Om Jarl
Jarl rådgiver både private og virksomheder. Han arbejder blandt andet med oprettelse af virksomheder, virksomhedsrådgivning, retssager samt familie- og privatretlige sager.
Med et bredt netværk på Djursland, i Randers og Aarhus har Jarl et godt kendskab til både det lokale erhvervsliv og de mennesker, der bor i området.
Virksomhedsrådgivning
Jarl bistår virksomheder med juridisk rådgivning om blandt andet oprettelse af virksomheder og øvrige erhvervsretlige forhold. Han rådgiver både nystartede og etablerede virksomheder og hjælper med at finde løsninger, der passer til den konkrete situation.
Retssager
Jarl fører retssager for både private og virksomheder. Han rådgiver om sagens muligheder, forbereder klienterne gennem forløbet og repræsenterer deres interesser ved domstolene.
Familie- og privatret
Jarl bistår private med familie- og privatretlige sager, herunder spørgsmål om forældremyndighed og samvær. Han ved, at disse sager ofte har stor betydning for de mennesker, de vedrører, og lægger vægt på, at klienterne får et klart billede af deres muligheder.
En advokat, der er til at tale med
Jura og retssager fylder sjældent i hverdagen for de fleste mennesker. Derfor lægger Jarl vægt på at forklare reglerne i et sprog, der er til at forstå. Klienterne skal vide, hvor de står, og de skal altid kunne stille spørgsmål.