Vælg kontor
Privat
Erhverv
Nyheder
Om advodan

Populær hobby kan stride mod persondatalov

  • Af Stina Askholm Hansen
  • 21. nov 2016
  • 5 Spørgsmål & svar

”Spørgsmålet om, hvor godt dine personoplysninger er beskyttet, er i den grad kommet i fokus de seneste år – både hos ejermændene selv og hos Datatilsynet. Og det har betydning for slægtsforskere, selv på hobbyplan. Man indsamler jo en række informationer for at komme til bunds i familiehistorien, og derfor skal man passe lidt på for ikke at overtræde reglerne i persondataloven”, siger advokat og persondataekspert Karsten Holt fra Advodan Holbæk. 

 Han giver her et overblik over, hvordan du kan forske i slægten inden for lovens rammer.

Privat hobby er undtaget 

Først og fremmest skal du ifølge advokaten være opmærksom på omfanget af dine graveaktiviteter. Sidder du bare derhjemme og tegner stamtræ og samler informationer i fx regneark for din egen skyld, betragter Datatilsynet det som en privat fritidsaktivitet.

”Og så gælder Persondatalovens regler som udgangspunkt ikke. Det vil sige, at man fx ikke behøver at få samtykke fra de personer, hvis oplysninger man indhenter, registrerer og sætter i system. Heller ikke selvom man giver informationerne videre til andre i den nærmeste familie”, siger Karsten Holt.

Pas på digitale værktøjer

Med en række online værktøjer ved hånden er familiens stamtræ dog ofte ikke så privat, som mange tror. Deler du fx informationer med slægtninge på en hjemmeside eller bruger sider som myheritage.com til at matche stamtræet med andre, skal du passe på.

”Det betragtes som at videregive personoplysninger til offentligheden, og det må man ikke uden personens udtrykkelige samtykke, fx i form af en mail.

Datatilsynet skelner som udgangspunkt ikke mellem nulevende og afdøde personer. Den nye EU-forordning om persondata, som træder i kraft i maj 2018, gælder dog kun for nulevende personers oplysninger.

Derfor skal du i dag som udgangspunkt have samtykke til at offentliggøre personoplysninger både for nulevende og afdøde – men hvis personen er død, har man jo ikke den mulighed. Dog er der forskel på, hvor personfølsomme informationerne er. Datatilsynet har fx i et konkret tilfælde vurderet, at man godt måtte offentliggøre et stamtræ med navne, fødselsår og evt. dødsår uden samtykke. Men oplysninger derudover skal man undgå at bruge”, siger Karsten Holt.

Regler gælder også internationalt

Endelig skal du ifølge advokaten være opmærksom på, om dine indsamlede personoplysninger når ud over EU’s grænser.

”Hvis du fx udarbejder en database med slægtsoplysninger og gerne vil vise dit arbejde frem til en anden slægtsforsker i Canada, skal du være sikker på, at landets persondatabeskyttelse lever op til Danmarks persondatalov”, siger Karsten Holt.

Fakta – Den danske persondatalov:

  • Loven beskriver reglerne for, hvordan personoplysninger må indsamles, opbevares og videregives.
  • Den gældende danske persondatalov stammer fra år 2000 og er siden løbende blevet opdateret.
  • I maj 2018 erstattes loven af en forordning fra EU, som er vedtaget i april 2016.
  • Datatilsynet er den myndighed, der holder øje med, om reglerne i persondataloven bliver overholdt.
  • Overtrædes loven, kan det udløse en bøde. Med den nye forordning vil bødeniveauet stige markant, og der vil også være mulighed for, at krænkede personer kan søge erstatning.
  • Læs mere på datatilsynet.dk – søg på ”slægtsforskning”.
Vil du vide mere?
Spørgsmål
Ole Aaquist
25-11-2016 20:25:08

Jeg savner i artiklen afklaring af en evt forældelsesfrist for personfølsomme oplysninger.
Avisdatabasen Mediestream arbejder udfra en frist på 100 år.
Jeg har et familiemedlem, der var fængslet i 1870.
Jeg har planer om at finde ud af hvorfor.
De oplysninger er tilgængelige på landsarkivet.
De frister, de opererer med der, må vel gælde for os andre også?
Mvh Ole Aa J

Besvar indlæg
niels andersen
25-11-2016 20:56:04

se Rigsarkivets hjeman man søgemeside m.h. tilgængeligheder, altså hvornår arkivalier må ses.Endvidre kan e det førman søge om tilladelse til at se arkivalierne før.

mvh NA

Besvar indlæg
Thomas Norskov
25-11-2016 22:37:50

I henhold til arkivloven og persondataloven er personoplysninger beskyttet i 75 år. Mediastreams 100 års grænse skyldes hensynet til ophavsretsloven og ikke hensynet til personoplysninger.

Besvar indlæg
Karsten Holt
02-12-2016 10:44:02

75-års reglen i arkivloven kan ikke direkte overføres til persondataloven, men må anses som vejledende. Det er vigtigt at sondre mellem følsomme og ikke-følsomme oplysninger (almindelige oplysninger). For almindelige oplysninger behøver man ikke at vente 75 år, men der kan alligevel være et beskyttelsesbehov. F.eks. har Datatilsynet i en udtalelse om offentliggørelse af oplysninger om modstandsfolk under 2. verdenskrig udtalt, at man for nulevende personer og afdøde, der er døde inden for de seneste 10 år, bør indhente samtykke fra personen/dennes familie, mens der for personer afgået ved døden mere end 10 år side kan ske offentliggørelse, med mindre efterladte protesterer. Dette vedrører altså oplysninger om forhold, der nu ligger mere end 70 år tilbage. Med andre ord: Det er en konkret vurdering fra sag til sag, hvor længe der er et beskyttelsesbehov.

Med venlig hilsen
Karsten Holt
Karsten Holt Advokat | ADVODAN Holbæk Se faglig profil
Besvar indlæg
Bøje Larsen
22-01-2017 07:24:54

Vi er en gruppe i Lokalhistorisk forening som er igang med at finde de personer der har boet i en bestemt landsby igennem de sidste 150 år for at være sikker på det er de rigtige, bruger vi fødselsdato måned og år og hvilken adresse og matrikelnr. de har boet på, samt handler på ejendommen, oplysningerne vil vi samle i en bog som vil blive solgt.

Besvar indlæg
Stil et spørgsmål
DU ER I GANG MED AT STILLE
ET SPØRGSMÅL PÅ ADVODAN.DK

Inden du går videre, vil vi gerne gøre dig opmærksom på, at dit spørgsmål bliver synligt her på siden.

Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Ønsker du ikke, at dit spørgsmål skal være synligt, har du mulighed for at kontakte et af vores lokale kontorer via kontaktformularen i højre hjørne.

Når du stiller dit spørgsmål her på siden, skal du oplyse din e-mailadresse. Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone.

OK - LUK DENNE BOKS

Når du udfylder formularen og klikker på ”send”, giver du dit samtykke til, at dit navn og dit spørgsmål offentliggøres på hjemmesiden.
Din e-mailadresse bliver ikke offentliggjort men benyttes, så du kan godkende dit spørgsmål, inden det bliver synligt på hjemmesiden. Samtidig benyttes den til at fremsende en mail, når advokaten har besvaret dit spørgsmål.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i besvarelse af spørgsmål. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Vi opbevarer din e-mailadresse i tre måneder, hvorefter den slettes helt. Dit spørgsmål og advokatens svar forbliver synlige på ADVODANs hjemmeside, så længe vi vurderer, at det er relevant og giver værdi for andre læsere.

Rette og slette oplysninger

Hvis du ønsker at få fjernet dit spørgsmål fra hjemmesiden, skal du rette henvendelse til ADVODANs sekretariat.
Vi forbeholder os retten til at slette spørgsmål, indlæg og kommentarer, som indeholder personfølsomme oplysninger og bryder med gængse uformelle regler for god tone. Vi opfordrer derfor til, at du tænker over, hvilke informationer du afgiver, når du stiller dit spørgsmål. Vi anbefaler, at du fx undlader informationer om dit helbred, din økonomi eller andre personfølsomme oplysninger. Det kan også være oplysninger om familiære forhold eller oplysninger om din arbejdsmæssige situation, som det er uhensigtsmæssigt at offentliggøre her på siden.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.
Persondata Persondata

Brug for hjælp? ADVODAN kan hjælpe dig med at få overblik over håndtering af persondata i din virksomhed.

Læs mere her

Har du et spørgsmål til artiklen, kan du stille det her og få svar fra en advokat.

Stil et spørgsmål
GØR SOM 12.474 ANDRE. SE MERE HER
Gør som 12.474 andre

Tilmeld dig vores nyhedsbreve og bliv opdateret på juraen i din hverdag. Vi sender ud to gange hver måned.

Når du udfylder formularen og trykker ”Ja tak, tilmeld mig nu”, giver du samtykke til, at ADVODAN sender dig nyhedsbreve med lokale arrangementer, nyheder og gode råd om jura.

ADVODAN opbevarer og benytter udelukkende de indtastede oplysninger som led i udsendelse af nyhedsbreve. Behandlingen af oplysningerne sker sikkert, fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde dig nyhedsbreve fra ADVODAN ved at bruge linket i bunden af nyhedsbrevet.

Læs mere om ADVODANs behandling af personoplysninger her.