Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Tjekliste til skilsmisseforældre

  • 10. sep 2015
  • 9 Spørgsmål & svar
  • Meld flytning

Hvis børnene skal bo hos dig på en ny adresse, skal den anden forælder give accept til, at børnene flytter med. Hvis vedkommende ikke accepterer, kan børnenes adresse ikke flyttes, før I er blevet enige, eller Statsforvaltningen/retten træffer afgørelse om, hvor børnene skal bo.

Du kan anmelde flytning til kommunen på borger.dk
Husk også at melde flytning til Post Danmark

  • Lav en skriftlig samværsaftale

Sørg for at lave en skriftlig samværsaftale. Det er en god idé at tage udgangspunkt i den samværsaftale, Statsforvaltningen har lavet, men I behøver ikke sende den færdige aftale til Statsforvaltningen. I skal blot sørge for at underskrive den i to eksemplarer, så I har et eksemplar hver.

I finder blanketten på Statsforvaltningens hjemmeside.

Hvis børnene skal bo hos dig, er der forskellige muligheder for økonomiske tilskud:

  • Søg om børnebidrag hos den anden forælder

Hvis børnene bor hos dig, og du står for udgifterne til deres forsørgelse, kan du få børnebidrag af den anden forælder. Børnebidraget består altid af et grundbeløb og et fast tillæg, som tilsammen kaldes normalbidraget. Normalbidraget bliver reguleret den 1. januar hvert år, og i 2015 udgør det 1.289 kroner. Hvis den anden forælder har en høj løn, kan der blive tale om yderligere tillæg.

Som udgangspunkt indgår I selv aftalen om børnebidrag. I bør benytte Statsforvaltningens blanket, men I behøver ikke sende den ind til Statsforvaltningen. Husk blot at underskrive den i to eksemplarer og beholde et eksemplar hver.

I finder blanketten på Statsforvaltningens hjemmeside

  • Søg om børnetilskud hos Udbetaling Danmark

Hvis du reelt er enlig forsørger, og børnene bor hos dig, vil du formentlig være berettiget til børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Du skal selv søge om børnetilskuddet, og du er først berettiget til det i kvartalet efter, du har søgt om det og opfylder betingelserne for det.

I 2015 udgør det ordinære børnetilskud pr. barn 1.339 kroner i kvartalet.

Udover det ordinære børnetilskud findes der et ekstra børnetilskud. Det kan du få, hvis du får det ordinære børnetilskud og har barnet boende hos dig. Du kan kun få ét ekstra børnetilskud, uanset hvor mange børn du har. Det ekstra børnetilskud udgør 1.365 kroner i kvartalet i 2015.

Du kan søge om både det ordinære og det ekstra børnetilskud på borger.dk

  • Søg om økonomisk fripladstilskud hos kommunen

Hvis du har børn i institution, kan du muligvis være berettiget til et økonomisk fripladstilskud hos kommunen. Fripladstilskuddet beregnes ud fra årsindkomsten, og du kan være berettiget til 100 procent økonomisk fripladstilskud, hvilket betyder, at du ikke vil blive opkrævet forældrebetaling, delvis økonomisk fripladstilskud eller slet intet fripladstilskud. Du søger om økonomisk fripladstilskud hos din egen kommune.

  • Søg om boligstøtte

Både din tidligere partner og du har mulighed for at søge boligstøtte, hvis I efter skilsmissen kommer til at bo til leje. Det er blandt andet størrelsen på boligen og din indtægt samt antallet af beboere i lejeboligen, der er afgørende for, om du kan få boligstøtte eller ej.

Du søger om boligstøtte på borger.dk  

Spørgsmål
Karin Højbjerg
05-06-2016 14:05:18

Jeg har et spørgsmål som lyder. Min datter på 17 år bor hos sin far, men hun er somme tider alene i et døgn eller flere når han er på tur på sin motorcykel. Må han godt gøre det uden at oplyse mig om det, vi hat fælles forældremyndighed.

Signe Brodtkorb
06-06-2016 11:32:49

Hej Karin,
Selvom man har fælles forældremyndighed, har man ikke pligt til at orientere den anden om, hvordan barnet "passes" imens barnet er hos en. Så du har ikke krav på at blive orienteret om dette.
Hvis du mener, at der er forhold hos far der gør, at det er bedre for jeres datter at have bopæl hos dig eller at samværet skal udvides, så hun er mere hos dig, end hun er nu, kan du vælge at indbringe sagen for Statsforvaltningen.

Mvh
Signe Brodtkorb

Nathalia Skødt
03-07-2016 13:42:29

Hej.
Hvis man nu ikke kan blive enige om hvor børnene skal have bopæl, er der så ingen regler der gør sig gældende når børnene er en vis alder?
Har en på 1,5 år og en på knap 3 måneder (som jeg ammer)
Vi bor i min (eks)mands hus, så jeg skal flytte, men han vil ikke give mig lov til at have bopælsretten:-(

Signe Horstmann
04-07-2016 12:14:51

Tak for dit spørgsmål.

Det afhænger altid af et konkret skøn af hvor det er bedst for børnene at bo, hvis ikke forældrene selv kan blive enige herom.

Som oftest vil det skønnes bedst for helt små børn, at blive boende hos moderen, da hun typisk har den tætteste tilknytning til børnene lige efter fødslen. Det vil endvidere oftest være bedst for søskende at blive sammen.

Der kan dog være situationer, hvor det ikke vil være bedst for børnene at følge ovenstående hovedregler.

Jeg vil anbefale, at du kontakter Statsforvaltningen hurtigst muligt, og anmoder om at få igangsat bopælssagen - forhåbentlig vil i kunne blive enige om bopælsretten ved det indledende møde i Statsforvaltningen efter rådgivningen der. Hvis I ikke kan blive enige vil retten kunne træffe afgørelse om, hvor børnene skal bo.

Nancy Nielsen
10-08-2016 21:04:34

Hejsa
Min søns far og jeg gik for knap 6år hver til sit. Jeg fik bopælsretten uden det store problem og vi aftalte blot indbyrdes at starte ud med en 7/7 ordning.
Nu er vi desværre nået til et dødpunkt. Vores nu 9-årige søn giver udtryk for at det tager for hårdt på ham at skulle være en uge hvert sted. Han, med hans alder i betragtning, skal ikke indvolveres i noget valg. Vi kan som forældre ikke blive enige om hvem af os der bør "give sig" så det fremover hedder 10/4 i stedet for 7/7.
Hvordan er reglerne.? Når vi ikke har samværdsaftale på skrift, kan jeg som bopælsforældre så tage beslutningen fordi det er i min søns bedste interesse.?
Mvh en fortvivlet mor.

Signe Brodtkorb
11-08-2016 11:49:44

Hej Nancy,

Da den ordning, I kører nu, ikke fungerer, og I ikke kan blive enige om, hvad en aftale skal lyde på, er en af jer nødt til at sende sagen i Statsforvaltningen, for at få dem til at hjælpe med en aftale eller i sidste ende træffe en afgørelse om samvær.

Ud fra det du skriver, forstår jeg, at der ikke er nogen aftale eller afgørelse på skrift omkring det samvær, der kører nu.
Hvis der ikke er en skriftlig aftale eller afgørelse, har du som bopælsforælder reelt set ikke pligt til at udlevere din søn - overhovedet. Du kan derfor i princippet uden videre vælge kun at udlevere til samvær, hvis far erklærer sig indforstået med, at samvær kun er i 4 dage, og med opfordring til far om at sende anmodning til Statsforvaltningen, hvis han er utilfreds.
Du risikerer dog, at far ikke sender din søn hjem som forudsat efter 4 dage.

Du kan derfor også vælge selv at sende sagen i Statsforvaltningen og så tage drøftelserne derfra.

Børn har bopæl det sted, hvor de opholder sig mest. Når du har bopælen vil det derfor være fars antal dage som nedsættes, hvis der ikke længere skal være en 7-7 ordning. Hvis han fastholder at vil være den, som har jeres søn mest, må han starte en sag om bopæl.

Da jeres søn er mere end 7 år, vil han som udgangspunkt blive hørt under sagens behandling, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Du må derfor forvente, at han vil blive indkaldt til en børnesamtale i Statsforvaltningen, hvis de skal behandle en sag om samvær, ligesom han også vil blive indkaldt til en børnesamtale i retten, hvis retten på et tidspunkt skal træffe afgørelse om bopælen.

Jeg håber, det var svar på dine spørgsmål.


Mvh
Signe Brodtkorb

Nancy Nielsen
12-08-2016 07:32:53

Hej Signe
Mange tak for svaret.
Heldigvis så blev vi enige lige på falderebet og hans far "gav sig" og indvilgede i at vi i en prøveperiode forsøgte med en 11/3 ordning, da det tyder på det er i vores søns bedste interesse.
Jeg satte op for ham at han i værste tilfælde ville skulle igennem alt det du beskriver her.
Nu må vi se om det fungerer. Ellers må vi jo desværre i statsamtet.
Takker mange gange for dit hurtige og absolut nyttige svar.
Vh Nancy

Katrine
30-09-2016 16:31:41

Hej Signe,

Ved en skilsmisse (papirløs), hvor den ene part (X) bliver boende i fælles hus, og den anden part (Y) fraflytter.

1. Er det da normalt at Y dækker eventuelle omkostninger ifm. lån-omlægningen, som X er nød til at lave for at have råd til at blive boende (fx. omlægning til afdragsfrit lån)?
Konkret fik min x mig til at dække nogle af omkostningerne ved lån-omlægning, der muliggjorde at han kunne blive boende. Hans argument var, at der ville ha' været tilsvarende omkostninger ved et salg. Jeg havde så oveni dette omkostninger forbundet med køb af ny bolig til mig selv, og mener på den måde ikke at det var rimeligt.

2. Er det normalt at Y får dækket omkostninger forbundet med at flytte, altså etablerings omkostninger ifm. med ny bolig?
Konkret: Jeg oplevede at jeg havde mange omkostninger, bl.a. i og med, det var naturligt at lade de fleste møbler blive i det gamle hjem, samt jeg skulle købe alt det man ikke tænker på (støvsuger, gulvspande osv osv...) Jeg hørte nogle tale om at der normalt var denne "etablerings kompenstations" men undrer mig om dette mon er almindelig praksis.

NB Vores løn grundlag er stort set identisk.

Jeg regner ikke med at kunne lave om på bo-deling med tilbagevirkende kraft, men kunne tænke mig at vide om ovenstående er/ikke er normal praksis?

MVH Katrine

Signe Brodtkorb
06-10-2016 10:57:48

Hej Katrine,

Tak for din besked.
Der er ikke noget krav om, at udgifter til låneomlægning mv. skal deles. Det vil normalt være den der køber, som selv sørger for dette. Det er dog op til parterne at afklare, og det kan derfor godt være en del af forhandlingen af et forlig.
Der er heller ikke juridisk set noget krav på "etablerings kompensation", men igen er det noget parterne frit kan have med i forhandlingen.

Mvh
Signe Brodtkorb

Skilsmisse Skilsmisse

Se også videoguides, infografikker, statistikker om skilsmisse og separation samt links til de vigtigste skilsmissepapirer.

Læs mere her
GØR SOM 12.611 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.611 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.