PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Ny hvidvasklov giver mere ansvar til virksomheder

Nu får danske virksomheder en mere aktiv rolle i kampen mod hvidvask af penge og finansiering af terror. Det har Folketinget netop besluttet i en ny hvidvasklov, der træder i kraft den 26. juni. Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed skal forholde sig til de nye regler.

”Den vigtigste ændring i den nye hvidvasklov er overgangen fra en regelbaseret til en risikobaseret tilgang. Det betyder, at din virksomhed nu i højere grad selv skal vurdere, hvornår og hvordan hvilke kunder skal tjekkes - i stedet for at behandle alle kunder ens ud fra et fast sæt af regler,” forklarer advokat Simon Hauch fra Advodan Lyngby.

Han fortsætter:

”Formålet er at gøre systemet mere fleksibelt, så virksomhederne kan bruge deres kræfter mere fokuseret på de kunder, hvor der er en reel risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terror, som også er en del af den nye lov. Samtidig er målet, at kampen bliver mere effektiv, fordi virksomhederne jo gerne skulle kende kunderne bedre, end lovgiverne gør.”

Her fortæller advokat Simon Hauch, hvad den nye hvidvasklov betyder for din virksomhed, og hvordan du kan leve op til de nye krav og regler.

 

Er du omfattet af loven?

I første omgang gælder det om at finde ud af, om din virksomhed er omfattet af den nye hvidvasklov. Som udgangspunkt gælder den for alle virksomheder, der rådgiver eller leverer ydelser inden for pengeopbevaring og -placering.

”Det er typisk pengeinstitutter eller advokatvirksomheder, men som noget nyt gælder loven også for virksomheder som fx kontorhoteller, ejendomsadministratorer eller selvstændige bogholdere. Derfor bør alle virksomheder undersøge, om de kan være omfattet af de nye regler,” siger Simon Hauch.

 

Udarbejd retningslinjer

Hvis din virksomhed er omfattet af den nye hvidvasklov, har du pligt til at udarbejde skriftlige retningslinjer for, hvordan du og dine medarbejdere vil overholde loven.

”Det handler om at udarbejde en ’kend din kunde-procedure’, så I ved præcist, hvordan I skal forholde jer til jeres kunder og hvilke slags oplysninger, I skal indhente om dem. Overordnet set går det ud på at inddele sine kunder i risikogrupper og så have en plan for hvilke og hvor mange oplysninger, der skal indhentes, alt efter om der er tale om begrænset eller høj risiko for pengevask,” siger Simon Hauch og fortsætter:

”Mange brancheorganisationer vil udarbejde skabeloner til retningslinjer, men du har selv ansvar for at tilpasse de retningslinjer til præcis din virksomhed. Er du fx en enkeltmandsvirksomhed med kun én type kunde, skal din plan måske ikke være lige så omfattende som en større, mere kompleks virksomhed. Derfor vil jeg klart anbefale at søge rådgivning til at udarbejde de specifikke retningslinjer.”

 

Undersøg dine kunder

Næste skridt er naturligt nok at føre retningslinjerne ud i livet. I første omgang handler det om at kategorisere og indhente oplysninger om dine eksisterende kunder, og derefter skal du udføre samme procedure for nye kunder.

”Det kan fx være dokumentation af hvilken reel ejer, der står bag virksomheden, og her skal du blive ved med at ’grave’, indtil du står med navnet på virksomhedens fysiske ejer. Er kunden fra fx et ikke EU-land eller Nordkorea, vil man betegne det som en ’højrisiko-kunde’, og her er det ikke nok, at kunden stiller med sit pas som dokumentation. Du skal faktisk indhente oplysningerne fra en uafhængig, pålidelig kilde,” forklarer Simon Hauch.

 

Indberet mistænkelige forhold

Hvis du i dine kundeundersøgelser støder på forhold, der er atypiske, har du pligt til at indberette det til SØIK.

”Det kan fx være, at du i en ejendomshandel modtager betalingen kontant, eller at kundens betalinger kommer fra en anden virksomhed. Måske vil kunden ikke afgive de oplysninger, du beder om, og så bør alarmklokken ringe, og du skal kontakte SØIK. Som noget nyt har alle virksomheder med over fem ansatte pligt til at oprette en whistleblower-ordning, så medarbejderne også kan indberette mistænksomme forhold anonymt uden at skulle gå til chefen først,” siger Simon Hauch.

 

Fakta - Ny hvidvasklov:

  • Den nye hvidvasklov er en implementering af det såkaldte 4. Hvidvaskdirektiv fra EU.
  • Loven indeholder en række stramninger og lægger mere ansvar over på virksomheder med den såkaldte risikobaserede tilgang.
  • Hvidvaskeloven træder i kræft d. 26. juni 2017. 

Vil du vide mere?

14 kommentar

Michael

Hej Simon. Jeg er som almindelig kunde i Danskebank, blevet afkrævet kopi af to stk ID'er, som banken efterfølgende vil opbevare. Det er mig meget imod. Jeg bryder mig ikke om at nogen anden instanser end stat og kommune, ligger inde med noget sådan. Jeg er dansk statsborger (og er også født sådan). Jeg har hus med kreditforeningslån i RD. Jeg har overfor banken, flere gange erklæret min villighed, til at mødes op, så de kan identificerer mig. De må også gerne tage et billede af mig samtidig:-) Jeg mener finanstilsynet, går langt videre end Hvidvasklovgivningen, når de vejleder banker til at opbevare kopi af ID'er. Nu har jeg så fået 1. Varsel i deaktivering af mine konti fra banken. Hvad er op og ned her? Ps! Jeg har ikke noget at skjule, og sætter privatliv højt. Venligst Michael

Simon Hauch

Hej Michael, Tak for dit indlæg. Jeg ser ikke rigtig noget spørgsmål fra dig og jeg har også tidligere svarer på lignende henvendelser. Jeg kan derfor heller ikke sige meget andet end hvad jeg tidligere har sagt, nemlig at det er op til det enkelte pengeinstitut at beslutte, hvordan de vil efterleve de regler, der er på området og sikre, at de overholder disse.

Torben

Hej Simon. Mit spørgsmål går på hvorvidt Banker der har foretaget en mangelfuld undersøgelse af deres kunder i forhold til hvidvask reglerne kan gøres erstatningspligtige overfor tredjepart? Vi taler om en større bank i DK. Overførsel af midler fra en advokats klient konto til Delaware i USA via den konkrete Bank. Overførsel med fokus på klients etablering på en ikke likvid børs i USA. Virksomheden angiver de vil gå på London StockExchange men ændre dette til OTC NY. Konkrete firma har en virtuel adr. i Delaware samt NY. Firmaet er anmeldt til Finanstilsynet/SØIK. Firmaet bedriver Investor Scam. Banken oplyser overfor den investor der er blevet svindlet, at advokatens konto ved flere lejligheder er blevet undersøgt for hvidvask. Banken henviser til at man må kontakte advokaten. Advokaten henviser til Investor Scammeren. Investor Scammeren henviser til det virtuelle kontor i USA og US-jura. Spørgsmålet er om den forsmåede investor kan gøre krav gældende i forhold til den større Bank med en af de største hvidvask afdelinger i DK? Er der ingen krav om at Banken skal dokumenterer at de har undersøgt for hvidvask? Er der ingen myndigheder man som borger kan klage til dersom Banken ikke har levet op til hvidvask reglerne ? Navne på investor scammer, advokat, bank, forsmået investor er udeladt men kan dokumenteres. Det samme gør sig gældende for Finanstilsynet anmeldelse af den konkrete virksomhed for misligeholdelse af prospektpligt i forbindelse med udbud af aktier over 6 mio. kroner. Hilsen Torben

Simon Hauch

Hej Torben, Jeg kan ikke tage stilling til spørgsmål om erstatningskrav, men blot generelt sige, at man skal kunne dokumentere et konkret og individuelt tab hos.sig selv og en ansvarspådragende handling fra bankens side, der har ført til dette tab. Mht. at klage m.v., så kan man altid indberette for hvidvasmyndighederne, hvis man ikke mener at hvidvaskloven og regler bliver overholdt. De vil så se nærmere på sagen. Dette vil man som anmelder dog typisk ikke blive inddraget nærmere i. Det er det bedste jeg kan svare på det. Med venlig hilsen Simon Hauch

Krølle Bølle

En dansk statsborger har i mange år boet i udlandet, hvor han har haft sit arbejde. For en del år siden købte han en ejendom i Danmark via overtagelse af et selskab, der alene havde ejendommen som aktiv. Selskabet har fortsat samme aktivitet som ved overtagelsen og ejer har benyttet selskabet til "parkering" af likviditet ved indskud af nogle millioner, senest i xxx4. Ved overtagelsen var et realkreditlån på omkring 3,0 million kroner, som nu ved rettidig betaling af terminsydelser er nedbragt til ca. 2 millioner. Ejer af selskabet har fundet tiden inde til at indfri lånet og opsagde derfor lånet til indfrielse pr. den xx.x4.xxx6. Med opsigelsen blev fremsendt udskrift fra Erhvervsstyrelsen der viste, at han var eneejer af selskabet,direktør for selskabet og at han kunne tegne selskabet alene. I de seneste mindst 5 år er terminsydelserne betalt via betalingsservice. I forbindelse med forhandlinger om lånets betingelser i xxx5, fik realkreditinstituttet regnskabet for xxx4 fremsendt fra ejer, der samtidig oplyste, at han havde indskudt nogle millioner i selskabet, hvilket også fremgik af det fremsendte regnskab. I forbindelse med refinansiering af lånet primo xxx6 opsagde ejer rettidigt lånet til indfrielse. Modtog samme dag meddelelse fra realkreditselskabet om, at han skulle: 1) sende dokumentation for, at der i henhold til lovgivning skulle indleveres dokumentation for fremskaffelse af midlerne til indfrielsen! 2) fik han oplyst, at når privatpersoner opsiger lån skal der i henhold til hvidvasklovens regler dokumenteres, at pengene til indfrielsen er fremskaffet på lovlig vis. Herefter fulgte følgende tekst: 3) Vi skal derfor bede dig indsende dokumentation for 4) at du har pengene og 5) de er fremskaffet ved opsparing, arv, salg af ejendom etc. Herefter fulgte en "lille" trussel: Opsigelsen bliver ikke registreret før dokumentationen foreligger. Og jeg gør opmærksom på at opsigelsesfristen er i dag xx.xx.xxxx. Bemærk, at dokumentationen kan undgås, hvis opsigelsen foretages af din bankforbindelse. Med venlig hilsen REALKREDITSELSKAB Jeg mener ikke realkreditselskabet kan nægte opsigelse af realkreditlånet, da selskabet har fuld indsigt i selskabets økonomi og ejer i xxx5 har forklaret det i xxx4 foretagne indskud. Endvidere mener jeg at realkreditselskabet heller ikke kan henvise til, at når privatpersoner opsiger lån, skal de i henhold til hvidvaskloven have kendskab til hvor pengene kommer fra. Det er jo ikke en privatperson der opsiger et lån, men et selskab som er en juridisk selvstændig enhed. Realkreditselskabet har derudover i over 5 år modtaget terminsydelserne via pbs og har dermed kendskab til selskabets bankforbindelse. Med venlig hilsen Krølle Bølle

Simon Hauch

Hej Krølle:-), Tak for din mail. Du stiller ikke rigtig noget spørgsmål og det du skriver ligger også i udkanten af, at være et spørgsmål med relation til min artikel. Mit svar er, at jeg ikke kender de konkrete aftalevilkår for opsigelse med realkreditinstituttet og derfor kan jeg heller ikke konkret forholde mig til hvad du skriver. Men mere generelt lyder det til at være et både urimeligt og uberettiget krav at stille som vilkår for at acceptere opsigelsen, hvilket navnlig gælder, hvis det ikke er blevet oplyst eller aftalt tidligere, at man stillede sådanne krav ved opsigelsen. Jeg ville derfor ikke umiddelbart accepteret kravet eller svaret, men insistere på, at opsigelsen skulle registreres og accepteres, hvis jeg var dig. Med venlig hilsen Simon Hauch

Karsten Mads Praem

jeg har fornyeligt skiftet revisor og nu beder han om at se samt kopiere mit pas og sygesikrinskort jeg er ikke så glad for al denne udlevering af mine personlige oplysninger - kan han forlange det iht hvidvask lovgivningen eller andet ? tak for jeres hjælp mvh Mads Praem

Simon Hauch

Hej Mads, Tak for din mail. Det korte svar er ja, kan han godt bede om, og rent faktisk er han forpligtet til at bede om det. Det kommer ikke til at være første gang du bliver bedt om at udlevere kopi af billedid og sundhedskort. Det er en del af det princip, der hedder "kend din kunde" der går ud på at rådgivere som f.eks. revisorer og advokater skal sikre sig, hvem de har med at gøre og også kunne vise det over for myndigheder, at de har sikret sig dette, så længe kundeforholdet består og måske endda i nogen tid derefter afhængig af hvilke arbejde der er udført. Med venlig hilsen Simon Hauch

jette

Er Western Union omfattet af Hvidvaskloven ? Det undrer mig, at man ved bestilling af overførsler gennem Western Union udelukkende kan betale med kontanter.

Simon Hauch

Hej Jette, Ja, Western Union er også omfattet af hvidvaskloven og de beder også om legitimation samt stiller diverse spørgsmål med relation hertil, når man benytter dem. Der er i den forbindelse ikke i sig selv noget til hinder for, at der skal betales med kontanter, når der skal overføres penge. Hvorfor de har valgt denne procedure ved jeg til gengæld ikke. Med venlig hilsen Simon Hauch

jette

Tak for svar - p.g.a. manglende kontanter nåede vi ikke så langt at transaktionen blev gennemført, men jeg ved fra mit job i pengeinstitut at vi er ekstra opmærksomme, hvis vi eksempelvis kan konstatere en kontantindbetaling før en grænseoverskridende transaktion, og at vi gerne vil have gennemskuelighed i pengestrømmen. Det har jeg svært ved at se, at Western Union kan have ved udelukkende at modtage kontanter.

Pia Brämer Jepsen

Hej Vi er en lile forening hvor formålet er social samvær vi har et medlemsgebyr på ca. 8800 kr om året pr. medlem. pengene bliver brugt til 3 små arrangementer og 1. stort privat arrangement i nov. Vi hæver ca. 450.000 kr. kontant til et social stort arrangment i nov. Hvordan vil opleve at hvidvaskningsloven vil påvirke os. mvh. Pia

Simon Hauch

Hej Pia, Det lyder som en spændende forening. Det er svært for mig at sige nærmere, hvordan hvidvaskloven vil påvirke jer. Loven har jo været gældende længe allerede. Hvis du tænker på det store arrangement i november, så vil det være ulovligt for modtageren af de 450.000 kr. at modtage disse i kontanter, hvis det er en erhvervsdrivende og vedkommende modtager mere end 50.000 kr., men det er modtagerens problem og ikke jeres. Hvis du skal have et mere uddybende svar vil jeg anbefale dig at du kontakter en rådgiver inden for området og oplyser mere om foreningen, foreningens ledelse og hvilke arrangementer, der er tale om. Med venlig hilsen Simon Hauch

MICHAEL

Hej Simon, Min bank bad mig lige om at udfylde en kyc-formular. Jeg har ikke noget imod at besvare disse spørgsmål om min identitet og så videre, undtagen når de beder mig om at give dem mit amerikanske personnummer. Jeg vil hellere holde det privat. Jeg har overhovedet ingen indkomst fra USA. Jeg modtog kun en arv fra min far efter at hans boet betalte skatten. Kan jeg afvise at give dem mit SS-nummer? Tak, Michael

Simon Hauch

Hej Michael, Det er banken selv, der fastsætter bankens nærmere "kyc-politik". Det gør de ud fra deres risiko vurdering af, hvad der skal til for at de overholder hvidvaskreglerne. En del af kyc-politiken er få oplysninger om en persons personnummer. Det gælder også, eller måske specielt, hvis man har statsborgerskab/personnumre flere steder. Typisk vil de ikke afvige fra deres faste regler, da det giver for meget administrativt arbejde og usikkerhed i forhold til, hvornår der kan fraviges. Jeg tror ikke du skal forvente at de vil fravige i dit tilfælde, medmindre du er en meget meget vigtig kunde og de kan forsvare at frivige deres faste principper. Du kan prøve at nægte, men jeg gætter på, at banken vil sige, at de i givet fald ikke kan have dig som kunde. Det vil de i givet fald være berettiget til. Så du kan godt afvise, men det kan have den konsekvens, at banken ikke vil have dig som kunde og opsiger dine engagementer, hvis de ikke kan frafalde kravet. med venlig hilsen Simon Hauch

Simon Hauch

Hej Michael, Tak for dit spørgsmål. Jeg er blevet stillet lignende mange gange og mit svar er, at pengeinstitutter og andre, der er omfattet af hvidvaskloven alle har pligt til at efterleve de regler, der gælder om Know your customer eller på dansk "kend din kunde". Og i det ligger, at man skal sikre sig identiteten på dem, der har ledelsen og tegner en virksomhed, forening eller kunden personligt, hvis kunden er en privatperson. Således bliver foreningen anset for bankens kunde og I som bestyrelse for foreningens ledelse og dette er baggrunden for, at de skal have de nævnte oplysninger. Det gælder alle. Om der er lovhjemmel er ikke det relevante spørgsmål, da det er bankens egne retningslinjer som er fastsat for at overholde hvidvaskloven. Så spørgsmålet er mere om det er lovligt for banken at undlade at indhente oplysningerne, og det er det efter min opfattelse ikke. Hvis man kan finde en bank, hvor disse regler ikke er gældende, så kan man skifte bank, men jeg tror ikke du finder en sådan. Med andre ord tror jeg ikke I slipper, hvis foreningen skal forblive kunde hos banken, men I kan da for at afprøve, hvor langt de vil gå og nægte at give dem oplysningerne og se hvad de så siger. Jeg hører gerne udfaldet, hvis I prøver. Med venlig hilsen Simon Hauch

Michael

Hej Simon, Jeg sidder på 15 år i en lille ejerforenings bestyrelse. Hverken jeg eller de 2 andre i bestyrelsen har tilgang til foreningens midler - det ordner administrator, som er et stort advokatkontor. Nu ønsker vort pengeinstitut pludselig omfattende dokumentation (kopi af pas og adresse dokumentation kopi af sundhedskort). Det overrasker os. Kan pengeinstituttet virkelig have lovhjemmel til dette. Vi omfatter risici som absolut minimal for banken. Risikoen er reelt nul. Hvad synes du vi skal gøre? Principielt ønsker vi IKKE at pengeinstituttet skal snage i vores oplysninger. Hilsen Michael

John

En kulturel forening med cvr nr med 3 stiftere, de samme som medlemmer og bestyrelse, og med en formue på 150 kr indestående i et pengeinstitut, bedes af pengeinstituttets hovedsæde efter 4 års samarbejde, hvor pengeinstituttets filial ved stiftelsen fik alle oplysninger om stifterne, cpr nr, foto, vedtægter, tegningsret etc nu udfylde omfattende formularer om oplysninger, som pengeinstituttet for længst har modtaget. Er det rimeligt og korrekt, idet medarbejderen i hovedsædet kan få alle oplysninger hos filialen?

Simon Hauch

Hej John, Tak for dir spørgsmål. Det lyder ikke umiddelbart rimeligt og nok heller ikke nødvendigt, men som jeg har skrevet så mange gange tidligere i denne tråd, så er det op til de enkelte aktører at fortolke behovet for oplysninger til brug for opfyldelse af hvidvaskreglerne. Det lyder til, at de går længere end nødvendigt her eller også har de ikke undersøgt sagen selv. Det er ikke et ulovligt krav, men måske heller ikke så kundevenligt. Med venlig hilsen Simon Hauch

Erik Jensen

Lad os vende den om! Hvis man f.eks. har en leverandør i Kina, som er vores kontaktvirksomhed, men hvor betalingerne for de købte varer skal sendes til et 3. firma. Hvordan er vi stillet i den situation mht. oplysninger om betalingsmodtageren. I situationen kan man sige, at vores kontaktfirma er en formidler, der sender den formelle faktura(Eget navn), men med betaling til den egentlige producent. Og ofte foregår faktureringen via en excelfil.

Simon Hauch

Hej Erik, Jeg beklager jeg ikke har svaret på dit spørgsmål før nu. Jeg kan ikke ud fra dit spørgsmål se om din virksomhed overhovedet er omfattet af hvidvaskloven. Dernæst læser jeg det sådan, at det er dit firma, der er kunden og ikke omvendt. Som du beskriver det kan jeg således ikke umiddelbart se din virksomhed overhovedet er omfattet af reglerne i hvidvaskloven, ligesom jeg heller ikke kan se, at den aktivitet du nævner falder ind under hvidvasklovens område. Hvis du ønsker en mere konkret drøftelse af jeres forhold vil jeg foreslå du kontakter en rådgiver, alternativt finanstilsynet, der muligt vil kunne give en "second opinion" på om jeg har opfattet forholdet korrekt og om de er enige i min vurdering. Mvh Simon Hauch

Kaj Byg

Mit pengeinstitut har bedt mig om skriftlig legitimation for, hvem jeg er, hvor jeg bor og kopi af min skatteopgørelse. Efter hvilken hjemmel gør pengeinstituttet dette? Jeg har været ansat i pengeinstituttet indtil min pension, har boet på samme adresse i over 50 år og har et værdidepot og kun penge indestående i instituttet. Venlig hilsen/ Byg

Simon Hauch

Hej Kaj, Tak for dit spørgsmål. De gør det med hjemmel i den nye hvidvasklov, hvor de har pligt til at sikre, at de har fuldt kendskab til deres kunder. Det er op til de enkelte pengeinstitutter at vurdere, hvad der skal til for at de lever op til de såkaldte KYC-krav ("know your costumer") eller på dansk "kend din kunde". Det lyder i dit tilfælde til, at de her skyder gråspurve med kanoner, men jeg tænker, at de af administrative grunde generelt beder deres kunder om disse oplysninger uden at skele til den enkelte kunde og behovet for det i den enkelte sag, hvilket så her kommer til at gå ud over dig. Du kan jo eventuelt spørge dit pengeinstitut om der f.eks. virkelig er behov for din skatteopgørelse, og hvad de skal bruge den til. Legitimation tror jeg ikke du slipper for, uanset hvor unødvendigt det måtte forekomme i dit tilfælde. Mvh. Simon Hauch

Birgitte Albrechtsen

Hej ADVODAN Puha, det lyder rigtigt hårdt for mig og min likviditet i min personligt ejede virksomhed. Nu ser jeg næsten kun mulighed for at jeg teamer up med større danske virksomheder om at søge midler fra den danske stat :-). Vil en meddelelse fra staten i min e-boks være dokumentation nok om at mine samarbejdspartnere er okay? Jeg vil gerne finde mine kunder blandt landets jobcentre, da jeg forventer at man der har ansvaret for at folk, oprettet i systemet har arbejds og opholdstilladelse her i landet? venlig hilsen Birgitte Albrechtsen

Simon Hauch

Hej Birgitte, Nu ved jeg ikke hvad du beskæftiger dig med, og om du eller de opgaver du udfører indebærer risiko for hvidvask af penge eller finansiering af terror. Hvidvaskloven handler ikke om arbejds- og opholdstilladelse, men mere om identifikation af hvem man faktisk handler med. Så pas også på ikke at blande tingene for meget sammen, ligesom det jo godt kan være, at du slet ikke er omfattet af loven. Men grundlæggende kan jeg sige, at man selv har ansvaret for at indhente fornøden information om ens samarbejdspartnere, og vedkommende er dem de siger de er. Jeg tror ikke du kan få staten til at indestå for dette. Mvh. Simon Hauch

Karina

Tak for en kort opsummering af de nye regler. Jeg har et spørgsmål ift. at skulle indhente dokumentation fra en klient i højrisiko-gruppen: Hvad er en uafhængig, pålidelig kilde? Kan det f.eks. være klientens bank? Mvh. Karina

Simon Hauch

Hej Karina, Tak for dit spørgsmål. Ja - ikke helt nemt at koge de nye regler ned til en kort sammenfatning. Ved en uafhængig kilde er tænkt helt uafhængig, dvs. typisk en officiel myndighed eller register eller lign. Dog vil jeg afhængigt af forholdet tro, at oplysninger fra klientens bank også kan være tilstrækkelige som supplement til oplysninger fra klienten selv, hvis man vel og mærke er sikker på, at oplysningerne rent faktisk kommer fra klientens bank, og det må man så sikre sig. Det er lidt uprøvet område og da det hele netop skal afvejes ud fra en konkret risikovurdering er det vanskeligt at give helt entydige svar. Jeg håber dog at ovennævnte giver dig svar. Mvh Simon Hauch