PrivatErhvervOm Advodan
Jylland
Sjælland
Bornholm

Når du søger job hos Advodan Slagelse

I forbindelse med at du sender en jobansøgning til ADVODAN-kontoret i Slagelse, Ndr. Ringgade 70C, 4200 Slagelse (herefter ”ADVODAN”), er det vigtigt at gøre dig bekendt med ADVODANs politik for behandling af dine personoplysninger. Dette gælder uanset, om du søger uopfordret eller på baggrund af et stillingsopslag.

ADVODANS behandling af personoplysninger

De personoplysninger, du afgiver i forbindelse med fremsendelse af din jobansøgning eller på anden vis som led i et rekrutteringsforløb, bliver alene anvendt og opbevaret til brug for gennemførelse af en rekrutteringsproces, samt i forbindelse med en eventuel ansættelse.

Personoplysningerne indsamles og opbevares på vegne af ADVODAN Slagelse I/S, hvor der søges job.

ADVODAN behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med den gældende persondatalovgivning.

Kontaktinformationer

Vores kontaktperson for spørgsmål om behandling af persondata i forbindelse med HR-aktiviteter er partner, advokat Jens Iversen.

 Søger du uopfordret, bedes du sende din ansøgning på slagelse@advodan.dk, att.: partner, advokat Jens Iversen.

Videregivelse af personoplysninger til tredjepart

I visse tilfælde videregives dine oplysninger til andre virksomheder involveret i et rekrutteringsforløb – herunder rekrutteringsfirmaer og udbydere af personlighedstests etc.

Videregivelse af dine personoplysninger til andre virksomheder sker i henhold til skriftlige aftaler med de pågældende parter, som overholder de gældende regler, herunder krav til fortrolighed samt sletning af oplysninger efter rekrutteringsprocessens afslutning.

Indhentning af referencer og baggrundstjek

Da ADVODAN har en berettiget interesse i at finde de bedst egnede kandidater til et job i ADVODAN, kan vi indhente referencer fra tidligere arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner eller andre relevante parter.

Du kan derfor under eller efter første samtale blive bedt om at give samtykke til indhentelse af referencer, som vi kan kontakte, hvis vi vurderer, at du skal videre i processen.

Vi vil i visse situationer – afhængig af stillingens karakter – foretage et baggrundstjek ved at søge oplysninger om dig via offentligt tilgængelige kilder som LinkedIn, Facebook, Google, CVR-registret mv., i det omfang vi vurderer, at oplysningerne har relevans for varetagelsen af dit job. Dette gør vi ud fra en berettiget interesse i at sikre, at vi ansætter den bedste kandidat – både fagligt og personlighedsmæssigt.

Du har ret til ved jobsamtalen – og ellers efter anmodning – at få oplyst, hvilke konkrete oplysninger vi har indsamlet om dig.

Følsomme oplysninger

ADVODAN indhenter ikke følsomme personoplysninger (herunder helbredsoplysninger) uden dit udtrykkelige samtykke. I forbindelse med din ansøgning opfordres du til at oplyse om eventuelle helbredsmæssige forhold, som har væsentlig betydning for dine muligheder for at udføre det job, du søger. Du har faktisk pligt til at oplyse herom i henhold til helbredsoplysningsloven.

På grund af de regler om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, som advokatfirmaer er underlagt, er vi forpligtet til at indhente straffeattester på alle medarbejdere, der får adgang til klient- og sagsoplysninger – dvs. både jurister, sekretærer og visse administrative medarbejdere. Bliver du indkaldt til en samtale, bedes du derfor medbringe en straffeattest til samtalen. Straffeattesten kan du selv bestille med dit Nem-ID på følgende adresse:

 https://www.politi.dk/da/borgerservice/straffeattest/privat_straffeattest/

I forbindelse med ansættelse til visse særligt betroede stillinger kan det være aktuelt at indhente oplysninger fra tredjepart om dine økonomiske forhold (f.eks. fra et kreditoplysningsbureau). Såfremt dette er relevant for den stilling, du søger, indhenter vi forinden dit samtykke hertil.

Opbevaring af personoplysninger

ADVODAN opbevarer oplysninger om jobansøgere hos eksterne leverandører indenfor EU/EØS.

Samarbejdet med leverandørerne er omfattet af skriftlige databehandleraftaler, som overholder de gældende regler. ADVODAN kontrollerer, at de anvendte databehandlere har tilstrækkelig it-sikkerhed.

Periode for opbevaring af personoplysninger

ADVODAN opbevarer din ansøgning og andre oplysninger indtil ADVODAN har vurderet ansøgningen, og såfremt der er tale om et konkret stillingsopslag, indtil ADVODAN har gennemført og afsluttet rekrutteringsprocessen, dog maksimalt en periode på 6 måneder. Hvis du ansættes i ADVODAN, vil din ansøgning blive opbevaret i løbet af dit ansættelsesforhold.

Har du fået foretaget en personlighedstest i forbindelse med rekrutteringen, vil resultatet af denne blive gemt indtil 6 måneder efter dens foretagelse, med mindre du giver samtykke til en længere opbevaring.

Får du ikke stillingen, men vurderer vi, at der kan blive behov for en person med dine kvalifikationer inden for en overskuelig fremtid, kan vi bede dig om samtykke til at opbevare ansøgningen længere end 6 måneder.

0 kommentar

0 / 700 tegn