Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Frygter du, at arven vil gå til fest og ballade?

  • 27. apr 2015
  • 26 Spørgsmål & svar

”Vi får løbende forespørgsler fra kunder, der ønsker at båndlægge arven helt eller delvist”, siger Bodil H. Ravn fra ADVODAN i Vejen og forklarer videre:

”Vi oplever det blandt andet i tilfælde, hvor bedsteforældre har valgt at testamentere en del af arven til børnebørnene og ønsker, at den først skal komme til udbetaling, når børnebørnene eksempelvis er 25 år”.

Båndlagt arv - sådan gør du

Når det gælder tvangsarven, er det udelukkende arven til livsarvinger, der kan båndlægges. Livsarvinger er børn, børnebørn, oldebørn og så videre. Ægtefællens tvangsarv derimod kan ikke båndlægges. Hvis du ønsker at båndlægge livsarvingernes tvangsarv helt eller delvist, skal det ske gennem testamentet, og arven kan kun båndlægges, til arvingen er fyldt 25 år.

Friarven, det vil sige den del af arven, der kommer ud over tvangsarven, kan båndlægges, uanset hvem der skal arve den, og den kan båndlægges ligeså længe, du ønsker det.

Uanset om det gælder tvangsarv eller friarv, kan du angive i testamentet, at arven kan udbetales helt eller delvist før tid til bestemte formål. Det kan fx være til uddannelses- eller boligformål.

Vigtige overvejelser ved båndlagt arv

Ifølge Bodil H. Ravn er det vigtigt, at du overvejer dine arvingers situation, inden du båndlægger arven helt eller delvist.

”Hvis du ønsker at give dine arvinger øget økonomisk råderum, men samtidig gerne vil sikre dig, at pengene bliver brugt fornuftigt, kan du eksempelvis vælge at lade et mindre beløb komme til udbetaling hver måned. Du kan også vælge at angive, at arven kun kan udbetales til prædefinerede formål som fx køb af fast ejendom, studiebøger eller lignende.

Fakta om tvangs- og friarv:

  • Tvangsarven udgør 25 procent

  • Hvis man har både ægtefælle og børn, deles tvangsarven med 12,5 procent til ægtefællen og 12,5 procent til deling mellem antallet af børn.

  • Friarven på 75 procent kan testamenteres frit til enten børn, ægtefælle, en tredje part eller en kombination heraf.

 

Spørgsmål
ulla petersen
05-05-2015 18:15:33

Hej Bodil Hedeager . Kan du oplyse mig om midt testamente jeg fik skrevet Januar 2008 stadig er gældende , efter de nye regler blev indført . Med venlig hilsen Ulla Petersen .

Besvar indlæg
Bodil Ravn
06-05-2015 08:59:56

Kære Ulla Petersen
Den "nye" arvelov trådte i kraft den 1. januar 2008, så et testamentet oprettet efter dette tidspunkt, skulle gerne være oprettet også efter de nye bestemmelser.

Testamenter oprettet før dette tidspunkt er også stadig gyldige, men der kan være fortolkningsproblemer om, hvorvidt det er den nye eller gamle arvelov som skal gælde.

Så i dit tilfælde burde der ikke være nogen problemer, men jeg kender jo ikke dit konkrete testamente.

Jeg håber det er svar på dit spørgsmål.

Med venlig hilsen

Bodil H. Ravn

Besvar indlæg
Bent Erik Jakobsen
28-05-2015 10:40:03

Hej Bodil,

Er samlevende ligestillet med ægtefæller I forbindelse med båndlæggelse af arv. Min samlever er ældre end mig og har et særbarn hvorfor den problemstilling er aktuel. Båndlæggelse uden begrænsning gælder vel også min bror og hans børn.

Med venlig hilsen

Bent E Jakobsen

Besvar indlæg
Bodil Ravn
01-06-2015 10:54:11

Kære Bent Erik Jakobsen

Alle kan i et testamente bestemme båndlæggelser, hvis der er behov for det - det er altså ikke kun arv til egne børn som kan båndlægges. Så selv om man er samlevende kan der stadig laves båndlæggelser i forhold til den andens særbørn og også i forhold til nevøer og niecer.

Håber det er svar på dit spørgsmål

Med venlig hilsen

Bodil Ravn

Besvar indlæg
Lilly
28-05-2015 12:45:06

Jeg er udenlandsdansker. Jeg bor i Norge og der har jeg boet i 55 år. Jeg har et feriested i Frankrig, og der gælder fransk arvelov. Så har jeg et feriested i Danmark, hvilken arvelov gælder for det?

Bodil Ravn
01-06-2015 12:10:11

Hej Lilly

De danske dødsboskifteregler er sådan, at da du har bopæl i Norge vil boet efter dig som udgangspunkt behandles i Norge og ejendommen i Danmark tages med ind under den behandling som sker i Norge. Dette er anderledes for ejendomme i Frankrig og bl.a. Spanien. Så der skal ikke også være et skifte i Danmark.

Med venlig hilsen

Bodil Ravn

Besvar indlæg
Lilly
01-06-2015 13:40:30

Mange tak for et klart svar.

Hilsen Lilly

Odd Norbom
13-01-2016 11:56:26

Kan man båndlægge sin friarv til et godt formål fx Kirkens Korshær, med den betingelse at det udbetales et fast beløb årlig. Eks. Båndlæggelse 2 mio kroner, udbetaling 100.000 årlig "så længe lager haves"

Besvar indlæg
Bodil Ravn
17-01-2016 19:05:40

Kære Odd Norbom
Det fremgår af arveloven omkring båndlæggelse, at en sådan kan finde sted, hvis arvelader (den der arves efter) finder det bedst for arvingen at lave en båndlæggelse. Det er min opfattelse, at båndlæggelse alene kan ske for fysiske personer og at der skal være en begrundelse for båndlæggelsen for at sikre, at denne bliver opretholdt.

Man kan istedet i testamentet bestemme, at Kirkens Korshær skal være arving, men alene på betingelse af, at pengene bruges til et bestemt formål eller på en bestemt måde, altså eksempelvis med 1/10 del af beløbet om året.

Udfordringen med en sådan bestemmelse er dog, at der ikke er nogen til at kontrollere, at det foregår sådan. Men hvis man ønsker at en forening skal arve ens midler, så er det nok også en forening man har tillid til, vil overholde de forskrifter, man har givet i testamentet.

Jeg håber, at det er svar på dit spørgsmål

Med venlig hilsen
Bodil Ravn

Besvar indlæg
Odd Norbom
18-01-2016 13:53:48

Båndlagte gaver
I modsætning til båndlagt arv er båndlæggelse af gaver ikke lovreguleret. Enhver kan stille som betingelse for at give en gave, at gaven båndlægges. Giveren kan også fastsætte vilkårene for båndlæggelse, idet der dog skal være tale om båndlæggelse med såvel rådighedsindskrænkning som kreditorbeskyttelse. Er giveren død, og er der intet anført om midlernes anvendelse efter dødsfaldet, kan Civilstyrelsen efter gammel praksis træffe afgørelse om midlerne. I sådanne sager anvender Civilstyrelsen principperne i arvelovens kapitel 10.

Besvar indlæg
Vera Hansen
25-01-2017 10:35:44

Hej
Jeg har været gift med min mand i 48 år. Han har to børn og jeg har ingen. Vi har et lille rækkehus der er vurderet til 1,2 millioner og vi har belånt det med 430 tusind. Hvis min mand dør før mig hvordan står jeg så hvis vi ikke har oprettet testamente. Hvor meget skal hans børn have i arv.
Venlig hilsen Vera Hansen

Besvar indlæg
poul jost jensen
27-01-2017 10:29:32

Kære Vera.

Tak for dit spørgsmål.

Hvis I ikke har lavet testamente og I har fælleseje. vil du starte med at udtage halvdelen som din boslod.

den anden halvdel ca. 400.000 deles med halvdelen til dig, og halvdelen til din mands børn.

Ved testamente kan dette ændres til at du arver 350.000 og børnene deler 50.000. Der bør i et testamente tages højde for hvad der skal ske når du så senere dør som længstlevende.

Med venlig hilsen
Poul Jost Jensen
Poul Jost Jensen Advokat | ADVODAN Glostrup Se faglig profil
Besvar indlæg
Vera Hansen
29-01-2017 10:45:42

Hej igen.
Tak for svaret. Hvis jeg så opretter et testamente til fordel for den ene af min mands børn
Hvordan er hun så stillet, den anden skal have så lidt som muligt da hun
desværre har en kæmpe gæld
De har godt nok begge to skrevet under på at jeg må sidde i uskiftet bod hvis min mand dør før mig. Men betyder det så at jeg ikke må gøre med boet som det passer mig, det kunne jo være at jeg ville sælge huset og nyde livet for det der er tilbage. Det er nok lidt indviklet men min mand vil jo helst gøre det der er bedst for mig og hans datter
Venlig hilsen Vera Hansen

Besvar indlæg
Poul Jost jensen
29-01-2017 11:07:34

Efter min opfattelse bør du og din mand lave et gensidigt testamente, hvor du i tilfælde af hans død arver mest muligt. Dør din mand så først vil jeg råde dig til at skifte med hans 2børn, og som du kan se af mit første svar, så skal du ikke aflevere ret meget til børnene ved et skifte.

Når du har skiftet står du som ejer af 15/16 dele af jeres formue og kan frit råde over den i sin helhed ved testamentet som I opretter sammen.

Derved kan du maksimalt begunstige det ene barn og samtidig stå helt frit uden at skulle tage hensyn til reglerne for rådighed når man sidder uskiftet bo.

Du er velkommen til at ringe, hvis du vil drøfte mit forslag.

Mvh

Poul Jost 4614 5002

Med venlig hilsen
Poul Jost Jensen
Poul Jost Jensen Advokat | ADVODAN Glostrup Se faglig profil
Besvar indlæg
Vera Hansen
26-01-2017 11:47:41

Hvor lang tid går der inden man får et svar, Jeg venter med længsel .
Hilsen Vera Hansen.

Besvar indlæg
Shila Jalali
07-12-2017 18:28:13

Hej
Min mand og jeg har været gift i en kort stykke tid. Han har to børn. Jeg har ikke børn men ønsker at både min mand og en familiemedlem arver efter mig.
Vi ønsker at skifte bo, når en af os dør, men samtidigt vil gerne sikre os at den længstlevende kan frit bo i vores fælles bolig. Kan vi gennem en testamente båndlægge huset således at det indgår i boet først efter den længstlevende dør eller hvis den længstlevende vil sælge huset?

Besvar indlæg
Shila
07-01-2018 10:13:11

1000 tak for svaret. Har jeg forstået det rigtigt, at man godt kan have en testamente, hvor i man skifter men under betingelse af at vores fælles bolig indgår ikke i boet så længe den længstlevende ønsker at bo i det? Hvis ja kaldes det betingetskrifte eller noget andet?
Mange hilsner
Shila

Poul Jost Jensen
08-12-2017 09:51:27

Kære Shila.

på baggrund af det du skriver, skal jeg rådgive jer om, at I bør få oprettet et testamente snarest.

I testamentet kan der tages højde for alle de forhold du nævner, så den af jer der bliver længstlevende stilles bedst muligt, også i forhold til at kunne blive boende i den fælles bolig.

Med venlig hilsen
Poul Jost Jensen
Poul Jost Jensen Advokat | ADVODAN Glostrup Se faglig profil
Besvar indlæg
Shila
07-01-2018 10:17:12

Shila
07-01-2018 10:13:11

1000 tak for svaret. Har jeg forstået det rigtigt, at man godt kan have en testamente, hvor i man skifter men under betingelse af at vores fælles bolig indgår ikke i boet så længe den længstlevende ønsker at bo i det? Hvis ja kaldes det betingetskrifte eller noget andet?
Mange hilsner
Shila

Poul Jost Jensen
08-01-2018 08:54:55

Hej igen.

dør du først er der ikke noget arvemæssigt problem for din mand, da han da vil arve alt. Ønsker du at andre end din mand skal arve, skal du hare lavet testamente.

dør din mand først skal der skiftes, da du ikke har ret til at sidde i uskiftet bo med din mands 2 børn. Dog kan det gennem testamente sikres, at du arver mest muligt og evt. også sådan, at de 2 børn giver samtykke til at du kan sidde i uskiftet bo.

via et testamente kan I opnå, at den der bliver længstlevende kan forblive i huset.

Med venlig hilsen
Poul Jost Jensen
Poul Jost Jensen Advokat | ADVODAN Glostrup Se faglig profil
Besvar indlæg
Jens Rasmussen
4/20/2018 3:18:29 AM

Hej, Vi er et samlevende par (+20 år) min samlever ejer ejendommen (hus). For at sikre mig en andel af friværdien kan hun da give mig en gave, (gavebrev) (eksempel) på 250ts.kr, som er båndlagt og kreditorbeskyttet indtil udbetaling sker. Dette f.eks.ved død, ophævelse af samliv, svær sygdom mv. Vi har gensidigt testamente, hun har 1 livsarving/barn. Jeg har ikke arvinger. Er min samlever længstlevende arver hun mig. Kan der evt. oprettes en båndlagt/kreditorbeskyttet konto i pengeinstitut hvor gaven indsættes over tid. F.eks med det afgiftsfrie årlige beløb på ca. 64ts.kr,
Takker for svar

Besvar indlæg
poul jost jensen
4/23/2018 10:10:41 AM

Tak for dine spørgsmål, som jeg skal forsøge at besvare.

Din samlever kan godt give dig en gave, men den skal være reel, dvs ikke i form af en skylderklæring men med et kontantbeløb.

op til 64.300 er den afgiftsfri, når I har boet sammen i mere end 2 år. Beløb derover skal der betales 15 % afgift.

Håber at dette giver svart på dine spørgsmål.

Du skriver at I har testamente. Da jeg ikke kender testamentets indhold kan jeg ikke svare på, om I arver hinanden, men det var vel meningen med testamentet. Uden en testamentarisk begunstigelse arver samlevende ikke hinanden.

Med venlig hilsen
Poul Jost Jensen
Poul Jost Jensen Advokat | ADVODAN Glostrup Se faglig profil
Besvar indlæg
Helene
8/28/2018 4:19:01 PM

Hej.

Jeg har en arv, der står båndlagt til jeg bliver 25 år, hvilket er om 14 måneder.
Jeg står nu i den situaiton, at jeg kan overtage en lejlighed, hvor der selfølgelig skal betales et indskud.

Er det muligt at få udbetalt et lille beløb af arven til indskudet før jeg fylder 25, eller er den helt fastlåst?

Mvh.

poul jost jensen
8/29/2018 2:38:45 PM

tak for dit spørgsmål.

ja det er der mulighed for, hvis du kan dokumentere hvad pengene skal bruges til.

du skal ansøge statsforvaltningen om tilladelse til at få lov til at hæve det beløb, du skal bruge til indskud.

ofte skrives det i et testamente, at båndlæggelse sker med den modifikation, at man kan få midler fri til eksempelvis indskud i bolig.

hvis det direkte står i testamentet burde det være en formsag.

Med venlig hilsen
Poul Jost Jensen
Poul Jost Jensen Advokat | ADVODAN Glostrup Se faglig profil
Besvar indlæg
Julie
2/15/2019 8:48:43 PM

Hej.
Jeg står i den situation at jeg har arvet, men arven er båndlagt.
Jeg har søgt at ophævelse af båndlæggelsen, men dette blev afvist da arven ikke er af ringe værdi.
I testamentet er der opsat 3 klausuler hvorpå jeg kan få udbetalt til uddannelse, investering af fast ejendom eller til møbler.
Der er i klausulerne ikke opsat nogen begrænsning for antal kr. Der kan blive udbetalt til ovennævnte, men blot at der kan udbetales ved ansøgning.
Er det statsamtet der afgør om de syntes det ansøgte beløb er rimeligt eller udbetaler de bare når ikke andet er beskrevet i testamentet ?
Og hvor meget dokumentation skal der bruges til f.eks ved køb af fast ejendom før der sker udbetaling af den båndlagte arv ?

Mvh

Rikke Frødstrup
2/19/2019 1:41:35 PM

Kære Julie

Det er Statsforvaltningen der træffer afgørelse om hvorvidt betingelserne for frigivelse af den båndlagte arv er til stede.

Hvis formålet med din ansøgning om frigivelse af den båndlagte arv svarer til testamentets indhold bør Statsforvaltningen imødekomme din ansøgning, såfremt du har dokumenteret f.eks. et ønske om køb af bolig.

Med venlig hilsen
Rikke Frødstrup
Rikke Frødstrup Advokat | ADVODAN Glostrup Se faglig profil
Besvar indlæg
Stil et spørgsmål
DU ER I GANG MED AT STILLE
ET SPØRGSMÅL PÅ ADVODAN.DK

Inden du går videre, vil vi gerne gøre dig opmærksom på, at dit spørgsmål bliver synligt her på siden.

Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Ønsker du ikke, at dit spørgsmål skal være synligt, har du mulighed for at kontakte et af vores lokale kontorer via kontaktformularen i højre hjørne.

Når du stiller dit spørgsmål her på siden, skal du oplyse din e-mailadresse. Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone.

OK - LUK DENNE BOKS

Når du udfylder formularen og klikker på ”send”, giver du dit samtykke til, at dit navn og dit spørgsmål offentliggøres på hjemmesiden.
Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i besvarelse af spørgsmål. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi opbevarer din e-mailadresse i tre måneder, hvorefter den slettes helt. Dit spørgsmål og advokatens svar forbliver synlige på ADVODANs hjemmeside, så længe vi vurderer, at det er relevant og giver værdi for andre læsere.

Rette og slette oplysninger

Hvis du ønsker at få fjernet dit spørgsmål fra hjemmesiden, skal du rette henvendelse til ADVODANs sekretariat.
Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone. Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.
Testamente og arv Testamente og arv

Vil du vide mere? Se videoguides og prøv vores interaktive grafik over arveklasser og boafgifter. Du kan også tage en arvetest, der afdækker dit behov for et testamente.

Læs mere her

Har du et spørgsmål til artiklen, kan du stille det her og få svar fra en advokat.

Stil et spørgsmål
GØR SOM 12.611 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.611 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.