er meget værdifuld for trivslen i mit liv, men hæmmer også ting jeg ikke kan fordi han ikke er sikkert placeret i en fastspændt bur. Det er ikke et lovkrav i dk om fastspændelse el bur i der kørsel med hund. Men jeg tænker at han er en form for gods, Og samtidig et hjælpemiddel som jeg ikke kan undvære, Og ikke bare ville kunne erstatte, hvis det værst tænkelige skulle ske, at jeg kørte Galt. Forlægger der Nogle retsafgørelser om udskiftning af handicapbil, Således at en servicehund/førerhund mm kan være forsvarligt spændt Fast i et bur. Og med syn på At jeg ikke kan besøge hverken Sverige el Tyskland i Min bil uden.

Trine Binderup

Hej Karina, For så vidt angår udskiftning af handicapbil, er der her tale om en konkret vurdering, hvorfor jeg ikke kan give dig et entydigt svar. Der kan ydes støtte til førtidig udskiftning før den 6 årig periodes udløb, hvis der foreligger en ændring i ansøgerens helbredsforhold og funktionsniveau, der bevirker at bilen ikke længere er egnet, eller når det dokumenteres, at udskiftning af bilen er nødvendig. I bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter serviceloven er desuden fastsat en række regler om nødvendig indretning af handicapbiler. I relation til indretning til transport af dyr, fremgår dog intet af lovgivningen. Derfor anbefaler jeg, at du enten retter henvendelse til den kommune, der har bevilget din bil. Såfremt det kunne være nødvendigt, kan du også kontakte en fagkyndig med henblik på assistance herom.

Hanne

Kære Trine, kan du hjælpe med et svar? Jeg har en stor Mercedes på papegøjeplader med et fastmonteret tværstillet gitter, der afskærmer mellem forsæder og bagagerum. Vil gerne have mine 2 store hunde med gennem Sverige og til Norge. Kan læse at Sverige kræver bur eller sele - vil det afskærmede bagagerum kunne tælle som et fælles bur? Hvordan er reglerne i Norge? Vh Hanne

Trine Binderup

Hej Hanne, Norge har de samme regler på området, som Danmark har, hvorfor der ikke foreligger regler om fastspænding eller bur. Hundene skal dog være sikret forsvarligt og ikke være til gene for køreren. Derfor vil det være lovligt at køre i Norge udelukkende med det fastmonterede gitter. Det er korrekt, at det kræver bur eller sele til dine hunde, hvis de skal transporteres gennem Sverige. Umiddelbart er min vurdering at et sådant gitter ikke vil være tilstrækkeligt til at gå under betegnelsen bur, hvorfor jeg vil råde dig til at anskaffe dig et bur til hver af dine hunde med de lovpligtige mål, så du er på den sikre side.

Pia vangsgaard

Til sommer skal jeg med familien kører i bil til tyrkiet med min hund, vi kører gennem Tyskland, Tjekkiet, Serbien, Ungarn og Bulgarien. Jeg er klar over hunden skal være vaccineret og have hundepas. Er der andre ting jeg skal være opmærksom på?

Trine Binderup

Hej Pia Udover at hunden skal vaccineres og have hundepas, skal du sørge for at hunden er spændt fast under kørsel enten i en sikkerhedssele eller et bur. Herudover vil jeg anbefale, at I undersøger reglerne i de enkelte lande. Det vil kræve en nærmere undersøgelse, hvorfor du bedes henvende dig til mig, hvis du ønsker at vi skal se nærmere på det.

Erik Vangsgaard

Hej. Jeg skal til Tyrkiet og kører dermed i bil. Jeg skal have min hund med. Er der andre regler i ikke EU lande Kører bl.a gennem Serbien som Tyrkiet ikke et med i EU.

Trine Binderup

Hej Erik Når I skal opholde jer uden for EU i en periode, er det en god idé, at den er id-mærket, har EU-pas, en gyldig rabiesvaccination og fået foretaget en rabiesantistoftitertest med et resultat på mindst 0,5 IE/ml, inden I forlader Danmark. På den måde sikrer I jer, at hunden vil kunne indføres uproblematisk til Danmark igen når ferien er slut. Herudover vil jeg anbefale, at I undersøger reglerne i de enkelte lande. Det vil kræve en nærmere undersøgelse, hvorfor du bedes henvende dig til mig, hvis du ønsker at vi skal se nærmere på det.

flemming arnet

giver det bøde at have hund bag i bilen, når der ikke er lovkrav derom, men jeg har d.d. på tv2 set politiet give bøde for det. hvad er korrekt?

Trine Binderup

Hej Flemming Politiet er berettiget til at give en bøde efter færdselsloven § 82, hvis de vurderer, at din hund ikke er anbragt forsvarligt således, at den er til fare for personer eller til gene for føreren.

Lisbeth Vind

Jeg ser mange bilister, der kører med en hund på skødet. Er det lovligt, og hvis ikke hvad er en evt sanktion ? God dag. Vh Lisbeth Vind

Trine Binderup

Hej Lisbeth Som der står skrevet i artiklen er der ingen specifikke krav til at en hund skal være fastspændt, men du bør vurdere hvorvidt den måde du påtænker at transportere hunden på er sikker. Jeg har ikke kendskab til hvad sanktionen vil være, hvis transporten vurderes usikker. Måske kan du få det oplyst ved at kontakte Styrelsen for trafiksikkerhed.

Mads Hansen

Hej. Skal en hund være fastspændt på bagsædet ?

Trine Binderup

Hej Mads I Danmark findes der ingen lovkrav om at hunde skal sidde i transportbur eller være fastspændt under kørsel i bil. Hunde kategoriseres som gods og efter færdselsloven skal gods være anbragt således, at det ikke kan være til fare for personer eller medføre skade på ejendom. Tager du din hund med på ferie til udlandet i bil, skal du være opmærksom på, at der kan gælde andre regler under kørsel.

Rudi

Er det nok med hundegitter, som helt adskiller bagsæde fra bagagerum (i en stationcar) hvis man skal køre med hunde i Tyskland? De er jo så ikke i bur, men hele bagagerummet bliver jo et bur.

mathilde

Jeg skal med en vandreforening køre gennem Sverige i en lejet bus. Er der samme regler omkring transport bur og sele til hund som i alm. personbil? hvis hunden er bundet til et sæde i en sele, er det korrekt fastspænding af hund?

Trine Binderup

Hej Mathilde I Sverige gælder er et krav om, at hunden skal kunne transporteres sikkert. Dette betyder, at hunden enten skal sikres ved brug af en transportboks eller sikkerhedssele, der er tilpasset til hunde. Dette betyder, at du ikke blot kan binde hunden til sædet, medmindre der anvendes en godkendt hundesikkerhedssele. Jeg har ikke kunne finde særlige regler om transport i en bus, men igen skal du overveje, om transporten kan ske sikkert. Endvidere er det et krav, at køretøjet er egnet til transport af hunde. Dette omfatter f.eks., at hunden skal kunne være i skygge og få god ventilation. Når der ikke er tale om transport i en personbil gælder der desuden et krav om, at der skal være et skilt på køretøjet om, at der transporteres dyr. Skiltet skal enten være på svensk eller engelsk. Du skal være opmærksom på, at hvis du anvender et bur til transporten skal dette have en bestemt størrelse. Du kan generelt se mere om kravene på hjemmesiden for det svenske "Jordbruksverk", som er den relevante myndighed.

kathrine

Hej. jeg skal til Holland med min hund. Han vil være i bagagerummet med hundegitter til bagsædet. Ville dette være lovligt, da han dessideret ikke er i et hundebur. når man rejser til sverige skal de registreres, skal de også det i Holland?

Thomas Kamienski

Er det tilladt at en person på passagersædet i en personbi,l sidder med en hund på skødet og begge er i samme sikkerhedssele?

Trine Binderup

Hej Thomas Som der står skrevet i artiklen er der ingen specifikke krav til at en hund skal være fastspændt, men du bør vurdere hvorvidt det den måde du påtænker at transportere hunden på er sikker. Uden at kunne sige det med sikkerhed, så tror jeg ikke det er hverken sikkert eller lovligt at have hunden med i samme sikkerhedssele som passageren. Det er måske en god idé at kontakte Styrelsen for trafiksikkerhed omkring et sådant spørgsmål.

Ulla Østergaard

Jeg har lige været i Sverige med min hund. Nu er jeg kommet i tvivl, om man skal melde til tolden, at man er rejst ud af Sverige igen. Jeg meldte indrejsen over nettet, og kan ikke finde noget om at rejse retur. Vh Ulla

susanne ladefoged

Hej Vi står skal på ferie i Spanien - vi kører selv derned. Skal igennem Tyskland og Frankrig ville hører om det er okay med en lovlig hundesikkerhedssele. Vi har en Golden retriever og den er for stor til at side et bur.

Henrik Tofte

Jeg har købt en (hjemmelavet) transporttaske til at sætte bagpå min MC, så min hund (Labrador) kan side på bagsædet. Tasken er lavet af kraftig nylon og med hul til hovedet i “låget”. Den er spændt forsvarligt fast med 4 kraftige stropper og hunden kan ikke hoppe ud af den under kørslen. Det er mægtigt sjovt at køre en lille tur med hunden, det vækker en del opsigt og vovsen synes det er dejligt. Men er det lovligt?

Trine Binderup

Hej Henrik I Danmark har vi ingen generel lovgivning om transport af kæledyr, men derfor er det stadig vigtigt at sikre at kæledyret er spændt godt og sikkert fast under kørsel. Udgangspunktet er, at det er lovligt at køre med sin hund bagpå motorcykel i et bur. Da det er muligt at købe hundetasker der er beregnet til at spænde på motorcykel, vil jeg anbefale at købe sådan en til din labrador, for at være sikker på at de sikkerhedsmæssige foranstaltninger er overholdt, når du har en stor hund.

Rikke mauritzen

Hej må man gerne have 2 hunde spændt fast i samme selespænde i bilen? Hvis man skal til Sverige/Norge?

Leon

Når vi flyver fra københavn til Malaga med SAS eller Norweigan, skal vores hund på grund af størrelsen transporteres i lastrumme, som er opvarmet og med lys. Da vi skal aflevere hunden senest en time før afgang og flyveturen er på 3 1/2 time går der min. ialt 5-6 timer før vi modtager hunden i Malaga. Hvis så maskinen er forsinket, hvilket ikke oplyses ved indleverering af hunden kan der ofte gå gå yderligere op til et par timer. Mit spørgsmål er, er der regler for hvor lang tid der må gå uden at der er mulighed for at give en hund vand/mad?

Trine Binderup

Hej Leon I følge mine oplysninger er udgangspunktet for hunde der skal fragtes i lastrum at transportkassen skal være forsynet med mad og vand til hele turen, så den også kan klare sig i tilfælde af flyforsinkelse. Mængden afhænger selvfølgelig af flyveturens længde. Jeg vil dog anbefale dig at spørge din dyrlæge om hvad han eller hun vil anbefale og henvende dig til flyselskabet, for at høre nærmere om deres politik. Hvis du ønsker at jeg konkret skal se på din sag er du velkommen til at henvende dig. Venlig hilsen Trine Binderup Larsen Advokat

Leon

Mange tak for dit svar, som jeg forstår på, at der ikke er nogen tidsbegrænsning ved transport af private husdyr i fly. Så vil jeg ved aflevering af hunden forsøge at få lov til at den må have vand med udover grænsen for 10 cl. Det ville være nemmere, hvis man var to personer og fik lov til at betale for et ekstra sæde (flybillet)til hunden på en række med tre sæder. Hilsen Leon

Filippa

Hej må man have hund med i en hestetranport til to heste på guleplader?

Christina Østergaard Hansen

Hej . Jeg kan se jeg glemte at få "under" med i min forrige mail. De siger at hvalpe under 12 uger må transporteres uden pas igennem Europa . Er dette korrekt ? Mvh Christina

Trine Binderup

Kære Christina I EU forordning nr. 576/2013, fremgår det således, at en hund der indføres i en medlemsstat , uanset alder, skal ledsages af et identifikationsdokument (et pas). Det fremgår endvidere, at hvis hunden er under 12 uger, er det dog ikke nødvendigt med en rabiesvaccination. Der kan således dispenseres fra kravet om rabiesvaccination. Jeg vil råde dig til at søge konkret rådgivning ved politiet eller anden relevant myndighed inden du afhenter hunden i Italien og indfører den i Danmark.

Christina Østergaard Hansen

Hej . Jeg har kig på en hvalp i Italien og de siger at hvalpe må køres med uden pas i bilen til Danmark når de er 12 uger , er dette korrekt ? Mange hilsner Christina

Michael

Hej Vi skal til Sverige her til sommer 2021. Vi skal med Oslo båden og det har vi styr på. Men er det i orden i følge loven, at har hunden i bagagerum. Hvor sæderne er slået op, der er i toppen af sæderne og op til loftet et jerngitter spændt fast. Hunden kan ikke ryge igennem bilen hvis der sker et uheld. Men hunden er ikke spændt fast. Er det i orden? Men venlig hilsen Michael

Trine Binderup

Hej Michael I Sverige gælder krav om, at hunden skal kunne transporteres sikkert. Hunden skal derfor enten sikres ved brug af en transportboks eller sikkerhedssele, der er tilpasset til hunde. Dette betyder, at din konstruktion med jerngitter i bilen i udgangspunktet ikke lever op til de svenske regler. Overvej at anvende en godkendt hundesikkerhedssele i stedet.